Interval |

fra lat. intervallum – interval, distance

Forholdet mellem to lyde i højden, dvs. frekvensen af ​​lydvibrationer (se. Lydhøjde). Sekventielt optagne lyde danner en melodi. I., samtidig optagne lyde – harmoniske. I. Den nederste lyd I. kaldes dens base, og den øverste kaldes toppen. I melodisk bevægelse dannes stigende og faldende I.. Hver I. bestemmes af volumen eller mængder. værdi, dvs. antallet af trin, der udgør den, og tone eller kvalitet, dvs. antallet af toner og halvtoner, der fylder den. Simple kaldes I., dannet inden for oktaven, sammensat – I. bredere end oktaven. Navn I. tjene lat. ordenstal for det feminine køn, der angiver antallet af trin, der er inkluderet i hver I.; den digitale betegnelse I bruges også; toneværdien af ​​I. angives med ordene: lille, stor, ren, forøget, reduceret. Simple I. er:

Ren prima (del 1) – 0 toner Lille sekund (m. 2) – ^1/2 toner Major sekund (b. 2) – 1 tone Lille terts (m. 3) – 1^1/2 toner Major terts (b. 3) – 2 toner Netto quart (del 4) – 2^1/2 toner Zoom quart (sw. 4) – 3 toner Reducer femte (d. 5) – 3 toner Ren kvint (del 5) – 3^1/2 toner Lille sjette (m. 6) – 4 toner Stor sjette (b. 6) – 4^1/2 toner Lille syvende (m. 7) – 5 toner Stor syvende (b. 7) – 5^1/2 toner Ren oktav (kap. 8) – 6 toner

Forbindelse I. opstår, når et simpelt I. tilføjes til oktaven og bevarer egenskaberne af enkelt I. svarende til dem; deres navne: nona, decima, undecima, duodecima, terzdecima, quarterdecima, quintdecima (to oktaver); bredere I. kaldes: en anden efter to oktaver, en tredjedel efter to oktaver osv. De anførte I. kaldes også grundlæggende eller diatoniske, da de er dannet mellem trinene i skalaen, der er vedtaget i traditionen. musikteori som grundlag for diatoniske bånd (se Diatonisk). Diatonisk I. kan øges eller mindskes ved at øge eller mindske ved kromatisk. halvtone base eller top I. Samtidig. multidirektionel ændring på kromatisk. halvtone af begge trin I. eller med ændring af et trin på kromatisk. tone vises to gange øget eller to gange reduceret I. Alle I. ændret ved hjælp af ændring kaldes kromatisk. I., diff. efter antallet af trin, der er indeholdt i dem, men identiske i tonal sammensætning (lyd), kaldes f.eks. enharmonisk lige. fa – G-skarp (sh. 2) og fa – A-flad (m. 3). Dette er navnet. Den anvendes også på billeder, der er identiske i lydstyrke og toneværdi. gennem en anharmonisk substitution af begge lyde, f.eks. F-skarp – si (del 4) og G-flad – C-flad (del 4).

I akustisk forhold til al harmoni. I. inddeles i konsonant og dissonant (se Konsonans, Dissonans).

Simple grundlæggende (kiselalger) intervaller fra lyd til.

Simple formindskede og udvidede intervaller fra lyd til.

Simple dobbeltforstærkede intervaller fra lyd C flad.

Simple dobbelt formindskede intervaller fra lyd C skarp.

Sammensatte (diatoniske) intervaller fra lyd til.

Konsonant I. omfatter rene primer og oktaver (meget perfekt konsonans), rene fjerdedele og kvinter (perfekt konsonans), mol- og dur terts og sjettedele (uperfekt konsonans). Dissonant I. omfatter små og store sekunder, øges. quart, reduceret kvint, mol og dur septim. Bevægelsen af ​​lyde I., med Krom, dens base bliver den øverste lyd, og den øverste bliver den nederste, kaldet. appel; som følge heraf fremkommer et nyt I.. Alle rene I. bliver til rene, små til store, store til små, forøgede til reducerede og omvendt, to gange forøgede til to gange reducerede og omvendt. Summen af ​​toneværdierne af simple I., der bliver til hinanden, er i alle tilfælde lig med f.eks. seks toner. :b. 3 do-mi – 2 toner; m. 6 mi-do – 4 toner i. etc.

VA Vakhromeev