Alle, тутти |

ital. - alle

1) Fællesspil på alle orkestrets instrumenter. I det 17. århundrede ordet "T." brugt som synonym for begreberne ripieno, omnes, plenus chorus, etc., der betegner den fælles lyd af alle kor, grupper af instrumenter og orgler i multi-kor wok.-instr. prod. I det 18. århundrede i concerto grosso og andre genrer, der bruger princippet om sidestilling af lydmasser, indikerede ordet tutti i partituret alle instrumenter i ripienosektionerne efter betegnelsen solo i concertino. I moderne skelner orkestret mellem stort og lille T.; den anden involverer deltagelse af en ufuldstændig messingblæser, nogle gange ufuldstændig træblæsergruppe. T. bruges oftere, når man spiller forte, fortissimo, selvom det også er muligt i pianissimo.

2) Fælles sang af alle korets grupper.

3) Lyden af ​​alle orglets registre; knap eller pedal, der tænder dem.

Referencer: Rimsky-Korsakov HA, Fundamentals of Orchestration…, red. MO Steinberg, bind. 1, Berlin-M.-St. Petersborg, 1913, kap. 4, i sin bog: Fuld. saml. soch., bind. III, M., 1959.

IA Barsova