Musikudtryk – N

Efter (tysk nah) – i, til, på, for, efter; for eksempel, nach dem Zeichen X (nach dem tsaihen) – efter tegnet X; I nach A (be nah a) – ombyg B-flad til la
Lidt efter lidt (nah und nah) – lidt efter lidt, gradvist
efterligning (tysk náhámung) – 1) efterligning; 2) efterligning af
Nachdruck (tysk nahdruk) – 1) styrke; energi, udholdenhed; 2) stress; 3) genoptryk; mit Nachdruck (mit nahdruk) – understreget
Nachdrücklich (nahdryuklich) – vedvarende; oprigtigt;
efterfølger (tysk náhfolyer) – imiterende stemme i kanonen
Giv op (tysk náchgeben) – svække
Nachgelassenes Werk(tysk náhgelássenes werk) - et posthumt værk (ikke udgivet i forfatterens levetid)
Nachlassend (tysk náchlassend) – falder til ro, svækkes, falder til ro
efterskrift (tysk nákhzats) – 2. punktum i den musikalske periode
Nachschlag (tysk náchschlag) – 1 ) trillens sidste noter; 2) dekorationsnoter udført på grund af den tidligere varighed
Nachschleifer (tysk Nakhshleifer) – trillens sidste toner
Nachspiel (Tysk Nakhspiel) – postludium, afslutningen på det instrumentale akkompagnement i vokalstykket
Nachtanz (tysk Nakhtanz) – 2. dans (normalt mobil) i et par danse; for eksempel pavana – gagliarda
Nachtstück (tysk nachtstück) –
Nagelschrift nocturne(tysk nagelskrift) – en særlig form for ikke-mental gotisk bogstav
Nah (tysk på) – tæt på
Näher (neer) – nærmere
Näherkommend (neercommand) – nærmer sig
Naīf (fr. naif), naīvement (naivmán) – naivt, opfindsomt
Najwyższy dzwięk instrument ( polsk. nayvyzhshi dzvenk instrumentu) – instrumentets højeste lyd [Penderetsky]
Nanie (lat.-tysk nenie) – en begravelsessang
Narrante (it. narránte) – tale, som om at fortælle
Narrane (narráre) – fortælle
Nasard (fr. nazár), Nasat (tysk nazat) – et af registrene for national orgel
(fransk statsborger, tysk statsborger, engelsk statsborger), Nazionale (italiensk statsborger) – national
Natural (Engelsk naturlig) – 1) naturlig, naturlig, enkel; 2) bekar; 3) tast "til"
Naturlig skala (naturlig skala) – naturlig rækkevidde
naturlig (it. naturale), con naturalezza (con naturaletstsa), selvfølgelig (naturalmente) – naturligt, simpelt, normalt
Naturlig trompet (eng. naturlig trampit) – naturligt rør
Naturel (fr. naturel), Naturligt (natyurelman) – naturligvis bare
Naturhorn (tysk naturhorn) – naturhorn
Naturlaut(tysk naturlaut) – naturens lyd; wie ein Naturlaut (vi ain natýrlaut) – som naturens lyd [Mahler. Symfoni nr. 1]
selvfølgelig (Tysk Naturlich) – naturligt nok, normalt (angivelse i strengdelen, efter col legno eller pizzicato betyder at vende tilbage til det sædvanlige arkespil)
Naturtön (tysk naturten) – naturlige lyde fra messinginstrumenter
Naturtrompet (tysk naturtrompete) – naturlig trompet
Napolitansk Sexte (Tysk Napolitanische Sexte), Napolitansk sjette (engelsk niepolitansk sjette) – napolitansk sjette
I nærheden af ​​klangbund med en passende formet træ(hvis muligt metal) stik (eng. nie de soundbood uid en epróupriitli shaped výden [hvis pósable metal] stick) – [tør langs harpestrengene] i nærheden af ​​et specialfremstillet trædæk, og hvis muligt metal. tryllestav [Bartok. Koncert for orkester]
Nebendreiklang (tysk nebendráiklang) – sidetriade (trin II, III, VI, VII.)
Nebennote (tysk nebennote) – hjælpenote
nebensatz (tysk nebenzatz), Nebenthema (nebentema) – sidedel
Nebenseptimenakkord (tysk . nebenseptimenaccord) – side syvende akkord
Nebentonarten (tysk nebentonarten) – sidenøgler
necessaire (fransk nesser) – nødvendigt(it. nechessario) – det nødvendige
Hals (eng. neck) – bueinstrumentets hals
Neckisch (tysk nekish) – trodsigt, hånligt
i (it. nelly) – præpositionen i i forbindelse med hankøn flertal bestemt artikel – i, på, til
Négligé (fransk neglige), négligent (neglizhán), négligente (it. negligente), Negligentemente (neglidzhentemente) – uagtsom, skødesløs
Negro spirituals (Engelske nigrow spirituals) – Negro, spirituelle sange [i USA]
nehmen (tysk neimen) – tag [et andet instrument]
Nei (it. nei) – præposition i i forb. med def. maskulin flertalsartikel – i, på, til
Nel(it. nel) – præposition i i forb. med def. den maskuline entalsartikel – i, på, til
Nell (it. Nell) – præpositionen i i konjunkt. med def. artiklen maskulin, feminin ental – i, på, til
I (it. Nella) – præposition i i forb. med def. den enestående feminine artikel – i, på, til
I (it. Nelle) – præpositionen i i konn. med def. den feminine flertalsartikel – i, på, til
Nello (it. Nello) – præpositionen i i konn. med def. den entals maskuline artikel – i, på, til
I tide (It. Nel tempo) – til takten, tempoet
af Nenia (lat., It. nenia), Nenies (fransk neni) – begravelsessangen af
Neo(gr. neo) – et præfiks foran ordet betyder "ny"
Sort (it. nera) – 1/4 (note); bogstaveligt talt sort
Nervøs (fransk nerve), Nervøs (it. nervbzo) – nervøst, irritabelt
Net (fr. ne), Nettement (netmand), Netto (it. netto) – klar, tydelig, ren
Nyt (tysk Noah) – ny
ny (noye) – ny, ny
Neuma (græsk neuma), Neumae (lat. neume), Neumen (tysk neumen), Neumes (fransk nem) – neumes; 1) melismatisk. udsmykning i gregoriansk sang; 2) nodeskrift af begyndelsen jfr. århundreder
Neuvième (fr. nevyem) – nona
Ny(eng. new) – new
New Orleans jazz (eng. new olians jazz) – en af ​​de tidligste stilarter indenfor jazz, kunst (oprindet i New Orleans – USA)
Ny ting (eng. new tin) – en generel betegnelse for nye tendenser inden for jazzkunst slutningen af ​​50'erne-60'erne; bogstaveligt talt en ny virksomhed
ikke (tysk nicht) – nej, nej
Nicht Bogen abziehen (tysk nicht bógen ábtsien) – uden at tage buen
Ikke eilen (tysk nicht Ailen) – skynd dig ikke
Ikke lange ausgehalten (tysk nicht lánge ausgehalten) – hold i kort tid [refererer til fermato eller pause]
Ikke schleppen (tysk nicht schleppen) – træk ikke, stram ikke
Ikke teilen(tysk nicht tailen) – del ikke (optræde uden at dele op i partier)
Nicht zu geschwind, angenehm og mit viel Empfindung (tysk nicht zu geshwind, ángenem und mit fil empfindung) – ikke for tidligt, kærligt [behageligt] og med stor følelse [Beethoven. "Til en fjern elsket"]
Nicht zu geschwind og sehr singbar vorzutragen (tysk nicht zu geschwind und zer singbar fortsutragen) – optræde ikke for tidligt og meget melodiøst [Beethoven. Sonate nr. 27]
Ikke til sehr (tysk nicht zu zer) – ikke for meget; det samme som non troppo
Ikke så hurtigt (nicht zu schnell) – ikke for tidligt
Niederdrücken (tysk Niederdruken) – tryk
udfældning (tysk Niederschlag) – bevægelsen af ​​dirigentstafetten nedad
niente(it. niente) – intet, intet; quasi niente (kuazi niente) – nullificerende
Nimmt (tysk nimt) – tage; for eksempel, Nimmt B-Klarinette – en instruktion til den optrædende om at tage klarinetten i B
Ninna-nanna ( Det. Ninna-nanna) – niende vuggevise (
Engelsk Náints ) . ren, klar, gennemsigtig Ingen (it. men, eng. nou) – nej Nobile (it. nobil), con nobilitá (mod adel), Nobilmente (nobilmente) – ædelt, med værdighed af Noble (fr. Noble), Adel
(adelsmand) – ædelt, med værdighed
mere (tysk noh) – stadig
Noch einmal (nej áinmal) – igen
Noch einmal så langsam (tysk noh áinmal zo lángzam) – dobbelt så langsom som
Noch starker werden (tysk noh shterker verden) – endnu stærkere [Mahler. Symfoni nr. 5]
nocturne (fransk nocturne, engelsk nocten) – Nocturne
Ingen bestemt tonehøjde (engelsk nou definite pitch) – ubestemt tonehøjde
Julen (fransk Noel) – julesang
noire (fransk noir) – 1/4 (note); bogstaveligt talt sort
Ikke (it. ikke) – ikke
Ikke (fr. non) – ikke, nej
Ikke vanskelig (it. non diffichile) – let at udføre
Ikke opdelt (it. non divisi) – ikke separat (opfør uden at opdele i dele)
Ikke legato (it. non legato) – ikke forbundet
Ikke molto (it. non mólto) – ikke særlig
Ikke tanto (it. non tanto), Ikke troppo (ikke troppo) – ikke også
Nona (it. nona), Ingen (tysk ingen) – nona
Nonchalamment (fransk nonshalyamán), nonchalant (nonshalyan) – skødesløst, skødesløst
Nonenakkord (tysk nonenakkord) – nonaccord
Nonett (tysk. nonet), Nonetto (it. nonetto) – nonet
Normalton (tysk normalton) – normalt afstemt tone
Ikke(engelsk note) – ikke, nej, ikke
note (lat., It. note), Bemærk (fransk note, engelsk note), Bemærk (tysk note) – note
Nota cambiata (It. bemærk cambiata) – cambiata
Nota contra notam (lat. tone modseddel) – en type kontrapunkt; Bogstaveligt talt en seddel mod en seddel
Nota quadrata ( lat. nota quadrata) – en note af et gammelt brev
Nota følsomt (it. nota sensibile) – en lavere indledende tone (VII stup.)
Nota sostenuta (det. ), Notering (fransk notation, engelsk notation), Notazione (italiensk notation) - Notation gregoriènne notation
(fransk notation gregorien) – gregoriansk notation
Notation proportionnelle (fransk notation proportionnelle) – mensural notation
Note d'appogiature (fransk note d'apogyatyur) – cambiata
Note di passagio (italiensk note di passajo); Noter de passage (fransk note de passage) – passerende noter
Notendruck (tysk notendruk) – notationstryk
Notenkopf (tysk notenkopf) – Notenlinien notehoved
( tysk notenlinien) –
Notenpult stav (tysk notenpult) – nodestand
nøgle (tysk . notenshlussel) – nøgle
Notenschrift (tysk notenshrift) –
Notenschwanz notation(tysk notenschwanz) – note
stamme Notenzeichen (tysk notentsaihen) – note tegn
Bemærk fornuftigt (fransk tone sansible) – lavere indledende tone (VII trin)
Bemærk overskud (fransk node overskydende) – hjælpenote
Notierung (tysk notirung ) – notation
Notturno (it. nottýrno) – nocturne
Nouveau (fr. nouveau), Ny (nouvelle) – ny
Nouvelle (fr. nouvelle) – 1) ny; 2) novelle
Novel (engelsk roman) – 1) novelle; 2) roman; 3) ny
Novella (italiensk novelle), Novella (tysk novelle) – roman
Novelletta (italiensk novelle), Novellet(fransk roman), Novellet (tysk novelle) – novelle
Novemole (tysk roman) – ny mol
Nyheder (it. nyt), nuovo (nuóvo) – nyt; igen (di nuóvo) – igen; og nuovo (og nuóvo) – igen
Nuance (fransk nuance) – nuance, skygge
Nur (tysk Nur) – kun
Groove (English nat) – tærskelværdi i et strengeinstrument