Musikkoncert |

Musikalsk koncert – offentlig, betalt fremførelse af musik i henhold til et forudanmeldt program af en eller flere musikere i et særligt indrettet lokale. Godkendelse i 18-tallet. TIL. som samfundsformer. at spille musik skyldtes væksten af ​​bjerge. borgerlig-demokratisk kunst. samt kulturer. Stigende offentlig interesse for instr. musik, som indtil da gav udelukkelse væk. præference for opera, førte til dannelsen af ​​et nyt, koncertpublikum, hvilket blev faciliteret af teatermiljøet. forestillinger fra disse år - i pauser mellem operaer og nogle gange dramaer. forestillinger var instr. virtuoser (sådanne forestillinger overlevede indtil 80'erne. 19-tallet), såvel som mellem de enkelte kirker. tjenester, prædikener (oftere i Zap. Europa). Kæmper med sekulær musik. kultur, kirkemænd brugt siden 17-tallet. sammen med orgel og kor skr. musik, hvilket skaber en antydning af konc. under en gudstjeneste. indstillingen. Violin som soloinstrument og skr. ensemblet indtog en vigtig plads i katolikkens design. messer, som følge heraf på italiensk. instrumentmusik blev udviklet specielt. isgenre og form, der sørger for originaliteten af ​​situationen (kirke. sonate, concerto grosso). Gennem hele 17-tallet og næsten hele 18-tallet. for adjektiver liv, aristokratiske saloner, udbredte dengang akademier, collegium musicum var Ch. arr. typisk den såkaldte lukkede musik. TIL. blev designet til at være begrænset. kreds af særligt inviterede personer. VC. Som regel deltog musikere, der var i en eller anden adelig kunstmæcens tjeneste, der ofte havde egne instrumenter. og kor. kapeller (udleveres gratis til lytterne). Den udvalgte sammensætning af publikum og lokalernes lille størrelse bestemte indholdet af sådanne koncerter, som oftest bar karakter af kammerensemblemusik. Sammen med dette i det 18. århundrede. der er en anden form for K. – offentlige betalte optrædener af musikere, designet til en bredere, demokratisk. publikum. Den første åbne betalte K. blev organiseret i London i 1672-78 af violinisten J. Gelænder i sit eget. hjem; lytterne fik ret til at vælge et program. I 1678-1714 den berømte arrangør K. i London var T. Britton. I 1690-93 her K. arrangeret af R. Kongeled. med ham. opera iværksætter I. PÅ. Frank, også i sin egen konk. hal. På det tidspunkt var abonnement K. og K. ved abonnement. I 1765-82 var abonnementskort populære i London; OG. TIL. Bach joint. med K. F. Abel, abonnement K., osn. skribent I. AP Zolomon (for dem Y. Haydn skrev sin såkaldte. London Symphonies). I Frankrig var der "Åndelige Koncerter" (1725-91), osn. comp. F. A. Philidor; i dem blev der sammen med kultmusik også opført sekulære instrumenter. ensembler, symfonier, solo op. Efter deres eksempel, svarende til K. organiseret i Leipzig, Wien, Stockholm. med hest. 18 i. den såkaldte. akademier – copyright K., når komponisten opfører sin egen opførelse. Op. (PÅ. A. Mozart, L. Beethoven og andre). I Rusland blev de første offentlige koncerter afholdt i 40'erne. 18 i. Petersborg, hvor man i 70'erne. de erhverver sig systematisk. karakter (i Moskva - i 80'erne). Dog først efter de store franskmænd. Under revolutionen blev den form for offentlig biograf, der allerede var betalt, endelig godkendt, med et på forhånd udarbejdet program svarende til de sociale forandringer, der var sket i samfundet. En ny type performer, "koncert"-virtuosen, er ved at blive dannet; formen for hans offentlige optrædener, solo k., er under udarbejdelse; den type program, der udføres gennem k. solist med klaverakkompagnement Dog i 1. halvleg. 19 i. det blandede program af K. solist – virtuos instrumentalist eller sanger, hvori orkestret deltog mv. kunstnere (dvs. Hr. følge). Denne form var en overgang fra solistens optræden i kirken mellem dele af messen, oratoriet eller i t-re'en under teatrets pauser. repræsentationer til hans uafhængige K. — klaver-violin-leder-abendum (tysk. klaver-violin-sange-aften). Tilbage i slutningen af ​​30'erne. 19 i. selv N. Paganini optrådte i følget. Først i 40'erne. F. Liszt var den første til at give en solo K., uden deltagelse af andre. kunstnere. Musik vækst. art-va og optrædende kultur, udbredelse af K., udvikling af muser. bånd mellem lande bidrog til fremkomsten af ​​nye, kapitalistiske. organisationsformer kons. levetid. I 1880 i Berlin G. Wolf grundlagde den første konc. et bureau, der begyndte at organisere forestillinger af kunstnere på visse materielle betingelser. Dette markerede begyndelsen på den moderne konk. “industri”, som især har fået stor udvikling i USA, hvor der er enormt mange konc. agenturer, impresario og ledere, der organiserer K., ture i udlandet. kunstnere. Gennem det 19. århundrede TIL. (symfonisk, kammer, solo) bliver mere udbredt, hvor aktiviteten i dec. slags musiksamfund, der fandtes i hele større Europa. kulturelle centre. Klokken 19. den største berømmelse blev vundet af permanent symfoni. TIL. Society of Concerts of the Paris Conservatoire (main. i 1828), K. Leipzig Gewandhaus, Wien (hoved. i 1842) og Berlin (hoved. i 1882) filharmoniske. orkestre, Lamoureux-koncerter i Paris (main. i 1881), London Promenade Concerts osv.; i det 20. århundrede – K. Boston (hoved. i 1881) og Philadelphia (hoved. i 1900) orkestre, BBC Orchestra (London), Paris Orchestra mv. I 2. halvleg. 20 i. symboler er meget udbredt. og kammerkoncerter arrangeret inden for rammerne af det internationale. is festivaler. Zarub blev almindelig. ture med store kunstnere. kollektiver (opera t-grøft, symfoni. orkestre, kammerensembler osv.). I mange lande bygger man koncertsale, der kan rumme et stort publikum. I det før-revolutionære Rusland er af stor betydning for udviklingen af ​​konc. liv og organisation symfe. og kammerherre K. havde St. Petersborgs Filharmoniske Selskab, Moskva Filharmoniske Selskab og især Russian Musical Society, samt sådanne konk. organisationer som "Concerts S. A. Koussevitzky" (1909-1914), "Koncerter af A.

Grundlæggende ændringer i konc. aktiviteter fandt sted i USSR, hvor organisationen og ledelsen af ​​konc. livet er i hænderne på socialisten. stat-va. I den allerførste postrevolutionære I årenes løb opstod sådanne nye massekoncerter som et koncertmøde, "Corporation of Artists - Soloists of the Bolshoi T-ra" i Moskva, Leningrad. kor. bjerg-olympiader. musikamatørforestillinger (den første blev afholdt i 1927, op til 100000 musikere deltog i nogle). Vejledning konc. livet i USSR er koncentreret i staten. koncertorganisationer - Soyuzconcert, Rosconcert, Ukrconcert og andre, republikanske, regionale og byer. filharmonikerne. I sit arbejde har ugler konc. organisationer er baseret på nye principper. Musikalsk-pædagogiske og kulturelle aktiviteter kommer i højsædet. Til. er organiseret ikke kun i konc. haller i store byer, men også i små byer, i klubber, kulturhuse og værksteder for planter og fabrikker, i statsbrug, kollektive landbrug. De filharmoniske selskaber laver en masse musikalsk og pædagogisk arbejde blandt lytterne. Kommenterede K.-programmer udgives, brochurer udgives (for at hjælpe lytteren), med mange andre. Filharmonikerne har faste foredragssale. De filharmoniske selskaber har førsteklasses solister og udøvende grupper, der har vundet verdensberømmelse: USSR's Statssymfoniorkester, Moskva Filharmoniske Symfoniorkester, Moskva. Kammerorkester (stiftet i 1956), Leningrad Filharmoniske Symfoniorkester, Statsakademisk Russisk Kor i USSR, Republikansk Russisk Kor, Strygekvartet. Borodin (stiftet i 1945);

Referencer: Albrecht E., Generel oversigt over aktiviteterne i St. Petersburg Philharmonic Society, St. Petersburg, 1884; Imperial Russian Musical Society. Moskva filial. Symfonimøder 1-500. Statistisk indeks, M., 1899; 100 års jubilæum for Sankt Petersborgs Filharmoniske Selskab. 1802-1902, St. Petersborg, 1902 (med en liste over programmer til symfoniske koncerter); Cirkel af elskere af russisk musik. X (1896-1906), M., 1906 (med fortegnelse over koncertprogrammer); Findeizen NF, Essay om aktiviteterne i Skt. Petersborg-afdelingen af ​​Imperial Russian Musical Society (1859-1909), St. Petersburg, 1909 (med appendiks: programmer for symfoni og kammerkoncerter; kunstnere); St. Petersborg koncerter af A. Siloti. Koncertprogram for ti sæsoner (1903/1904-1912/1913), St. Petersborg, 1913; State Academic Philharmonic Society (Leningrad). Ti år med symfonisk musik. 1917-1927, L., 1928 (med programliste); Leningrad Filharmonikerne. Artikler. Minder. Materials, (sb.), L., 1972; Moscow State Philharmonic, M., 1973; Elwart AAE, Histoire de la Société des concerts du Conservatoire imperial de musique, P., 1860; Deldever EME, Histoire des concerts populaires, P., 1864; Brenet M. (Babilljer M.), Les concerts en France sous l Ancien régime, P., 1900; Rierre C., Le concert spirituel 1725 a 1790, P., 1900; Bekker P., Das deutsche Musikleben, Stuttg. – V., 1916; Dandelot A., La Société des concerts du Conservatoire de 1828 a 1923, P., 1923; Meyer K., Das Konzert, ein Führer, Stuttg., 1925; Preussner E., Die bürgerliche Musikkultur, Hamb., 1935, “Kassel-Basel, 1954; Van der Wall W., Liepmann SM, Musik i institutioner, NY, 1936; Maugé G., Koncert, P., 1937; Gerhardt E., Recital, L., 1953; Bauer R., Das Konzert, B., 1955.

IM Yampolsky