Også |

ital. basso – lav; fransk bas; Engelsk bas

1) Den laveste mandsstemme. Der er høj eller melodiøs bas (italiensk basso cantante) og lav eller dyb bas (italiensk basso profundo) i operaforestillingen – en karakteristisk, komisk bas (italiensk basso buffo). Høj bas er af to typer: lyrisk – blødere og dramatisk – stærkere; lyrisk basområde – G-f1, dramatisk – F-e1. Høje basser er kendetegnet ved styrke og kraft i de øvre lyde og svagere lyde af lave lyde. Lav bas (i russisk korsang kaldes det "central") udmærker sig ved en dyb, fyldig lyd i det lave register og spændt - i det øvre; dens rækkevidde er (C, D)E – d1(e1).

Blandt de lyseste operapartier for høj (melodifuld) bas er Wotan (Valkyrie), Susanin, Boris Godunov, Dosifey, Konchak, Kutuzov, for lav (dyb) bas – Sarastro (Tryllefløjte), Osmin (Bortførelse fra Seraglio” af Mozart ), Fafner (“Siegfried”), for komisk bas – Bartolo (“Barberen fra Sevilla”), Gerolamo (“Det hemmelige ægteskab” af Cimarosa), Farlaf.

Høje og lave basser danner en basgruppe af stemmer, og i koret udfører de delen af ​​andenbasserne (delen af ​​de første basser udføres af barytoner, som nogle gange får selskab af lyriske basser). I russiske kor er der en særlig, laveste type bas – basoktaver med et område (A1) B1 – a (c1); Oktaviststemmer lyder særligt smukt i a cappella-kor. Bas-baryton – se Baryton.

2) Den laveste del af et polyfonisk musikstykke.

3) Digital bas (basso continuo) – se Generel bas.

4) Musikinstrumenter med lavt register – tuba-bas, kontrabas osv., samt folkecello – basola (Ukraine) og basetlya (Hviderusland).

I. Hr. Licvenko