Musikvilkår – S

Pacatamente (it. pacatamente), con pacatezza (con pacatezza), rolige (pacato) – roligt, sagtmodigt
Pacatezza (pacatezza) – ro
Pavillon (it. padillone) – klokke
Padiglione i arie (padillone i arie) – [spil] klokke
Padovana (it. padovana), Paduana (paduana) – gammel langsom italiensk. dans; bogstaveligt talt Padova; det samme som pavana
Side (fransk side, engelsk side), Hjem (italiensk pajina) –
Fredelig side (fransk pezible) – fredelig, stille, sagtmodig, fredfyldt
Spændende (fransk hjertebanken) – skælvende, skælvende
Palotas(Ungarsk palotash) – Ungarsk moderat langsom dans
Pâmé (fransk pame) – som i svime [Scriabin. Symfoni nr. 3]
Pandean rør (engelsk pandian pipe) – Pans fløjte; det samme som syrinx
Pandeiro (portugisisk pandeiro), pandero (spansk pandero) – tamburin
Pansflöte (tysk pansflete) – panfløjte
Pantomima (italiensk pantomime), pantomime (fransk pantomime, engelsk pantomime), pantomime (tysk . pantomime) – pantomime
Parallel (tysk parallel, engelsk parallel), Parallel (fransk parallel), Parallel (italiensk parallel) – parallel
parallel bevægelse(tysk parallelbewegung – parallel bevægelse
Paralleloktaven (paralleloctaven) – parallelle oktaver
Parallelkvinten (parallelquinten) – parallelle kvinter
Paralleltonart (tysk parallel Nart) – parallelnøgle
parafrase (fransk omskrivning) – omskrivning, parafrase (frit arrangement af op.)
parfaite (fr . parfet) – perfekt [kadence]
Taler (it. parlyando), Taler (parlyante), taler (fr. parlyan), Tale (parle) – med klap af
Parodi (it. parodi), Parody (fr. parodi), Parody (tysk .parodi), parodi (engelsk paredi) – en parodi på
adgangskode (It. password), adgangskoder (fransk adgangskode) – ordet
adgangskoder (It. Adgangskode), ord (fransk adgangskode) – ord, tekst
Del (engelsk paat), del (Det . parte), del (fr. parti), del (tysk parti) – 1) parti i ensemblet; 2) en del af de cykliske musikværker; colla del (It. Colla Parte) – følg stemmen af
Partialton (Tysk Partialton) – overtone
Particella (It. Partichella) – foreløbig, omrids af partituret
Parties de replissage (parti de ramplissage) – mol-stemmer
Partimento (it. partimento) – digital bas; det samme som basso fortsætter
Partita (it. partita) – gammel, flerdelt cyklisk. form
Partitino (it. partitino) – et lille ekstra partitur knyttet til det primære og indeholder dele senere tilføjet
Partition (fr. partison) – partitur
Klaverpartition (partition de piano) – arrangement for klaver
Partitur (tysk score), score ( it. score) – score
Partiturlesen (tysk. partiturlezen) – læsning af partiturer
Partiturspielen (partiturshpilen) – spiller klaver, fra partituret
Skillevæg (it. Partizione) – score
Part-sang (engelsk paat sleep) – wok. arbejde for flere stemmer
Delskrivning (eng. paat raitin) – stemmeføring
Pas (fr. pa) – ikke, nej, ikke
Pas trop udlånt (pa tro lan) – ikke for langsomt
Pas (fr. pa) – step, pa (i dans)
Pas d'action (pas d'axion) – dans af drama. – plot karakter
Pas de deux (pas de deux) – dans for to
Pas de trois (pas de trois) – dans for tre
Pas de quatre (on de quatre) – dans for fire optrædende
Ikke alene (pas sel) – soloballetnummer
Pas accéléré (fr. pas accelere), Pas fordobles(pa reduble) – hurtig march
To-trins (spansk: paso doble) – dans af latinamerikansk oprindelse; bogstaveligt talt dobbelttrin
Passacaglia (It. passacaglia), Passacaille (fransk passacai) – passacaglia (gammel dans)
Passage (fransk passage, engelsk pasidzh), Ride (italiensk passagio) – passage; bogstavelig talt overgang
Passamezzo (it. passamezzo) – dans (accelereret pavan)
Passepied (fr. paspier ) – gammel fransk dans
Beståelsesbesked (eng. pasin note) – passing note
Passio (lat. passio) – lidende engelsk pesheng), Passione
(it. passionone) – passion, passion; med passion (con passione) – lidenskabeligt
Passion (Fransk Passion, German Passion, Engelsk Passione), Passione (Italiensk Passione) - "Passion" - musikdrama, et værk om Kristi lidelser (såsom et oratorium)
Passionel (Engelsk Lidenskabelig (pashenit), Lidenskabelig (It. passionato), Lidenskabelig (fransk passionone) – lidenskabelig, lidenskabelig
Passionsmusik (tysk passionmusic) – musik til "Passion"
Pasticcio (It. pasticcio), pastiche (fransk pastish , engelsk pastish) – pasticcio (opera, sammensat af uddrag fra andre operaer af en eller flere forfattere); bogstaveligt talt blanding, pate
Pastoral (italiensk pastoral, fransk pastoral, engelsk pastoral), Pastoral (tysk pastoral), Pastorella (italiensk pastorella) pastoral
Pastoso (italiensk pastoso) – blød, blød
Pastourele (fransk græs) – midt – århundrede . Fransk sang (blev udbredt blandt troubadourer og trouveurer i det 12.-14. århundrede)
Pateticamente (it. pateticamente), ynkelig (patetiko), Ynkelig (engelsk petetic), Patetisk (Fransk patetisk), Patetisk (tysk patetisk) – patetisk, entusiastisk
Patimente (it. patimente) – udtrykker lidelse
Pauken (tysk pauken) – paukerPaukenschlag (tysk edderkop) – paukeslag
Paukenschlägel (edderkop schlögel) – hammer til pauker
Paukenwirbel (tysk spiderenvirbel) – pauke tremolo
pause (det. pause), Pause (fr. pos.), Pause (tysk pause) – pause
Pause (Engelske positurer) – fermata
Pavana (italiensk pavan), Pavane (fransk pavane) – pavane (en gammel langsom dans af italiensk oprindelse); det samme som radovana, paduana
Paventato (it. paventato), Paventoso (paventoso) – frygtsomt
Pavilion (fr. pavillon) – blæseinstrumentets klokke
Pavillon i luften(pavillon anler) – [play] bell up
Pavillon d'amour (pavilion d'amour) – pæreformet klokke med et lille hul (brugt i det engelske horn og instrument fra det 18. århundrede)
Pedal (tysk pedal), Pedal (engelsk padl ) – pedal: 1) ved et musikinstrument; 2) fodtastatur på
pedaler orgel (it. pedal) – 1) pedalen på et musikinstrument; 2) vedvarende tone i mellem- og overstemmer
Pedale (fransk pedal) – 1) fermata; 2) pedalen på et musikinstrument; 3) vedvarende tone
Pedale inférieure (pedal enferier) – vedvarende, tone i bas (orgel, spids)
Pédale intérieure (pedal enterier) – vedvarende, tone i miljøer, stemmer
Pedale indendørs ( superyor pedal ) - vedvarende
, tone op , stemmer (fransk pedalisering) – pedalisering Pedalklavier (tysk pedalklavier) – klaver med hånd- og fodkeyboards Pedal punkt (engelsk padle point) – orgel point Pedes muscarum (latin pedes muscarum) – en slags Nevm Peg (engelsk pind) – ring Pløkke boks (pløkkeboks) – stiftboks (til bueinstrumenter) Pegli
(It. Pei) – præpositionen per i forbindelse med den bestemte artikel i hankøn flertal – for på grund af, gennem, med
Pei (It. Pei) – præpositionen per i forbindelse med den bestemte artikel i hankøn flertal – for, på grund af for, gennem, med
pisk (tysk paitshe) – svøbe (slagtøjsinstrument)
Pel (it. pel) – præpositionen per i forbindelse med den bestemte artikel hankøn ental – for på grund af, gennem, med
Pell' (it. pel) – præpositionen per i forbindelse med den bestemte artikel i hankøn og hunkøn ental – for på grund af, gennem, med
Pella (it. pella) – forholdsordet per i forbindelse med den bestemte artikel af det feminine køn ental – for på grund af , gennem, kl.
Pelle (it. pelle) – præpositionen per i forbindelse med feminin flertal bestemt artikel – for på grund af, gennem, med
Pello (it. pello) – præpositionen per i forbindelse med ental hankøn bestemt artikel – for, fra – for, igennem, med
Pendler (fransk pandan) – under, i fortsættelse
penetrant (fransk penetran) – inderlig
Pensieroso (It. Pensieroso) – eftertænksomt
Pentachordum (gr.-lat. Pentachordum) – Pentachord (sekvens af 5 stupaer , diatonisk skala)
Pentagramma (it. pentagram) – stav
Pentatonisk (engelsk pentatonisk), pentatonisk (tysk pentatonisk), Pentatonique (fr. pantatonisk) – pentatonisk
Per (it. peer) – for, igennem, med
Per anche (it. peer anke) – stille, stille.
For violin eller flauto (
per violino o fluto) – for violin eller fløjte på klaver) Taber (fransk perdan), Perdendo (it. perdendo), Perdendosi (perdendosi) – fare vild, forsvinde Perfektionere (engelsk pefmkt) – 1) ren [interval]; 2) perfekt [kadence] Perfektio
(lat. perfektion) – “perfektion” – 1) termen for mensural musik, der betyder 3 slag; 2) i det 12.-13. århundrede. varigheden vil afslutte, noterne
Perfetto (it. perfetto) – perfekt, komplet, komplet
Performance (Præstation) (engelsk forestilling) – 1) teaterforestilling; 2) udførelse af
Periode (engelsk pieried), Periode (tysk periode), Periode (fransk periode), periodo (It. periodo) – punktum
Perkussionsinstrumente (tyske percussionsinstrumente) –
Perle percussion instrumenter (fransk perle) - perle, perle, tydeligt
Perlenspiel (tysk perlenspiel) – klaverspil med perler
permutation(tysk permutation) – 1) at flytte emnet til razi, stemmer (i et polyfonisk værk); 2) at flytte seriens lyde (i seriel musik)
Pin (it. perno) – vægt på store bueinstrumenter
Imidlertid (it. pero) – derfor, men ikke desto mindre,
Perpetuel (fr. perpetuel) – endeløs [kanon]
Perpetuo moto ( det . Perpetuo moto), Perpetuum mobile ( lat . perpetuum mobile) – evig bevægelse – t) – lille, – th Lille klarinet (petite clarinet) – lille klarinet
Petite flûte (petite fløjte) – lille fløjte
Lille note (petite note) – nåde note
Lille trompette (petite trompette) – lille pibe
Lille (fr. pe) – lidt, lidt, et par
Peu à reu (fr. pe og pe) – lidt efter lidt , lidt efter lidt, efterhånden
Peu à peu sortant de la brume (peu a peu sortant de la brum) – gradvist dukker op fra tågen [Debussy. "Sunken Cathedral"]
Stykke (it. pezzo) – et skuespil; bogstaveligt talt et stykke
af Pezzo di musica (pezzo di musica) – et stykke musik
Pezzo concertante (pezzo concertante) – et koncertstykke
Pezzo dell'imboccatura (it. pezzo del imboccatura) – fløjtehoved
fløjte(tysk pfeife) – fløjte, pibe
Pfropfen (tysk pfropfen) – kork [ved fløjten]
fantasi (tysk fantasy) – fantasi
Fantastisk (fantastisk) – fantastisk, finurlig
Filharmoniske (English Philharmonic), Philharmonie (Fransk Filharmonik), Philharmonie (Tysk filharmoni) – Philharmonia
Philharmoniske Gesellschaft (Tysk Philharmonische Gesellschaft) – Filharmonisk Selskab
Telefon (græsk telefon) – lyd, stemme
Sætning (franske sætninger, engelske sætninger), Sætning (tysk sætning) – sætning, sætning, (eng.) sætning
Fraser (fr. sætning) – frasering, fremhævelse af musik. sætninger
Frasering (tysk frasering) – frasering
Frygiske Sekunde (tysk frigishe sekunde) – Frygisk sekund
Phrygius (lat. frigius) – frygisk [dreng]
Piacere (it. pyachere) – fornøjelse, lyst, en piacere (og pyachere) – efter behag, rytmisk fri, vilkårligt
Piacevole (it. piachevole) – flot
Piacimento (it. pyachimento) – fornøjelse; forgodtbefindende (a pyachimento) – efter behag, vilkårligt; det samme som en piacere
Pianamente (it. pyanamente) – stille og roligt
Piangendo (it. pyandzhendo), Piangevolе (pyanzhevole), Piangevolmente(pyandzhevolmente) – klagende
Klaver (italiensk klaver, engelsk pianinou), Klaver (tysk klaver) – klaver
pianissimo (italiensk pianissimo) – meget stille
klaver (italiensk klaver) – stille og roligt
klaver (italiensk klaver, fransk klaver, engelsk pianou), klaver (tysk klaver) – klaver
Klaver i kø (fransk klaver a ke) – klaver
Opretstående klaver (fransk klaver droit) – klaver
Pianoforte (It. pianoforte, engelsk pianoufoti) – klaver
flygel (it. pianoforte a coda) – klaver
Pianoforte vertikale (it. pianforte verticale) – klaver
Klavermekanik(fransk klaver makanik) – mekanisk. klaver
Pianto (It. Piatto) – sorg, klage
Piatti (It. Piatti) – bækkener (slagtøjsinstrument)
Piatto sospeso (It. Piatto Sospeso) – hængende bækken
Pibroch (engelsk pibrok) – Variationer til sækkepiber
piccante (It. Piccante) – gennemtrængende, skarp, krydret
Picchiettando (it. pichiettando) – brat og nemt
Piccolo (it. piccolo) – 1) lille, lille; 2) (it. piccolo, eng. pikelou) – lille fløjte
Piece (eng. pis) – 1) et skuespil; 2) musikinstrument (i USA)
Værelse (Franske stykker) – et stykke, et stykke musik
fod(fr. tærte) – 1) fod (poetisk); 2) fod (et mål vedtaget for at angive højden af ​​et orgels piber); 3) vægt på store bueinstrumenter
Folde (it. piegevole) – fleksibelt, blødt
Pieno (it. pieno) – fyldig, fyldig; en voce piena (og voche piena) – i fuld stemme; coro pieno ( Koro fuld ) – blandet, kor Pietà (
it . pieta) - barmhjertighed, medfølelse ); 2) fløjte; 3) et af registrene for Knib krop
(fr. pense) – 1) [spille] med en knivspids på bueinstrumenter; det samme som Pizzicato; 2) nuttet, kold, skarp [Debussy], 3) mordent
Pince fortsæt (fransk pense continu) – en triller med en lavere hjælpetone (i fransk musik fra det 16.-18. århundrede)
Pincé dobbelt (fransk pense double) – udvidet mordent (i fransk musik fra det 16.-18. århundrede)
Pincé étouffé (fransk pense etufe) – 1) [på harpen] tag strengene, dæmp dem med hånden; 2) type dekoration
Pincé renversé (fransk pense ranversé) - en mordent med en øvre hjælpetone (i fransk musik fra det 16.-18. århundrede)
Pincé enkel (fransk pense-eksempel) – en mordent med en lavere hjælpetone (i fransk musik fra det 16.-18. århundrede) 18 århundreder Couperins udtryk)
Rør (engelsk pibe),Pipeau (fransk pipo) – fløjte, pibe
Piqué (Fransk gedde) – rykkende, hoppende slag af bueinstrumenterne
Piston (fransk stempel), Stempel (It. Pistone), Stempelventil (engelsk pistenventil), pumpeventil (pumpeventil) – pumpeventil (til et messinginstrument)
Pitch (eng. pich) – pitch
Pittoresco (it. pittoresco), Pittoresk (fr. pitoresk) – malerisk
più (it. piu) – mere end
Più forte (piu forte) – stærkere, højere
Più andante (it. piu andante) – noget langsommere end andante; i det 18. århundrede betyder noget livligere end andante
Più sonante(it. piu sonante) – med større klangkraft
Più tosto, Piuttosto (it. pyu tosto, piuttosto) – højst sandsynligt, f.eks. Piuttosto lento (piuttosto lento) – tættest på det langsomme tempo af
Piva (det. øl) –
Pizzicato sækkepiber (it. pizzicato) – [lege] med et pluk på bueinstrumenter
Placabile (it. Placabile), Pliacabilmente (placabilmente) – stille, roligt
Placando (placando) – falder til ro, falder til ro
Placidamente (it. placidamente), con Placidezza (con placidezza), Placido (placido) – stille, roligt
Plagal (fransk, tysk. Plagal, engelsk. Plagal),Pliagale (It. plagale), Plagalis (latin plagalis) – plagal [tilstand, kadence]
Almindeligt (fransk plan) – endda
Plainchant (Fransk fly) – gregoriansk sang
Almindelig sang (English Plainson) – gregoriansk sang, korsang
Klage (fr. plante) – 1) klage, klagende sang; 2) melismer (17-18 århundreder) Klagende (pluntif) – sørgmodig
Plaisamment (fr. plezaman), Plaisant (plaisant) – sjov, sjov
Plaisanterie (fr. pleasanteri) – et underholdende stykke musik, en vittighed
Sange af plantage (eng. Plantations sange lyt)) – Negersange på
Plaque plantager(fr. plyake) – samtidig udtrækning af alle lyde af akkorden
Leg (eng. play) – 1) leg, spøg; 2) leg, præstation; 3) udføre
Spil musik ved synet (spil musik på stedet) – spil fra
playbill ark (eng. playbil) – teaterplakat,
Legende pizzicato program (eng. playful pitsikatou) – fun (joking) pizzicato [Britten. Simpel symfoni]
Plectre (fransk plektrum), Plekter (latinsk plektrum), Plettro (It. Plettro) –
Plein-jeu plectrum (fransk fly) - lyden af ​​et "fuldt orgel" (orgel tutti)
Plenamente (It. Plenamente) – fuldklingende
Plenus (lat. plenus) – fuld
Plenus corus (plenus corus) – hele koret
plica (lat. plika) – et tegn på uforpligtende skrift, der betegner dekoration
Plica ascendens (plika ascendens) – med den øverste hjælpetone
Plica descendens (plika descendens) – med den nederste hjælpetone
Plötzlich (tysk pletslich) – pludselig, pludselig
Stik (engelsk stik) – kork [ved fløjten]
Plump (tysk buttet) – klodset, akavet, uhøfligt
Svupper (engelsk plange) – mute i form af en filthat (ved et blæseinstrument)
Plus (fransk plus ) – 1) mere, mere; 2) desuden
Plus udlånt (plus lan) – langsommere
Plus à l'aise(plus en stigning) – [spil] mere frit [Debussy]
Pocchetta (it. pocchetta), tegnebog (fr. pochet) – lille. violin
Pochetto (it. poketto), Pochettino (pokettino), Pochissimo (pokissimo) – lidt, en lille smule
Poso (it. poco) – lidt, ikke meget
Poco allegro (poco allegro) – ikke meget snart
Poco andante (poco andante) – ikke særlig langsomt, un roso (it. un poco) – lidt, un poco piu (un poco piu) – lidt mere, en poco meno (un poco meno) – lidt mindre
Poso a roso (it. poco a poco) – lidt efter lidt
Poco meno(it. poko meno) – noget mindre; poco piu (poko piu) – lidt mere
Poso sonante (it. poko sonante) – stille lyd
Podwyższenie (polsk podvyzhshene) – stigning (især en lille stigning i lyd sammenlignet med temperament) [Penderetsky]
Digt (tyske digte), Digt (engelsk pouim), digt (italiensk digt) – digt
Poema sinfonisk (italiensk digt sinfonico), poème symphonique (fransk digt senfonik) – symfonisk digt
Poeme (fransk digt) – 1) digt; 2) operaens libretto
Poi(it. poi) – derefter, så, efter; f.eks. scherzo da capo e poi la coda (scherzo da capo e poi la coda) – gentag scherzoen, og spil derefter (spring trioen over)
Poi segue coda (it. poi segue) – så følger
Punkt (fr. puen, eng. punkt) – punkt
Point d'orgue (fransk point d'org) – 1) orgel point; 2) fermata
peak (fransk pointe) – den ende of
og bue cadans eller fermata Polacca (it. polakka) – polonaise; alia polacca (alla polacca) – i Polonaisens tegn Polka
(italiensk polka), Polka (tjekkisk, fransk polka, engelsk polka), Polka (tysk polka) – polka
Polifonia (italiensk polyfoni) – polyfoni
Polifonico (polyfonisk) – polyfonisk
Politonalità (italiensk politonalita) – polytonalitet
Politiet (it. Pollice) – tommelfinger; col politi (col pollice) – [dekret. for guitar] for at spille bastoner med tommelfingeren
Polo (Spansk polo) – Andalusisk dans
Polonaise (fransk polonaise) –
Polska Polonaise (svensk, polsk) – svensker. nar. dansesang
Poly (græsk poly) – [præfiks] meget
Polymetrisk (tysk polymetrisk) – polymetri
Poly (engelsk polyfonisk), Polyfonisk (fransk polyfonisk), Polyfonisk (tysk polyfonisk) – polyfonisk
polyfoni (fransk polyfoni), polyfoni (tysk polyfoni), Polyphony (engelsk palifani) – polyfoni
Polyrytmi (franske polyrytmer), Polyrytmik (tysk polyrytmisk) – polyrytme
Polytonalität (tysk polytonalitet), Polytonalitet (fransk polytonalit), Polytonalitet (engelsk polytonalitet) –
Pommer polytonalitet (tysk pommer) – gammelt, bas træblæserinstrument .; det samme som Bombart
pomp (tysk pomp) – højtidelighed;mit Pomp (mit pomp) – højtideligt
Pompa (it. pomp) – 1) backstage; 2) krone
Potnpeux (fr. pompe), Pomposamente (it. pompozamente), Pompøs (pomposo) – majestætisk, højtideligt, storslået
Ponderoso (it. ponderoso) – vægtig, med betydning, tung
Jumper (it. ponticello) – bøjet standværktøj; sul Ponticello (sul ponticello) – [spil] på standen
Popmusik (eng. popmusik) – popmusik (genrer af moderne populærmusik i Vesten)
befolke (it. popolare), Populær (fr. populaire), Populær(engelsk popule) – folkemusik, populær
Portamento (it. portamento), Transporterer (portando) – portamento: 1) i sang og når man spiller et blæseinstrument, en glidende overgang af en lyd til en anden; 2) ved at spille klaver, en instruktion om at spille langvarigt, men ikke sammenhængende; 3) et slag ved bueinstrumenter – lyde tages noget udstrakt i en bevægelsesretning af buen og med cæsurer
Portare la voce (it. portare la voce) – flyt i stemmen fra en lyd til en anden, glidende langs mellemlydene
bærbare (fransk portatif), Portativ (tysk bærbar), Portativo (it. bærbar), Portativt orgel (eng. potetiv ogen) – et bærbart orgel
Port de voix (fransk port de voix) – flyt med din stemme fra en lyd til en anden, glid over mellemlyde
Port de voix dobbelt (fransk port de voix double) – type af nådenote på 2 noder
rækkevidde (fransk porte) – musikalsk lejr
Posata (it. poseta) – pause, stop
Posatamente (it. pozatamente) – roligt
trombone (tysk pozaune) – trombone: 1) messingblæseinstrument; 2) et af orglets registre
Pose de la voix (fransk poses de la voix) – stemmeføring
Posément (Fransk Pozeman) – langsomt, stille, vigtigt
Positiv (fransk positiv), Positiv (It. positiv) – 1) sideorgel keyboard; 2) lille orgel
Position (fransk stilling, engelsk stilling), placering (italiensk position) – position – position af venstre hånd på bueinstrumenter
Position naturile (fransk position naturel) – naturlig position – vende tilbage til den sædvanlige måde at spille på instrumentet efter specielle udførelsesteknikker
Position du pouce (fransk position du pus) – bet (modtagelse af at spille cello)
positiv (tysk positiv), Positivt organ (engelsk positiv ogen) –
Muligt lille orgel (it. Possibile) – muligt, muligvis più forte possibile ( piu forte possibile) – så meget som muligt
Mulig (fr. muligt, eng. posible) – muligt; que muligt(fransk ke muligt) – så hurtigt som muligt
Muligvis (engelsk posable) – evt
posthorn (tysk posthorn) – post, signalhorn
Postume (fransk posthum) – posthum; oeuvre postume (evr posthume) – posthumt. værk (ikke offentliggjort i forfatterens levetid)
Postludium (lat. postludium) – postludium; 1) tilføje, sektion af muser. arbejder; 2) lidt musik. et teaterstykke opført efter et stort værk; 3) instrumental afslutning efter sang
Postumo (it. postumo) – posthum
Potpourri (fr. potpourri) – potpourri
For at (fr. pur) – for, for, for, på grund af osv .; for eksempel, Endelig (pur finir) – til sidst
Poussée, Poussez (fransk pousse) – opadgående bevægelse [bue]
Præchtig (tysk prehtich), Prachtvoll (Prachtvol) – storslået, majestætisk, pompøs
Præambulum (lat. præambulum) – optakt
Praefectus chori (lat. prefectus chori) – ledende pligt; elev af skolekoret, som afløser for kantoren
Praefectus - Perfekt
Præludium (latinsk præludium) – optakt, indledning
Pralltriller (tysk pralthriller) - en type nådetone i musik fra det 18. århundrede.
Præstant (tysk prestant) – kapitler, åbne læberstemmer af orglet; det samme som Prinzipal
Præzis (German Precis) – præcis, bestemt
Tidligere(fransk presedaman) – før, før dette
tidligere (fransk presedan) – forrige, forrige
Forrige (it. precedente) – 1) forrige; 2) temaet for fugaen; 3) den indledende stemme i kanonen; tempo præcedens (tempo prachhedente) – det foregående tempo
Precipitando (it. pracipitado), Precipitato (nedfald), Præcipitoso (prechipitoso), Bundfald (fr. presipite) – hastigt, hurtigt
specifikke (fr. presi), præcis (it. prechiso), præcist (med præcision) – helt sikkert, præcis
Præcision (præcision) – præcision, sikkerhed
Forord(fr. forord) – forord
Beder (it. pragando) – tiggeri, tiggeri
Prelude (fr. optakt), Prelude (engelsk optakt), Prelude (it. præludio) – 1) præludium (spil); 2) introduktion [til musikken. arbejde]
Præludium (fr. optakt) – 1) stemme et musikinstrument; 2) præludium, spille ud, synge
Premier (fr. premier) – først
Premiere (fr. premier, eng. premier) – premiere, 1. forestilling
At tage (it. prendere), Take Up (fr. prandre) – tage, tage
tage (prene) – tage [instrument]
Forberedelse(fransk forberedelse) – forberedelse [tilbageholdelse, dissonans]
Forberede (it. forberede), Forbered (engelsk prepee), Forbereder (fr. forberede) – forberede, forberede [instrument, dæmpe, etc.]
Forberedt klaver (engelsk pripeed pianou) – et "forberedt" klaver [med genstande hængt på strengene af metal eller træ); introduceret af komponisten J. Cage (USA, 1930'erne)
Nær ved (fr. pre) – tæt på, om; rundt regnet (a pe prè) – næsten
Près de la table (pre de la table) – [spil] ved klangbund (angivet, for harpe)
Presque (fr. presk) – næsten
Presque avec douleur (fr. presque avec duler) – med en antydning af sorg
Presque en délire (fransk presque an delir) – som i delirium [Skryabin]
Presque rien (fransk presque rien) – næsten ved at forsvinde
Presque plus rien (presque plus rien) – fuldstændig falmende [Debussy]
Presque vif (fransk presque vif ) – ret hurtigt
Pressante (it. pressante) – hastigt, hastigt
Presser, pressez (fr. presse) – speed up, speed up
Prestant (fr. prestan), Prestante (it. prestante) – kapitler, orglets åbne læberstemmer; det samme som principale
prestissimo (it. prestissimo) – i det højeste. grader hurtigt
Presto (it. presto) – hurtigt; al più presto - så hurtigt som muligt
Presto assai(presto assai) – meget hurtigt
Presto prestissimo (presto prestissimo) – ultrahurtigt tempo
Første (it. prima) – 1) prima interval; 2) 1. violin; 3) øverste streng; 4) den øverste stemme i en polyfonisk op.; 5) tidligere, i begyndelsen
Prima, primo (it. prima, primo) – 1) først, først; 2) i stykker for klaver i 4 hænder, betegnelsen for en højere stemme
PrimaDonna (it. primadonna) – 1. sangerinde i operaen eller operetten
Første omgang (it. prima volta) – 1. gang; en prima vista (a prima vista) – fra et ark; bogstaveligt talt ved første blik
Primgeiger (tysk primgeiger) er udøveren af ​​1. violinstemme i ans. eller ork.
Primiera(it. primera) – premiere, 1. forestilling
Primo rivolto (it. primo rivolto) – 1) sjette akkord; 2 ) Quintsextaccord første
uomo (Det. Primo Man ) – 1. tenor i et opera- eller operettetempo Vigtigste (it. Principale) – 1) hoved, hoved; 2) principal (hoveder, åbne labiale stemmer af kroppen); 3) udøver af solostemmen i orkestret. arbejde; det samme som solo Principal (tysk rektor) - rektor (hoveder, åbne labiale stemmer fra orgelet) Principalbaß (tysk hovedbas) – et af registrene for Sondeorgan
(tysk sonde) – genhør
af Procelloso (it. Procelloso) – voldsomt; det samme som tempestoso
Producer (engelsk preduse) – 1) direktør, direktør; 2) i USA, ejeren af ​​et filmstudie eller teater, teatrets direktør
Dyb (fr. profond) – dyb
Dybt (profondeman) – dybt
Profondément calme (fr. profondeman kalm) – med dyb ro
Profondément tragique (fr. profondeman trazhik) – dybt tragisk
Profondo ( it. profondo) – 1) dyb; 2) lav bas i koret
Program-musik (engelsk programmusik), Program musik (tysk programmatic) – programmusik
Progression(fransk progression, engelsk progression), progressione (italiensk progressione) –
Progressiv jazz sekvens (engelsk pregresiv jazz) – et af områderne inden for jazzkunst; bogstaveligt talt progressiv jazz
Fremskridt (fr. progressiveman) – gradvist
Prolatio (lat. prolacio) – 1) i mensural musik, definitionen af ​​den relative varighed af noder; 2) bestemmelse af varigheden af ​​semibrevis i forhold til minima)
fremførsel (fransk forlængelse) – fastholdelse
Udtale (fransk
udtale ) – udtale,
diktion straks(con prontetstsa), Pronto (pronto) – kvik, livlig, hurtigt
Pronunziato (it. pronunciato) – distinctly, distinctly; il basso ben pronunziato (il basso ben pronunziato) – tydeligt fremhæver bassen
proportio (latinsk proportion) – 1) i mensural musik, betegnelsen for tempo; 2) at bestemme varigheden af ​​toner i forhold til de foregående og til andre, der lyder på samme tid; 3) 2. dans (normalt mobil) i et par danse
forslag (lat. proposta) – 1) fugatema; 2) indledende stemme i kanonen
Prosa (italiensk prosa), Prosa (fransk prosa) - prosa (en type middelalderlige kirkesange)
Prunkvoll (tysk prunkfol) – storslået, storslået
Psalette(fransk psalt) – kirke. korskole; det samme som maîtrise
Salme (tysk salme), Salme (engelsk samisk) – salme
Psalmodia (latinsk psalmodia), Psalmodi (fransk psalmodie), Psalmodi (tysk psalmodie), Salmodi (engelsk salmedi) – Psalmodia
Psalterium (lat. psalterium) – starin, strengplukket instrument
Salme (fr. psom) – salme
Næve (it. punyo) – knytnæve; col pugno (col punyo) – [hit] med en knytnæve [på klaverets tangenter]
derefter (fr. puis) ​​- derefter, derefter, efter, derudover
Puissant (fr. puisan) – stærk, stærk, stærk, stærk
Pulpet (tysk pulpet), Pult (fjernbetjening) – nodestativ, fjernbetjening
Pultweise geteilt (tysk pultweise geteilt) – opdel fester i fjernbetjeninger
Pumpeventil (tysk pumpeventil) – pumpeventil (til et blæseinstrument af messing)
Punctum (lat. Punctum) – prik i ikke-mental notation
Punkt (tysk afsnit) – prik
Punktieren (tysk prikket) – udskiftning af høje eller lave toner i vokaldelene for at lette fremførelsen
Punta (it. Punta) – ende af buen; bogstaveligt talt spidsen af
Punta d'arco (punta d'arco), en punta d'arco – [leg] med enden af ​​buen
punkt (it. punto) – punkt
Skrivebord(fransk nodestativ) – nodestativ, konsol
Purfling (eng. pefling) – overskæg (til bueinstrumenter)
Læg buen til side (eng. put de bow til side) – læg buen af
Pyramidon (eng. pyramidn) – labiale piber indsnævret i orglet op