Tonalitetstermometer: en interessant observation...

Er du bekendt med det såkaldte "tonetermometer"? Fedt navn, ikke? Bliv ikke foruroliget, musikere kalder et tonetermometer for et interessant skema, der ligner skemaet for en kvarto-femte cirkel.

Essensen af ​​denne ordning er, at hver nøgle optager et bestemt mærke på skalaen afhængigt af antallet af nøgletegn i den. For eksempel er der i G-dur én skarp, i D-dur er der to, i A-dur er der tre osv. Følgelig, jo flere skarpe der er i en toneart, jo varmere er dens "temperatur", og højere den position, den indtager på "termometer"-skalaen.

Men flade tangenter sammenlignes med "minus temperatur", så i tilfælde af flade er det modsatte tilfældet: Jo flere flade tangenter i en tangent, jo "koldere" er den og jo lavere er dens position på tonetermometerskalaen.

Tonalitetstermometer – både sjovt og visuelt!

Som det kan ses af diagrammet, er tangenterne med det største antal tonearter C-skarp-dur med sin parallelle A-moll og C-dur med sin parallelle A-moll. De har syv skarpe og syv flade. På termometeret indtager de ekstreme positioner på skalaen: C-skarp dur er den "hotteste" toneart, og C-dur er den "koldeste".

Tangenter, hvor der ikke er tonearter - og disse er C-dur og A-mol - er forbundet med en nulindikator på termometerskalaen: de har nul skarpe og nul flade.

For alle andre nøgler kan du ved at kigge på vores termometer nemt indstille antallet af tegn i nøglen. Desuden, jo højere tonaliteten er på skalaen, jo "varmere" og "skarpere" er den, og omvendt, jo lavere tonaliteten er på skalaen, jo "koldere" og "flade" er den.

For større klarhed besluttede jeg at gøre termometerskalaen farvet. Alle skarpe taster er placeret i cirkler med en rødlig nuance: Jo flere mærker i nøglen, desto rigere er farven - fra subtil rosa til mørk kirsebær. Alle flade taster er i cirkler med en blå farvetone: Jo mere flade, jo mørkere bliver den blå nuance - fra lyseblå til mørkeblå.

I midten er der, som du måske har gættet, en cirkel i turkis for neutrale skalaer – C-dur og A-mol – toner, hvor der ikke er nogen tegn ved tonearten.

Praktisk anvendelse af tonalitetstermometeret.

Hvorfor har du brug for et tonalt termometer? Nå, i den form, som jeg præsenterede det for dig, kan det blive både et lille praktisk snydeark til orientering i nøgletegn og et visuelt diagram, der hjælper dig med at lære og huske alle disse toner.

Men det sande formål med termometeret ligger faktisk et andet sted! Den er designet til nemt at beregne forskellen i antallet af nøgletegn i to forskellige toner. For eksempel er der mellem B-dur og G-dur en forskel på fire skarpe toner. En dur adskiller sig også fra F-dur med fire fortegn. Men hvordan kan det være??? A-dur har jo tre skarpe toner, og F-dur har kun én flad, hvor kom disse fire mærker fra?

Svaret på dette spørgsmål er givet af vores nøgletermometer: Et dur er i "plus"-delen af ​​skalaen blandt skarpe tangenter, op til "nul" C-dur - kun tre cifre; F-dur indtager den første division af "minus"-skalaen, det vil sige, den er blandt de flade tangenter, fra C-dur til den er der en flad; 3+1=4 – det er enkelt...

Det er mærkeligt, at forskellen mellem de fjerneste tangenter i termometret (C-dur og C-dur) er hele 14 tegn: 7 skarpe + 7 flade.

Hvordan finder man nøgletegn på den samme tonalitet ved hjælp af et tonalitetstermometer?

Dette er den lovede interessante observation om dette termometer. Faktum er, at nøglerne med samme navn adskiller sig med tre tegn. Lad mig minde dig om, at tangenter af samme navn er dem, der har den samme tonika, men den modsatte modale hældning (nå, for eksempel F-dur og F-mol, eller E-dur og E-mol osv.).

Så i mol af samme navn er der altid tre færre tegn sammenlignet med dur af samme navn. I dur af samme navn, sammenlignet med mindre af samme navn, er der tværtimod tre tegn mere.

For eksempel, hvis vi ved, hvor mange tegn der er i D-dur (og den har to skarpe - F og C), så kan vi nemt beregne tegnene i D-mol. For at gøre dette går vi ned i tre divisioner af termometeret lavere, og vi får en flad (nå, da der er en flad, så vil den helt sikkert være B flad). Sådan her!

Et kort efterord…

For at være ærlig har jeg aldrig selv brugt et tonalitetstermometer, selvom jeg har kendt til eksistensen af ​​en sådan ordning i 7-8 år. Og så for kun et par dage siden var jeg igen meget interesseret i netop dette termometer. Interessen for det blev vakt i forbindelse med et spørgsmål, som en af ​​læserne sendte mig på mail. Hvilket jeg takker hende så meget for!

Jeg ville også sige, at tonalitetstermometeret har en "opfinder", det vil sige en forfatter. Jeg kunne bare ikke huske hans navn endnu. Så snart jeg finder det, vil jeg være sikker på at give dig besked! Alle! Farvel!