Musikvilkår – C

C (tysk tse, engelsk si) – 1) bogstavbetegnelsen for lyden do; 2) et skilt, der viser et mål i 4; 3) navn. nøgler til
Cabaletta (it. cabaletta) – 1) en lille arie; 2) i det 19. århundrede – stretta-afslutningen af ​​arien eller duetten
Cabaza (portugisisk cabaza), hytte ç a (cabasa) – cabana (slagtøjsinstrument) Jagt (italiensk caccha) – wok-genre. musik fra det 14.-16. århundrede. (2-3 stemmer kanon), bogstaveligt talt, jagt
Skjult (fransk cache) – skjult [oktav eller femte]
Cachucha (spansk kachucha) – kachucha (spansk dans)
Kakofoni (it. kakofonna), Kakofoni (fr. kakofoni), Kakofoni (engelsk kakofeni) – kakofoni, splid
kadence (fransk kadence, engelsk kadence) – 1) kadence; 2) kadence
Kadence autentisk (fransk kadence otantique) – autentisk. kadence
Cadence évitée (kadence evite) – afbrudt kadence
Kadence uparfait (kadence emparfet) – ufuldkommen kadence
Kadence parfait (kadence parfet) – perfekt kadence
Kadence plagale (kadence plagal) – plagal kadence
Cadenza (it. kadence) – 1) kadence; 2) kadence
Cadenza autentica (kadence autentisk) – autentisk. kadence
Cadenza d'inganno (cadenza d'inganno) – afbrudt kadence
Cadenza imperfetta (cadenza imperfetta) – ufuldkommen kadence
Cadenza perfetta(kadence perfatta) – perfekt kadence
Cadenza plagale ( kadence plagale) – plagal kadence Cadre en Fer
( fr. frame en fair) – støbejernsramme ved klavertrommen Caisse claire (fransk cas claire) – lilletromme Caisse claire med ledning (cas claire avec cord) – lilletromme med snor Caisse claire grande taille (cas claire grand thai) – overdimensioneret lilletromme Caisse claire petite taille thai) – lilletromme er reduceret, størrelse Caisse claire sans klang (cas claire san timbre) – lilletromme uden strenge Caisse roulante
(fransk kes rulant) – cylindrisk (fransk) tromle
Kage-gang (engelsk keikuok) – kekuok (dans)
Calameilus (lat. kalamelus), calamus (kalamus) – sivfløjte
Calando (it. kalando) – aftagende, formindskelse af kraften af ​​[lyd]
Calata (it. calata) – en gammel italiensk dans
Caidamente (it. caldamente) – med varme, glødende
Ring og svar (engelsk opkald og rispons) – antifonal struktur af nogle sange af nordamerikanske sorte (spirituals, labor, sange) og jazzformer, hovedsageligt blues; bogstaveligt talt opkald og svar
Calma (it. kalma) – stilhed, ro; Roligt (med ro) Faldet til ro(calmato), Berolige (roligt), calme (fr. Rolig) – stille, rolig
Calmando (It. Kalmando) – falder til ro
Varme (It. Calore) – varme, varme, varme; Con calore (con calore), Kalorosamente (kalorosamente), Varm (caloroso) – animeret, med varme, med ild
Ændring (det, cambiando) – skiftende; for eksempel, Cambiando i tempo (cambiando il tempo) – ændring af tempo
At skifte (cambiare) – forandring, forandring; for eksempel, Cambiare il tempo (cambiare il tempo) – skift tempo
af Cambiata(det . cambiata ) - cambiata (hjælper tone på et svagt slag)
Kamera (it. værelse ) – værelse, kammer , Cameso corporation (cameso) – et slaginstrument af latinamerikansk oprindelse Camminando (it. camminando) – langsomt, roligt Campana (it. campana) – Campane klokke ( campane) – klokke klokker (it. campanello) – Campanelli klokke (campanelli) – campanaccio-klokker ( det. campanaccio) – alpeklokke
Campane tubolari (It. campane tubolari) – rørformede klokker
Cancan (Fr. Cancan) – fransk. 19-tallets dans
Sangbog (spansk: Cancionero), Cantional (Late Latin Cantional) – cantional (samling af sange, chants)
Candidamente (It. candidamente) – kunstløst,
sandfærdigt stok med et kapokhoved [Stravinsky. "Soldatens historie"]
Cangiare (it. kanjare) – ændre, ændre
Cangiando (kanjando) – skiftende
Cangiate (kanjate) – forandring
Canon (latinsk kanon, fransk kanon, engelsk kenen), Canon(it. kanon) – kanon
Canon á l'écrevisse (fr. canon al ekrevis), Canon retrograd (kanon retrograd) – kanon kanon
Canon ad infinitum (lat. canon ad infinitum), Canon perpetuus (canon perpetuus) – endeløs kanon
Canon cancricans (canon cancricans) – kanon kanon
Canon kredsløb (canon circulér), Canon perpetuel (canon perpetuel) – endeløs (cirkulær) kanon
Canon enigmaticus (canon enigmaticus) – gådefuld kanon
Canon par augmentation (kanon par ogmantasion) – kanon forstørret
Canon par diminution (kanon par diminution) – kanon i reduktion
Canon per augmentationem (kanon peer augmentationem) – kanon i forstørrelse
Canon pr. reduktion (kanon peer diminutionem) – kanon i reduktion
Canonicus (lat. canonicus) – kanonisk, kirkelig
Cantus canonicus (cantus canonicus) – kirke. sang
Kanonisk (fransk kanon) – kanonisk
Canor® (it. canoro) – veltalende, melodiøs
antal (it. cantabile) – melodisk
Cantacchiare (cantakyare), Cantacchiando (cantakyando) – sang
Cantamento (cantamento) – sang
Cantando (cantando) – melodisk sang
sanger (cantante), Cantatore(cantatore) – sanger
Synge (cantare) – syng, syng
Kantate (It. kantate, engelsk cantate), Kantate (fransk kantate) – kantate
Cantatilla (It. cantatilla) – lille kantate
Cantafrice (It. cantatriche, fransk cantatris ) – sangerinde [opera, koncert]
Cantereliare (it. canterellare), Canticchiare (cantikyare) – nynn, syng med
Canterellato (canterellato) – i en undertone, som om man synger
Canterina (it. canterina) – sangerinde; Canterino (canterino) – sanger
Cantica (it. Canticle), Canticle (engelsk sangtekst) –
Cantico sang(it. cantico), Canticum (lat. canticum) – rosende sange fra den katolske kirke
Cantilena (it. cantilena), Cantilène ( fr .
cantilen ) – melodisk, melodisk
Melody cantinellachcha) – Fællesangen
kantine (it. cantino) – den højeste streng i streng til buede og plukkede instrumenter med en hals
Canticle (fr. cantik) – sang, salme
hjørne (it. canto) – 1) sang, sang, melodi; 2) overstemme: diskant, sopran
Canto a cappella (it. canto a cappella) – kirke. sang eller uledsaget korsang
Canto carnascialesco(It. Canto carnashalesko), Canto carnevalesco (Canto carnevalesco) – karnevalssang
Canto cromatico (It. Canto cromatico) – sang med kromatiske intervaller
Canto fermo (It. Canto fermo) – Cantus firmus (hoved, uforanderlig melodi i kontrapunkt)
Canto figurato (it. canto figurato) – en af ​​typerne af polyfonisk sang
gregoriansk sang (it. canto gregoriano), Canto klaver (canto plano) – gregoriansk sang
Canto primo (it. canto primo) – 1. diskant eller sopran
Canto secondo (canto sekondo) – 2. diskant
Cantor (lat. Kantor), Cantore(it. cantore) – 1) sang i den protestantiske kirkes kor; 2) kirkens leder. kor
Canto recitatlvo (it. canto recitative) – recitativ sang
Cantoria (it. cantoria) – kor (rum for korister)
Cantus (lat. cantus) – 1) sang, melodi, melodi; 2) overstemme: diskant, sopran
Cantus ambrosianus (lat. cantus ambrosianus) – Ambrosisk sang
Cantus figuralis (lat. cantus figuralis), Cantus figuratus (cantus figurative) – en af ​​typerne af polyfonisk sang
Cantus firmus (lat. cantus firmus) – cantus firmus (hoved, uændret melodi i kontrapunkt)
Cantus gemellus(lat. cantus gemellus) – en form for gammel, polyfoni; det samme som gymel
Cantus gregorianus (lat. cantus gregorianus), Cantus planus (cantus planus) – gregoriansk sang
Cantus monodicus (lat. cantus monodicus) – monofonisk sang
Canzonaccia (it. canzoneccia) – firkantet sang
Canzone (it. canzone) – 1) canzone, sang; 2) et instrumentalt stykke af melodisk karakter
Canzone en ballo (it. canzone a ballo) – en dansesang
Canzone sacra (it. canzone sacra) – en spirituel sang
Canzonetta (it. canzonetta) – en lille sang, en sang
Sangbog (it. canzonere) – en samling sange
Canzoni spirituali(it. kantsoni spirituals) – spirituelle chants
Capo (it. capo) – hoved, begyndelse
Capobanda (it. capoband) – kapelmester, ånd. orc.
capolavoro (it. capolavoro) – et mesterværk
af Capotasto (it. capotasto) – capo: 1) møtrik til strengeinstrumenter; 2) en anordning til genopbygning af strengene
Kapel (it. cappella) – kapel, kor
Capriccio (it. capriccio, traditionel udtale af capriccio), Caprice (fr. caprice) – caprice, indfald
Capricciosamente (it. capricciozamente), Capriccioso (capriccioso), Capricieusement (fransk Capricieux), Lunefuldt(caprice) – lunefuldt, lunefuldt
Caracaha (portugisisk caracasha) – et slaginstrument af brasiliansk oprindelse
Karakter (it. carattere) – karakter; nel carattere di… (nel carattere di...) – i karakter...
Egenskab (it. carratteristico) – karakteristisk
Kærtegnende (fr. karesan) – kærtegne
Carezzando (it. karezzando), Carezzevole (carezzvole) – kærtegnende, kærligt
tegneserieagtig (it. caricato) – overdrevet, karikeret
Carillon (fr. klokkespil) – 1) klokker; et klokkespil (et klokkespil) – efterligning af klokkespillet; 2) et af registrene for
Carnaval orgel (fr. karneval),karneval (It. carnevale), Karneval (engelsk, kanival) – karneval
Carol (engelsk kerel) – julesalme, munter sang
Carola (It. Carola) – gammel, rund dansesang
firkant (fransk caret) – 1) tone af kvadratisk notation; 2) en tone med samme varighed som 2 hele
Cartetlo (it. cartello) – operahusets repertoireliste; Cartellone (kartellone) – teaterplakat, plakat
sager (fr. kaz) – bånd på strengeinstrumenter
Kontanter (it. kasse) – tromme
Cassa chiara (it. cash desk chiara) – lilletromme
Cassa chiara Con corda (casa chiara con corda) – lilletromme med snor
Cassa chiara formato grande (casa chiara grande format) – lilletrommeforøgelse. størrelse
Cassa chiara piccolo format (cassette chiara piccolo format) – lille lilletromme
Cassa chiara senza timbro (cassette chiara senza timbro) – lilletromme uden strenge
Cassa ruilante (it. cassa rullante) – cylindrisk [fransk] tromme; det samme som tamburo ruilante , tamburo vecchio Kassation
( fransk kassation), Kassering (Italiensk cassation) – cassation (en genre af instrumentalmusik fra det 18. århundrede) Castagnette (it. castignette), kastagnetter
(engelske kastanjetter) – kastanjetter
brydning (English ketch) – en kanon for flere mandsstemmer med en komisk tekst
Catena (it. catena) – en fjeder til bueinstrumenter
Catena di trilli (it. catena di trilli) – en kæde af triller
hale (lat. cauda) – 1) i mensural notation, notens ro; 2) konklusionen i ons – århundrede. musik; bogstaveligt talt halen
af Cavaletta (it. cavaletta) – cabaletta (lille arie) Cavatina ( it
. cavatina ) – en kort arie af lyrisk karakter
Ce rythme doit avoir la valeur sonore d'tm fond de paysage triste et glace (fransk se rhythm dua avoir la valeur sonor d'on von de landscape triste e glace) – rytmisk tegning i karakter af et trist og koldt landskab [Debussy]
Cedendo (it. chedendo), Overdrager (chhedente), Cedevole (chedevole) – bremse; bogstaveligt talt giver efter for
Céder (fr. Sede) – sænk farten
Cédez (sede) – sænke farten; en cédant (en sedan) – bremse; bogstaveligt talt giver efter for
Celere (it. chelere), Con ceieritá (con chelerita) – snart, hurtigt
Celerita (chelerita) – hurtighed, hurtighed, flydende
Celesta (it. celesta, eng. siléste),Celesta (fransk Celesta), Celesta (tysk Celesta) – celesta; bogstaveligt talt himmelsk
Cello (it. chello, eng. chzlou) – cello
cembalo (it. cembalo) – cembalo, cembalo; det samme som clavicembalo
Buens midte (eng. senter ov de bow) – [leg] med midten af ​​buen
Cercar la nota (it. Cherkar la nota) – "se efter en node" – en måde at synge på i forvejen i form af en tonestigning, der falder på sporet. stavelse (som med portamento)
Cercle harmoniqtie (fransk sircle armonic) – femte cirkel
Cesura (It. chezura), Césure (fransk sezur) – caesura
Cetera (It. Chetera) – sistrum (middelalderligt strengeplukket instrument)
Cha Cha Cha (spansk cha cha cha) –
Chaconne dans (fransk shacon) – chaconne: 1) starin, dans; 2) instrumental stykke, komp. fra en række variationer
Chalne de trilles (fr. sheng de trii) – en kæde af triller
hede (fr. chaler) – varme, varme (hobby)
Varmt (chalerézman) – med varme, varm
Chaieureux (chaleré) – varm, glødende
Chaiumeau (fr. shalyumb) – 1) fløjte; 2) det nederste register af klarinetten
Kammer (eng. chaimbe) – kammer
Kammerkoncert (chaimbe konset) – kammerkoncert
Kammermusik (kammermusik) – kammermusik
Skift (eng. change) – change, change, change [instrument];piccolo skifte til 3. fløjte [
piccolo skift den teed-fløjte) – skift den lille fløjte
til den 3.
fløjte fr. chanzhe lezhe) – ændring af registre [i orgelet]
Skiftende note (eng. skiftende tone) – hjælpetone
sang (fr. chanson) – sang
Chanson à boire (fr. chanson a boir) – drikkesang
Chanson à fester (fr chanson a party) – et vokalværk for flere stemmer
Chanson balladee (fr. chanson balladee) – dans fransk. sang
Chansonette (chansonette) – sang
Chansonnier (fr. chansonnier) – fransk scene, sanger, ofte sangskriver
sang (fr. chan) – 1) sang, sang, sang; 2) vokal og nogle gange instrumental stykke
Chantant (shant ) – melodisk
Chanté ( SHANT ) – melodisk
Chanter (shant) - synge, Chantonner (shantone) –
synge – kirke. synge kantarel (fr. chantrell) – den højeste streng i streng for buede og plukkede instrumenter med hals; bogstaveligt melodisk sanger (fr. shanter) – sanger Chanteuse (shantaz) – sangerinde Chantey, Chanty
(engelsk chanti) – kor sømandssang; det samme som shanty
Chant farci (Fransk Shan Farsi) – gregorianske melodier, blandet. med melodier er ikke en kult, oprindelsen af
Chant liturgique (fransk Chant liturzhik) er en kirke. synge
Chant populær (fransk chan populaire) – Nar. sang, sang
Præcentor (fr. chantre) – kirke. synge
Chant sur le livre (fransk Chant sur Le Livre) – improviseret kontrapunkt (16-tallet)
Chapel (Engelske kapel), Kapel (Fransk Kapel) -
hver Kapel (fransk Shak) - hver, hver
Chaque mål (Shak mazur) – hver bar
karakterstykke (tysk karaktershtyuk) – et karakteristisk stykke af
Charleston(engelsk chaalstan) – Charleston – Afroamer. dans
Charleston Becken (engelsk-tysk chaalstan bekken) – pedalbækkener
Charme (fransk charme) – charme; med charme (avek charme) – charmerende
Charme (charme) – fortryllet [Skrijabin. "Prometheus"]
jagt (fr, shas) – wok-genre. musik fra det 14.-16. århundrede. (2-, 3-stemmet kanon); bogstaveligt talt på jagt
Che (it. ke) – hvilken, hvilken, at, kun, undtagen
Chef d'attaque (fr. chef d'attack) – ork-akkompagnatør. (1. violinist)
Kokkens kok (fr. chef de ker) – dirigent for koret
Chef d'oeuvre (fr. mesterværk) – mesterværk
Leder (fr. chef d'orchestra) – dirigent
staffeli(fr. chevale) – stativ (til bueinstrumenter)
Peg (fr. chevy) – pind
Cheviller (cheviyo) – pindboks (til bueinstrumenter)
Chevrotement (fr. chevrotman) – stemmeskælven
Klar (it. chiaro) – let, klar, ren
Nøgle (it. chiave) – 1) nøgle; 2) ventil (til blæseinstrumenter)
Chiave di basso (chiave di basso) – basnøgle
Chiave di violin (chiave di violino) – G-nøgle
Nøgler (it. chiavette) – "nøgler", en indikation for transponering (15-16 århundreder f.Kr.) )
kirke (it. Chiosa) – kirke; arie, sonata da chiesa (aria, sonata da chiesa) – kirkearia, sonate
Kryptering (fransk ciffer) – digital
Chimes (engelsk klokkespil) – klokker, klokker
Guitar (italiensk kitarra) – 1) kitarra, kitharra – oldgræsk plukket strengeinstrument; 2) guitar
Chitarrone (it. chitarrone) – en slags baslut
Chiterna (it. kiterna) – kvintern (en af ​​luttyperne)
lukket (it. kyuzo) – lukket lyd (modtagelse af at spille på hornet)
Rangle (portugisisk shukalyu), Chocolo (shukolu) – chocalo (slagtøjsinstrument af latinamerikansk oprindelse)
Choeur (fransk ker), Kor (tysk Kor) -kor
Kor(engelsk kuaye) – 1) kor (overvejende kirke), at synge i kor; 2) orglets sideklaviatur
Kormester (eng. kuaye-maste) – korleder
Choisi, choisis (fr. choisi) – udvalgte, udvalgte
Kor (tysk koral, engelsk koral) –
Choralgesang (tysk koralgesang) – gregoriansk sang
Kornote (tysk koralnote) – tone af koral gregoriansk notation
Akkord (engelsk kode) – akkord
Chorda (lat. akkord) – streng
Kordirektør (tysk korleder) – pianist lærer korstemmer på operahuset
Akkorde af fjerde og sjette (engelsk kode ov di foots and sixth) – kvart-sekstakkord
Akkorde af sjette(engelsk kode ov di sixt) –
Koreografi (fransk koregrafi), Koreografi (tysk koreografi), Koreografi (engelsk koreografi) – koreografi
Korist (tysk korist), Chorsänger (korzenger), Korister (engelsk coriste) – korist
Chormeister (tysk kormeister) – korleder
Skrig (portugisisk Shoru) – Shoro; 1) instrumentale ensembler i Brasilien; 2) stykker til lignende ensembler; 3) genren af ​​cykliske instrumentale og vokal-instrumentale værker i Brasilien
Chorton (tysk corton) – en stemmegaffel; samme som Kammerton
Omkvæd(engelske kerner) – 1) kor; 2) et værk for koret; 3) i jazz – improvisationens harmoniske grundlag
Chroma (græsk krom) – hævet. eller lavere. lyd med en halv tone uden at ændre trin; bogstaveligt talt male
kromatisk (engelsk kremetik), Kromatisk (fransk kromatik), Chromatisk (tysk kromatish) – kromatisk
Kromatik (engelsk krematizm), Chromatism (krematisme), Chrofnatik (tysk kromatic), Kromatisme (fransk kromatizm) – kromatisme
Kromatisk tegn (eng. crematic sign) – tegn i nøglen
af Chrotta(latin hrotta), crott (gammelirsk
crott ), crowd (engelsk crowd), crwth (walisisk. Krut) – crotta – bueinstrument fra den tidlige middelalder i Irland, Wales (fr. chute) – 1) en særlig type gammel dekoration; 2) løfte; 3) arpeggio Ciaccona (it. chakkona) – chakona: 1) en gammel dans; 2) et instrumentalt stykke, bestående af en række variationer af shawm (it. charamella) – sækkepiber Ciclo delle quinte (it. chiclo delle kuinte) – cirkel af femtedele Cilindro roterende (it. chilindro rotativo) – drejeventil til messingblæseinstrumenter Cirnbali (it. chimbali) – Cimbali antiche bækkener
(it. chimbali antike), Cimballini (chimballini) – antik
bækkener Cimbasso (it. chimbasso) – messingblæseinstrument
cinelli (it. chinelli) – hval. bækkener
Cinglant (fr. senglyan) – skarpt, bidende
Circolomezzo (it. chircolomezzo) – dekorationer i sang
Circulatio (lat. cirkulation) – cirkulær bevægelse af melodi i musik fra det 17.-18. århundrede, bogstaveligt talt miljøet
af Cister (tyske cisterner), Cistre (fransk søster), Cittern (engelsk siten) – sistrum (middelalderligt strengeplukket instrument)
Civettando (It. civettando), Con civetteria (con civetteria) – koket
Ryd(fr. claire) – let, ren, gennemsigtig
Bugle (fr. cleron) – 1) signalhorn; 2) et af orgelregistrene
Clairon metal (fransk Clairon Metalic) - metalklarinet (brugt i et militærband)
Clameur (Fransk Clamer) – skrig, græd
Claquebois (fransk claquebois) – xylofon
Klarinet (engelsk klarinet), Klarinet ( klarinet) – klarinet
alto (klarinet alt ) – alt klarinet
Klarinet bas (klarinetbas) – basklarinet
Klarinet kontrabas (klarinet kontrabas) – kontrabas klarinet
Klarinet d'amour (clarinet d'amour) – klarinet d'amour
Klarinetto(it. klarinetto) – klarinet
Klarinet alt (klarinet alt) – alt klarinet
Klarinetbasso (clarinetto basso) – basklarinet
Klarinet kontrabasso (clarinetto contrabasso) – kontrabas til
Klarinetto d'amore (clarinetto d'amore) – klarinet d'amour
Klarinet piccolo (klarinetto piccolo) – lille klarinet
Clarino (it. klarino) – klarino: 1) naturlig pibe; 2) klarinettens mellemregister; 3) et af registrene for
Clarion orgel (eng. klerien) – 1) signalhorn; 2) et af registrene for
Clarone orgel (it. clarone) –
klarhed basset horn (fr. klyarte) –
Clausula klarhed(latinsk klausul) – navnet på kadencen i middelalderens musik
Clavecin (fransk clavesen) – cembalo
Claves (spanske claves) – claves sticks (slagtøjsinstrument)
Tastatur (latinsk tastatur), Keyboard (fransk clave, engelsk clavier) – tastatur
Clavicembalo (it. clavichembalo) – cembalo
Klaveret (eng. clavicode), Clavicordo (it. clavichord) – clavichords
Clavier á la main (fr. clavier a la maine) – manual (keyboard for hænder i orglet)
Clavier des bombardes ( fr. clavier de bombard) – orglets sideklaviatur
Clavis (lat. clavis) – 1) nøgle; 2) nøgle; 3) ventil til blæseinstrumenter
Clef(fransk nøgle, engelsk nøgle) – 1) nøgle; 2) ventil til blæseinstrumenter
Nøgle de fa (fr. cle de fa), Nøgle de basse (cle de bass) – basnøgle
Nøgle de sol (cle de sol) – G-nøgle
Cloche, cloches (fr. flare) – klokke, klokker
Klokke á rør (fransk blusse et rør), Cloches tubulaires (flare tyubulaire) – rørformede klokker
klokke (fransk blus) – klokke, klokke
klokker (bluss) – klokker, klokker
Clochette suisse (fransk flare suisse) – alpeklokke
Træsko boks (English clog box) – jazz percussion instrument
Luk(Engelsk tæt) – afslutning, afslutning, kadence
Luk ryst (engelsk close shake) – vibrato på strenge, og blæseinstrument
Cluster (engelsk klaste) – samtidig klang af et antal tilstødende toner; Amer. semester. komponist G. Cowell (1930)
Coda (it. coda) – 1) coda (ende); 2) rolig ved noten; bogstaveligt talt halen
af Codetta (it. codetta) – en kort melodisk vending, overgangen fra emnet til oppositionen
Cogli (it. stakes) – præpositionen Con i forbindelse med den bestemte artikel i hankøn flertal: med, med
Coi (it. koi) – præpositionen Con i forbindelse med en bestemt hankøn flertalsartikel: med, med
med(it. kol) – præpositionen Con i forbindelse med ental hankøn bestemt artikel: s, med
Colascione (it. kolashone) – lutens slægt
CAROLS (rum. kolinde) – folkejulesang (i Rumænien)
Col 'arco (it. koll arco) – [leg] med buen
Col legno (it. kohl legno) – [leg] med bueskaftet
Col legno gestrichen (it. – germ. kol leno gestrichen) – drev bueskaftet langs strengene
Coll ' (it. koll) – præposition Con i forbindelse med den bestemte artikel maskulinum, hunkøn ental: med, med
Coll'ottava (det, colle ottava), Con ottava (kon ottava) – lege med
Colla-oktaver(it. colla) – præpositionen Con i forbindelse med den ental feminine bestemt artikel: med, med
Colla destra (colla destra) – [spil] med højre hånd
Colla parte (colla parte) – sammen med partiet [følg kap. stemme]
Colla sinistra (it. colla sinistra) – [spil] med venstre hånd
Colla più gran forza e prestezza (it. colla piu gran forza e prestezza) – med den største styrke og hurtighed [Sheet]
Collage (fr. collage) – collage (indsættelse af korte citater fra andre værker)
Lim (it. colle) – præpositionen Con i forbindelse med feminin flertal bestemt artikel: med, med
Colle verghe (it. colle verge) – [lege] med
Collera stænger(it. kollera) – vrede, vrede; Con collera (con collera) – ondskabsfuldt, vredt
Nakke (it. collo) – præpositionen Con i forbindelse med den hankøn ental bestemt artikel: med, med
kolofonium (it. kolofoni), kolofonium (fr. colofan), Kolofoni (eng. calófeni) – kolofonium
Farve (lat. farve) – 1) dekoration; 2) i mensural musikalsk notation, den generelle betegnelse for toner, der afviger i farve; bogstaveligt talt farve
coloratura (it. coloratura, eng. coloretuere), Coloratura (fr. koloratur) – koloratur (dekoration)
Farve (it. coloret) – maling, farve; senza farve (senza colore) – farveløs [Bartok]
Col eller er (fransk colori), Colorito (italiensk colorito) – farve
Farve (engelsk grønkål) – klangfarve; bogstaveligt talt farve, skygge
Col politi (it. col polliche) – [leg] med tommelfingeren
Col pugno (it. col punyo) – [slå] klaverets tangenter med din knytnæve
Col tutto Parco (it. col tutto larco) – [leg] med hele buen
Combo (engelsk combo) – combo (lille jazz, komposition)
Kom (det. komme) – som
Ligesom før (come prima) – som i begyndelsen
Kom sopra (kom sopra) – som før
Kom sta (kom hundrede) – strengt taget som skrevet
Komedie (fransk komedie), Komedie(engelsk, komedie) – komedie
Comédie mêlée d'ariettes (fransk komedie mele d'ariette) – komedie med sang, komedie. opera
Comes (lat. kommer) – 1) svaret er i en fuga; 2) efterligning af stemme i kanonen Begynde (it. kominchare) – start
Cominciamento (cominchamento), Cominciato (cominchato), Comincio (comincho) – begyndelsen; for eksempel, tempo del comincio – tempo, som i begyndelsen
Komma (lat. komma) – 1) komma (akustisk term) – interval mindre end 1/4 tone; 2) cæsuras tegn (') i den vokale og instrumentale komposition
Comme (fr. com) – som om, som om, næsten
Comme des eclairs(fransk com dezeclair) – som et lyn [lyn] [Scriabin. Sonate nr. 7]
Comme un echo de la phrase entendue precédemment (fransk com en eco de la sætning antandue presademan) – som et ekko af en sætning, der lød tidligere [Debussy. "Sunken Cathedral"]
Kom og mumle forvirring (fransk com en murmur confus) – som et utydeligt raslen [Scriabin. Digt-okturne]
Comme un tendre et triste regret (fransk com en tandre e triste regre) – som en øm og trist beklagelse [Debussy]
Comme une buée irisée (fransk comme buée irisée) – som en regnbuetåge [Debussy]
Comme une lointaine Sonnerie de Cors (fransk commun luanten soneri de cor) – som den fjerne lyd af franske horn [Debussy]
Comme une ombre Mouvante(fransk commun ombre muvant) – som en bevægende skygge [Scriabin. Digt-nokturne]
Comme une plaine lointaine (fr. commun plant luenten) – som en fjern klage [Debussy]
Komedie (it. commedia) – komedie
Commedia madrigalesca (commedia madrigalesca) – madrigalkomedie
Commencer (fr. comance) – start
Begyndelse (commensman ) – begyndelsen af
Begynder un peu au dessous du mouvement (Fransk comanse en pe o desu du mouvement) – start lidt langsommere end det oprindelige tempo [Debussy. Præludier]
Begynder Ientement dans un rythme nonchalamment gracieux (fransk Commense lantman danz en rhythm nonchalamman gracieux) – start langsomt, i en afslappet yndefuld rytme [Debussy]
Fælles akkord (eng. comen kode) – treklang
Fælles tid (eng. Comen time) – str. 4; bogstaveligt talt den sædvanlige størrelse
Commosso (it. kommosso) – ophidset, chokeret
Town (fr. kommune), Comune (it. komune) – generelt, f.eks. pause kommune (it. pause komune) – pause for alle stemmer
Comodo (it. komodo), Comodamente (comodamente) – bekvemt, nemt, ubesværet, roligt, langsomt
Compass (engelsk campes) – række [af stemme, instrument]
Compiacevole (it. compiachevole) – flot
Compiacimento (compyachimento) – glæde, fornøjelse
comping(engelsk campin) – rytmisk fri akkompagnement på guitaren (jazz, term)
Klage (fr. complent) – 1) klagende sang; 2) en kupletsang med et tragisk eller legendarisk plot Kompleks (it. complesso) – ensemble
Komplet (eng. camp) – komplet
Fuldstændig kadence (lejrkadence) – fuld kadence
Komplette værker (eng. camp wex), Komplet sæt værker (lejrsæt) ov ueks) – komplet samling af op.
Skriv (engelsk Campouz), Komponere (Fransk Komponere) – at komponere
Komponere (Engelsk Campouse), Kompositør (fransk komponist), komponist (italiensk komponist) – komponist
sammensætning (fransk sammensætning, engelsk camping), Composizione (italiensk komposition) – komposition, musik. komponerer
med (it. con) – med, med, sammen med
Con affettazione (it. con affettazióne) – med affekt
Con abbandono (con abbandono) – i ro og mag, overgiver sig til følelsen
Med acceleramento (con acceleramento) – accelererer
Med nøjagtighed (con accuratetstsa) – præcis
Con affetto (con affetto) – med en følelse
af Con affezione (it. con affetsione) – med ømhed, kærlighed
Con afflitto (kon afflitto), Con afflizione (con afflicione) – trist, trist
Med agevolezza(kon adjevoletstsa) – let, afslappet
Con agiatezza (con adzhatezza) – bekvemt, roligt
Con agilita (it. con agilita) – flydende, let
Med agitation (it. con agitatione) – ophidset, ophidset
Med alcuna licenza (it. con alcuna lichenza) – med en vis frihed
Con allegrezza (con allegrezza) – glædeligt, muntert
Con alterezza (it. con alterezza) – arrogant, arrogant
Con amabilita (con amabilita) – venligt, kærligt
Med amarezza (con amarezza) – med bitterhed
Med kærlighed ( it. con ambre) – med kærlighed
Con angustia (con angustia) – i angst
Con anima(con anima) – med en følelse
Con austerita (con austerita) – strengt, alvorligt
Con brio (it. con brio) – livlig, sjov, spændt
Con bizzarria (con bidzaria) – mærkelig, bizar
Roligt (con kalma) – stille, roligt
Con calore (con calore) – animeret, med varme, med ild
Con celerita (con chelerita) – snart, hurtigt
Con civetteria (con chivetteria) – koket
Con collera (con kollera) – ondskabsfuldt, vredt
Med comodo (it. con komodo ) – afslappet; bogstaveligt talt med bekvemmeligheden af
Con corde (con corde) – [sneretrommelyd] med strygere
Con delicatezza (con delicatezza) – forsigtigt
Con delizia (con desiderio) – glædeligt, beundrende, nydende
Considerio (con desiderio) – lidenskabeligt, lidenskabeligt
Condesiderio intenso (con desiderio intenso) – meget lidenskabeligt, lidenskabeligt
Con destrezza (con destrezza) – med lethed, livlighed
Con desvario (con desvario) – lunefuldt, som i delirium
Con devozione (con devotione), Con divozione (con divotione) – ærbødigt
Con diligenza (konflikt) – flittigt, flittigt
Med diskretion (it. con discretsione) – 1) behersket, moderat; 2) efter Kap. fester
Con disinvoltura (con dizinvoltura) – frit, naturligt
Con uorden(con disordine) – i forvirring, forvirring
Con disperazione (con disperatione) – utrøstelig, i fortvivlelse
Con dolce maniera (it. con dolce maniera) – blidt, kærligt
Con dolore (con dolore) – med smerte, længsel, desværre
Con due pedal (it. con due pedal) – tryk på begge pedaler (på klaveret)
Med duolo (con duolo) – trist, sørgmodig
Con durezza (con durezza) – fast, skarpt, uforskammet
Con effeminatezza (con effeminatezza) – blød, feminin, forkælet
Med eleganza (it. con eleganza) – yndefuldt, elegant
Med elevazione (it. con elevacione) – stolt, arrogant
Con energia(it. con energy) – energisk, beslutsomt
Con entusiasmo (it. con entusiastisk) – entusiastisk
Con espressione (con espressione) – udtryksfuldt, udtryksfuldt
Con estro poetico (it. con estro poetico) – med poetisk. inspiration
Con facezia (con fachecia) – sjov, legende
Con fermezza (con farmezza) – fast, fast, selvsikkert
Con inderlighed (con fairvore) – med varme, følelse
Med festivita (con festivita) – festlig, glædelig
Con fiaccezza (con fyakketsza) – svagt, træt
Con fiducia – selvsikkert
Con fierezza (con fierezza) – stolt, stolt
Con finezza(con finezza) –
subtilt Con fiochezza (con fioketstsa) – hæs, hæs
Con fluidezza (con fluidezza) – flydende, jævnt
Con foco (con foco) – med ild, iver
Con forza (con forza) – stærkt
Med fuoco (it. con fuoco) – med varme, brændende, lidenskabeligt
Con franchezza (con francetstsa) – frimodigt, frit, tillidsfuldt
Con freddezza (con freddezza) – kold, ligeglad
Con freschezza (con fresketstsa) – frisk
Con fretta (con fretta) – hastigt, hastigt
Med fuoco (con fuoco) – med varme, brændende, lidenskabeligt
Con furia (con furia) – rasende, rasende
Con garbo(con garbo) – høfligt, delikat
Con giovialita (con jovialita) – muntert, muntert
Con giubilo (con jubilo) – højtideligt, glædeligt, jublende
Med (it. con li) – med, med; det samme
Con grandezza (it. con grandetstsa) – majestætisk
Con gravita (con gravita) – betydeligt
Con grazia (con grazi), grazioso (graceoso) – yndefuld, yndefuld
Med fornøjelse (con tyk) – med smag af
Med ilarita (it. con ilarita) – glædeligt, sjovt
Con impazienza (con impatientsa) – utålmodigt
Con impeto (con impeto) – hurtigt, lidenskabeligt, ivrig
Con incanto (con incanto) – charmerende
Con indifferenza (con indifferenza) – ligegyldig, ligeglad, ligeglad
Con indolenza (it. con indolents) – lidenskabsløs, ligeglad, skødesløs
Con intrepidezza (con intertrapidezza), intrepido (intrepido) – dristigt, selvsikkert
Con ira (con ira) – vredt
Con lagrima (con lagrima) – sørgmodig, trist, fuld af tårer
Con languidezza (it. con languidezza) – sløvt, som udmattet
Con larghezza (con largozza) – bred, dvælende
Con leggerezza (con legerezza) – nemt
Con lenezza (con lenezza) – blidt, stille, blidt
Con lentezza (it. con lentezza) – langsomt
Con lestezza(con lestezza), lesto (lesto) – hurtigt, flydende, behændigt
Con liberta (it. con liberta) – frit
Med licens (con lichenza) – frit
Con locura (con locura) – som i galskab [de Falla. "Kærlighed er en troldkvinde"]
Med luminosita (it. con luminosita) – skinnende
Con maesta (con maesta) – majestætisk, majestætisk, højtideligt
Con magnanimita (con manyanimita) – storsindet
Con magnificenza (it. con manifitsa) – storslået, storslået, majestætisk
Con malinconia (con malinconia) – melankolsk, trist, trist
Con malizia (con malicia) – lumsk
Con mano destra (it. con mano destra) – højre hånd
Con mano sinistra (it. con mano sinistra) – venstre hånd
Con mestizia (con mesticia) – trist, trist
Con misterio (con mysterio) – på mystisk vis
Med moderation (con moderatione) – moderat
Med blødhed (it. con morbidezza) – blødt, blidt, smertefuldt
Con moto (it. con moto) – 1) mobil; 2) tempobetegnelsen tilføjet angiver acceleration, for eksempel allegro con moto – snarere end allegro
Con naturalezza (con naturalezza) – naturligt, simpelt, normalt
Con nobile orgoglio (it. con nobile orgoglio) – ædelt, stolt
Con nobilita ( con nobilita) – ædelt, med værdighed af
Con osservanza(con osservanza) – nøjagtigt iagttagelse af de specificerede nuancer af ydeevne
Con pacatezza (con pacatezza) – roligt, sagtmodigt
Con passione (con passione) – lidenskabeligt, med passion
Con placidezza (con placidezza) – stille og roligt
Med præcision (con prachisione) – bestemt, præcis
Con prontezza (con prontezza), pronto (pronto) – adræt, livlig, hurtig
Con rabbia (con rabbia) – vred, rasende, rasende
Con raccoglirnento (con raccolimento) – koncentreret
Con rapidita (con rapidita) – hurtigt, hurtigt
Con rattezza ( con rattetstsa) – hurtigt, livligt
Con rigore (kon rigore) – strengt, præcist [at observere rytmen]
Con rimprovero (con rimprovero) – med et udtryk for bebrejdelse
Con rinforzo (con rinforzo) – styrkelse
Con roca voce (con roca voche) – med hæs stemme
Con schiettezza (con schiettazza) – ganske enkelt, oprigtigt
Con scioltezza (con soltezza) – afslappet, frit, fleksibelt
Con sdegno (con zdeno) – vredt
Con semplicità (con samplicita) – ganske enkelt, naturligt
Con sentimento (con sentimento) – med en følelse
af Con severità (con severita) – strengt, seriøst
Con sforzo (con sforzo) – stærkt
Con sfuggevolezza (con sfudzhevolozza) – hurtigt, flygtigt
Con slancio(con zlancho) – hurtigt
Con snellezza (med znellezza), Con snellita (con znellita) – let, behændigt, hurtigt
Con sobrietà (con sobriet) – moderat
Con solennità (con solenita) – højtideligt
Con somma passione (con somma passione) – med den største passion
Con sonorità (con sonorita) – klangfuld, klangfuld
Con sordità (con sordita), sordo (sordo) – kedelig
Con sordini (con sordini) – med lydløse
Con sordino (it. con sordino) – [leg] med dæmpet
Con speditezza (con spaditezza) – hurtigt, kvikt
Con spirito (con spirito) – med entusiasme, inderlighed, entusiasme
Con splendidezza (con splendidetstsa) – genialt, fantastisk
Con strepito (con strepito) – larmende, højlydt
Con sublimità (it. con sublimit) – sublim, majestætisk
Con suono pieno (it. con ship beruset) – fuld lyd
Mod tardanza (con tardanese) – langsomt
Con tenacità (con tenacita) – stædigt, vedholdende, bestemt
Con tenerezza (con tenerezza) – blidt, blidt, kærligt
Con timidezza (con timidezza) – frygtsomt
Fortsæt (it. con tinto) – skygge
Con tranquillità (con tranquillita) – roligt, roligt
Con trascuratezza (con trascuratezza) – afslappet
Con tristezza(con tristezza) – trist, trist
Con tutta forza (it. con tutta forza) – med al kraft, så højt som muligt, med fuld kraft
Con tutta la lunghezza dell' arco (it. con tutta la lunghezza del arco) – [leg ] med hele buen
Con tutta passion (con tutta passionone) – med den største passion
Med uguaglianza (con uguallane), ugualmente (ugualmente) – nøjagtigt, monotont
Con Umore (con umore) – med humør, finurligt
Con una certa espressione parlante (it. con una cherta esprecione parlante) – nærmer sig taleekspressivitet [Beethoven. Bagatelle]
Con una ebbrezza fantastica (it. con una ebbrezza fantastisk) – i en bizar rus [Scriabin. Sonata nr. 5]
Con un dito ( det . med un dito ) – [spil] med en finger
Con variation (it. con variations) – med variationer flydende Con vigore (con vigore) – muntert, energisk Con violenza (con violenza) – voldsomt, rasende Con vivezza (con vivezza) – livlig Con voglia (con volley) – lidenskabeligt, glødende Con volubilita (it. con volubilita) – fleksibel, bugtet Con zelo (kon zelo) – med iver, iver Koncent (it. concento) – konsonans, harmoni, enighed koncentrere sig
(It. concentrando), Koncentreret (koncentreret), Koncentration (koncentreret), Koncentr (fr. consantre) – koncentreret
Concentus (lat. concentus) – en del af det katolske. gudstjenester udført af koret (salmer, salmer osv.)
koncert (fransk koncert, engelsk koncert) – koncert (offentlig fremførelse af musikværker)
Concertant (fransk koncert) – koncert; symfoni Concertante (senfoni concertant) – en symfoni med et eller flere koncertinstrumenter
Concertante (it. concertante) – koncert
Concertato (concertato) – koncert, i koncertstil; pezzo concertato(pezzo concertato) – et stykke i koncertstilen
Koncertina (it. concertina, eng. concertina) – en type mundharmonika [6-kulsform]
Concertmaster (it. concertino) – concertino: 1) i Concerti grossi – en gruppe soloinstrumenter (i modsætning til ripieno – til hele orkens komposition); 2) et lille værk i koncertens natur
Koncertmester (engelsk – Amer. Conset maste) – akkompagnatør orc. (1. violinist)
Concerto (it. concerto, fr. concerto, eng. kenchatou) – koncert; 1) musikgenre. værker for instrument eller solostemme med ork.; 2) et værk for orkester; 3) Concerto (it.) – offentlig fremførelse af musik. Koncert med kamera virker
(it. concerto da camera) – kammerinstrumentalkoncert (musikgenre)
Concerto da chiesa (it. concerto da chiosa) – genre af kirkemusik
Koncert galla (it. concerto galla) – usædvanlig koncert
Concerto grosso (it. concerto grosso) – “stor koncert” – en form for ensemble-orkestermusik fra det 17.-18. århundrede.
Koncert spirituel (fransk conser spiritual) – spirituel koncert
Concitato (it. conchitato), Con concitamento (
med conchitamento ) – spændt, spændt, rastløs finale) Concord (engelsk kenkood) – Overensstemmende harmoni
(fr. concordan) – starin, kaldet. baryton (stemme)
Adfærd (eng. kandakt) – adfærd
Chauffør (fr. dirigent) – 1) dirigent; 2) forkortet. score; violin dirigent (violon dirigent), klaver dirigent ( klaver dirigent ) – del af 1. violin eller klaver, tilpasset til udførelse (Fransk kanal) – en af ​​de gamle former for polyfoniske kompositioner Køre (fransk kanal) – at lede Conduite des voîx (fransk conduit de voie) – stemmeføring
Confusamente (it. forvirrende) – i forvirring
confusione (forvirrende) – forvirring
Confutatis maledictîs (lat. konfutatis maledictis) .- "At afvise dem, der er fordømte" - indledende ord i en af ​​requiemets strofer
Conga (kong), conga tromme (engelsk kong dram)
Kongatrommel (tysk congatrommel) - conga (slagtøjsinstrument af latinamerikansk oprindelse)
Sammenføjning (fransk conjuan) – forbundet,
sammensmeltede Conseguente (It. conseguente), Konsekvent (fransk consekan) – 1) svar i fuga; 2) efterligning af stemme i kanonen
Conservatory (fransk konservatorium, engelsk koneeevetua), conservatorio (it. conservatorio) – konservatorium
holde (fr. bevare) – gemme, beholde; konserverende (en konservant) – holde, holde; en konservant Dvs. rytme (an koneervan le rhythm) – at holde rytmen
Konsol (it. konsol, fr. konsol, eng . consoul) – optrædende konsol i orglet
samklang (fr. Consonanza (it. konsonant) – konsonans, harmoni, konsonans Gemner (eng. consot) – et lille instrumentalt ensemble i England De betyder noget (it. contano) – tælle (dvs. pause) – en indikation i partituret for instrumenter, der er tavse i flere takter Contare
(kontrat) – tælle , observere a pause
_ _ _ (fr. continuo) – hemmeligt, tilbageholdt Fortsæt (it. fortsætte) – fortsæt, skift ikke tempo Fortsæt. (it. continuo) – konstant, kontinuerlig, lang Løbende (continuamente) – konstant, kontinuerligt; basso continuo (basso continuo) – konstant, kontinuerlig bas (digital); moto continuo
(moto continuo) – kontinuerlig bevægelse
Kontinuerlig trille (eng. cantinyues tril) – en kæde af triller
Contra (it., lat. contra) – imod, i modsætning til
kontrabas (eng. kontrabas), Kontrabasso (it. contrabasseo) – kontrabas
Kontrabass klarinet (eng . kontrabassklarinet) – kontrabasklarinet
Contrabasso da bratsch (it. contrabasso da viola) – kontrabasbratsch; det samme som viol en
Kontrabas tuba (eng. kontrabasrør) – kontrabastuba
Kontra battuta (it. contra battuta) – en størrelse, der ikke passer ind i rammen af ​​værkets hovedmåler
Contraddanza (it. contraddanza) –
kontrafagotto(it. kontrafagotto) – kontrafagott
Contralto (it., fr. contralto, eng. cantraltou) – contralto
Contrapás (sp. kontrapass) – gammel. catalansk folkedans
Contrappunto (it. counterpunto) – kontrapunkt
Contrappunto all'improvviso (counterpunto al improvviso), Contrappunto alia mente (counterpunto alla mente) – improviseret kontrapunkt
Contrappunto alia zoppa (counterpunto alla coppa), Contrappunto sincopato (counterpunto syncopato) ”, synkoperet kontrapunkt
Contrappunto doppio, triplo, quadruplo (counterpunto doppio, triplo, quadruplo) – kontrapunkt dobbelt, tredobbelt, firdobbelt
Contrappunto sopra (sotto) il soggetto (counterpunto sopra (sotto) il sodzhetto) – kontrapunkt over (under) Cantus fastholder os
Contrapunctum (latinsk contrapunctum), Contrapunctus (modpunktur) – kontrapunkt; bogstaveligt talt et punkt mod et punkt
Contrapunctus aequalis (contrapunctus ekualis) – lige, homogent modspil
Contrapunctus floridus (contrapunctus floridus) – dekoreret, blomstrende kontrapunkt Contrapunctus
inaequalis (contrapunctus inekualie) – ulige, heterogent modspil Modsætning (it. contrarno) – modsat, moto contrario
(moto contra) – modbevægelse
kontratenor (lat. kontratenor) – navn. wok. fester, normalt over tenoren (i musik fra det 15.-16. århundrede)
Uheld (italiensk kontratempo), Foragt (fransk countertan) – synkopering
Bas (fransk kontrabas) – kontrabas
Kontrabass à anche (fransk kontrabas a ansh), Kontrabass ad ancia (it. kontrabas ad ancha) – blæseinstrument af kontrabas tessitura
Kontrabase à stempler (fr. kontrabas og stempel) – bas- og kontrabastuba
Kontrabasson (fr. kontrabas) – kontrafagot Contredance (fr. kontradance) –
modsætning
Kontra-oktav(fr, kontraoktav), controtiava (it. kontraottava) –
kontraoktav Kontrapunkt (fr. kontrapunkt) – kontrapunkt
Kontrapunkt jegal (kontrapunkt egal) – lige, homogent modspil
Contrepoint fleuri (kontrapunkt fleuri) – blomstrende kontrapunkt
Contre-sujet (fr. counter-syuzhe), contro-soggetto (it. kontrosodzhetto) – opposition
contro (it. contro) – imod, i modsætning til
Cool (engelsk cool) – en måde at optræde i jazz (50'erne); bogstaveligt talt cool
Dække over (it. coperchio) – det øverste dæk af strengeinstrumenter
Coperto (it. coperto) – lukket, dækket; 1) lukket lyd [på hornet]; 2) pauker dækket med stof
Kopulation (lat. Copula) – kål: 1) i orglet er der en mekanisme, der giver dig mulighed for at vedhæfte registrene på andre keyboards, når du spiller på et keyboard; 2) en af ​​de gamle former for mensural musik
Cor (fr. cor) – 1) horn; 2) horn
Cor a stempler (kork og stempel), Cor chromatique (cor cromatic) – horn med ventiler (kromatisk)
Cor d'harmonie (cor d'armonie) – naturligt horn
Cor à clefs (fr. cora nøgler) – horn med ventiler
Cor ale espressivo (it. corale expressive) – sideklaviatur på orglet
Cor anglais (fr. cor anglais) – 1) eng. horn; 2) et af orglets registre
Cor de basset (fransk cor de base) – bassethorn
Cor de chasse(fr. cor de shas) – jagthorn
corda (it. corda) – snor; una corda (una corda) - 1 streng; i klavermusik betyder brugen af ​​venstre pedal; tre korde (tre Corde), tutte le corde (tutte le corde) – 3 strenge, alle strenge; i klavermusik betyder ikke at bruge venstre pedal
Corda ramata (corda ramata) – snoet snor
Corda vuota (korda vuota) – åben streng
Rope (fr. snor) – snor
Corde à vide (snor a view) – åben snor
Corde de boyau (fr . cord de boyo) – kernestreng
Corde fil (ledningsfil) – sammenflettet streng
Corde incrociate(it. corde incrochate); Cordes croisées (Fransk cord croise) – krydsarrangement af strenge i klaveret
Hjertelig (It. Cordiale) – oprigtigt, hjerteligt
tailpiece (Fransk Cordier), Cordiera (It. Cordiera) – underhals til bueinstrumenter
Koreografi (It. Coreografia) – koreografi
Corifeo (it. corifeo) – lysende, sang i koret
Corista (it. corysta) – 1) korist; 2) stemmegaffel
Cornamusa (it. kornamuz), Cornemuse (fr. kornemyuz) – sækkepibe
Cornet (fr. cornet, eng. conit), Cornetta (it. kornetta) – kornet: 1) messingblæseinstrument 2) et af orglets registre
Cornet (engelsk conite), Cornet à bouquin (fransk cornet a buken) – zink (blæsemundstykkeinstrument 14-16 århundreder)
Kornet-á-stempler (fransk cornet-a-stempel, engelsk conet e pistanz) – cornet-a-stempel (cornet med ventiler)
Cornetta a chiave (it. cornetta a chiave) – horn med ventiler
Cornetta segnale (it. cornetta señale) – signalhorn
cornetto (it. cornetto) – zink (vindmundstykke 14 -16 århundreder)
Horn (It. Korno) – 1) horn; 2) horn
Corno a pistoni (corno et stempel), Corno cromatico (corn cromatico) – horn med ventiler (kromatisk)
Corno da caccia (it. corno da caccia) – jagthorn
sogpo di bassetto (it. corno di bassetto) – bassethorn
Corno engelsk (it. corno inglese) – eng. horn
Corno naturale (it. corno naturale) – naturligt horn
Kornofon (fr. kornofon) – en familie af blæseinstrumenter
sogo (it. koro) – 1) kor, 2) kor; sogo pieno (it. coro pieno) – blandet kor; bogstaveligt talt fuld
Corona (lat., it. krone) – tegn på
fermata Coronach (eng. corenek) – begravelsessang og musik (i Skotland, Irland)
Corps de rechange (fr. cor de reshange) – krone (ved et messingblæseinstrument), det samme som ton de rechange
Nuværende (it. corrente) – klokkespil (gammel, fransk dans)
Corrido(spansk corrido) – mennesker. en ballade om aktuelle emner
Korrigeret (fransk coryge) – korrigeret [opus]
kort (It. Corto) – kort
Coryphaeus (Engelske koryfier), Coryphee (fransk coryphe) – lysende, sang i koret
Cosi (It. Kosi) – så, også, således
Cottage klaver (eng. cottage pianou) – et lille klaver
Coulant (fr. kulan) – flydende, glat
Coulé (fr. kule) – 1) sammen, forbundet; 2) frasering liga; 3) tog
Snøre (fr. backstage) – backstage
Counterpoint (eng. countepoint) – kontrapunkt
Modemne (eng. counte-subjikt) – modtilsætning
Country dans (Engelsk countrydans) – 1) gammel, eng. nar. dans; bogstaveligt talt landlig dans; 2) Selskabsdans
Statskup (fransk cou d'arshe) – lydudvindingsteknikker med en bue
Coup de baguette (fransk cou de baguette) – slå med en pind
Piskesmæld (fransk cou de fue) – slag af en svøbe
Coup de glotte ( fr. ku de glot) – et hårdt lydangreb blandt sangere
Coup de langue (fr. ku de lang) – et slag med tungen (når man spiller et blæseinstrument)
Coupé (fr. kop) – en form for et musikstykke
Coupe (fr. coupe) – brat
Skære (coupe) – afskære, forkorte
Couper sec et bref (coupe sec e bref) – afskåret tørt og kort
Coupler(engelsk drop) – copula (en mekanisme i orglet, der giver dig mulighed for at forbinde registrene på andre keyboards, når du spiller på ét keyboard)
Par (fransk couplet, engelsk caplit) – couplet, strofe
Skære (franske sedler) – regning
Nuværende (fransk courant) – klokkespil (starin, fransk dans)
Crown (fr. curon) – fermata
Ret (fr. kyllinger) – kort
Overdækkede stop (eng. cavered foot) – lukkede labiale piber af orglet
Koklokke (eng. cau bel) – alpeklokke
Cracovienne (fr. krakovyon) –
krakovyak Crécelle (fr. cresel) – skralde (slagtøjsinstrument)
credo(lat. credo) – “jeg tror” – indledende ord i en af ​​messens dele
Crescendo (it. krescendo, traditionel pron. crescendo) – gradvist at øge lydstyrken
Crescendo sin'al forte (it. krescendo sin'al forte) – styrkelse til graden af ​​forte
At vokse op (it. kreshere) – tilføje, øge
Råbe (fr. Cree) – græde; comme tin cri (com en cri) – som et skrig [Scriabin. Præludium nr. 3, op. 74]
Criard (criar) – højlydt
Crié (kriyo) – græd [Stravinsky. "Bryllup"]
Crin (fransk kren), Crinatura (italiensk krinatura) – sløjfehår
Crtstallin (fransk krystal) – gennemsigtig, krystal
Hækle(fr. krosh) – 1/8 (bemærk)
passage (fr. kruazman) – krydsende hænder på keyboardinstrumenter
Croisez (croise) – kryds [hænder]
Croma (it. krom) – 1/8 (bemærk)
Cromatico (it. cromatiko) – kromatisk
Cromatismo (cromatismo) – kromatisme
Crook (eng. crook) – krone på et messingblæseinstrument
Kryds fingre (eng. cut fingering) – gaffel fingering (på et blæseinstrument)
Tværfløjte (eng. cut fløjte) – tværfløjte
Crotala (lat. crotala) – crotals: et antikt slaginstrument såsom kastanjetter; crotals betyder nogle gange antikke plader - bækkener antikviteter [Ravel, Stravinsky]
fjerdedelsnode (engelsk hækling) – 1) / 4 (bemærk); 2) fantasi, indfald
Knust (engelsk krashd) – en type dekoration
Csárdás (Ungarsk chardash) – chardash, ungarsk dans
Ccuivré (fr. kuivre) – 1) metallisk. [stemme]; 2) en lukket lyd på et horn med en metallisk
overtone Cuivres (Fransk cuivre) – messingblæseinstrumenter
Kulmination (fransk culminacion, engelsk calmination), Kulminazione (It. Climax) – kulminationen
af Cupamente (It. Cupamente), Shiro (cupo) – dyster, dæmpet, eftertænksom
Kopklokker ( cap belz) – klokker
Cur mute (eng. cap mute), sir (cap) – en kop mute til et kobberinstrument
Pleje(it. kura) – redigering; og cura di... – redigeret af
Cyklus (fr. sikl, eng. cyklus) – cyklus
Cycle des quintes (fr. sikl de kent) – kvintcirkel
Cyklisk, cyklisk (eng. ) – cyklisk
Cylindre á rotation (fransk silandr og rotation) – en drejeventil til messinginstrumenter
Cymbala (lat. bækkener) – et antikt slaginstrument (små bækkener)
bækkener (fransk senbal), Live Camp (Engelske simbels) – bækkener (slagtøjsinstrument)
Cymbales antikviteter (fransk senbal antik) – antik
Cymbale bækkener ophængt (engelsk simbel seppendit), Cymbale suspendue(fransk senbal suspandu) – hængeplade