Heltoneskalaens udtryksmuligheder

I musikteori er en heltoneskala en skala, hvor afstandene mellem tilstødende trin er en hel tone.

Dens tilstedeværelse i værkets musikalske stof er let genkendelig, takket være lydens udtalte mystiske, spøgelsesagtige, kolde, frosne natur. Oftest er den figurative verden, som brugen af ​​en sådan række er forbundet med, et eventyr, fantasi.

"Chernomor's Gamma" i russiske musikklassikere

Hele toneskalaen blev meget brugt i værker af russiske komponister fra det 19. århundrede. I den russiske musiks historie blev et andet navn tildelt heltoneskalaen - "Gamma Chernomor", siden den første gang blev opført i operaen af ​​MI Glinka "Ruslan og Lyudmila" som en karakteristik af den onde dværg.

I scenen for bortførelsen af ​​operaens hovedperson passerer en heltoneskala langsomt og truende gennem orkestret, der angiver den mystiske tilstedeværelse af den langskæggede troldmand Chernomor, hvis falske magt endnu ikke er blevet afsløret. Virkningen af ​​lyden af ​​skalaen forstærkes af den efterfølgende scene, hvor komponisten dygtigt viste, hvordan chokeret over det forekomne mirakel, bryllupsfestens deltagere gradvist kommer ud af den mærkelige stupor, der havde grebet dem.

Opera "Ruslan og Lyudmila", scene for Lyudmilas kidnapning

SOM Dargomyzhsky hørte i den bizarre lyd af denne skala den tunge slidbane af statuen af ​​kommandøren (operaen "Stengæsten"). PI Tchaikovsky besluttede, at han ikke kunne finde et bedre musikalsk udtryksmiddel end heltoneskalaen til at karakterisere det ildevarslende spøgelse af grevinden, der viste sig for Herman i den 5. scene af operaen "Spadedronningen".

AP Borodin inkluderer en heltoneskala i akkompagnementet af romantikken "Den sovende prinsesse", der maler et natbillede af en eventyrskov, hvor en smuk prinsesse sover i en magisk søvn, og i hvis vilde natur man kan høre latter fra dens fantastiske indbyggere – nisser og hekse. Heltoneskalaen høres endnu en gang ved klaveret, når romantikkens tekst omtaler en mægtig helt, der en dag vil fordrive hekseri og vække den sovende prinsesse.

Romantik "Den sovende prinsesse"

Metamorfoser af heltoneskalaen

Heltoneskalaens udtryksmuligheder er ikke begrænset til skabelsen af ​​skræmmende billeder i musikværker. W. Mozart har endnu et unikt eksempel på dets brug. For at skabe en humoristisk effekt skildrer komponisten i tredje del af sit værk "A Musical Joke" en inkompetent violinist, der bliver forvirret i teksten og pludselig spiller en heltoneskala, der slet ikke passer ind i den musikalske kontekst.

Landskabsoptakten af ​​C. Debussy "Sails" er et interessant eksempel på, hvordan heltoneskalaen blev grundlaget for den modale organisering af et musikstykke. Praktisk talt er hele optaktens musikalske komposition baseret på skalaen bcde-fis-gis med den centrale tone b, som her tjener som fundament. Takket være denne kunstneriske løsning lykkedes det Debussy at skabe det fineste musikalske stof, hvilket gav anledning til et uhåndgribeligt og mystisk billede. Fantasien forestiller sig nogle spøgelsesagtige sejl, der blinkede et sted langt væk i havhorisonten, eller måske blev de set i en drøm eller var frugten af ​​romantiske drømme.

Præludium "Sejl"