Redaktionel |

udgave (Fransk redaktion, fra lat. redactus – sat i rækkefølge) – tilføjelse af musik til nodegangen. værker af ændringer og tilføjelser, hvilket letter dets praktiske. brug, samt selve værkets nodeskrift med lignende ændringer og tilføjelser. R. udføres normalt under udgivelsen af ​​muser. essays. Anvendt i R. ændringer og tilføjelser er dekomp. karakter og kan forfølge dekomp. mål; alle bevarer de dog som regel selve musikken, tonehøjden og varigheden af ​​hver af dens lyde intakt. De mest elementære af disse ændringer er forbundet med indførelsen af ​​produktets musikalske notation. i overensstemmelse med moderne notationsstandarder. Samtidig kan R. forfølge målet om at lette indlæringen af ​​produktionen. en performer, især en begynder (studerende) eller en amatørmusiker. Til dette bruges afkodning af melismer, især dem, der er lidt brugt i moderne. musikøvelse (produceret direkte i musikteksten eller på yderligere musikalske linjer, nogle gange i noder). Ofte introducerer redaktøren betegnelser, der hjælper udøveren med at anvende rationelle teknikker. teknikker til at spille en bestemt passage. Blandt dem er betegnelserne for fingre og pedaler i R. fp. prod., strenge og fingre i prod. til strenge bueinstrumenter o. s. v. Anvendes ofte i R. og komplement. betegnelser for dynamiske og andre nuancer af ydeevne, to-rye skitserer selve fortolkningen af ​​produktet. performer. Disse sidste betegnelser opvejer så at sige, hvad forfatteren selv kunne have givet. Ved at introducere dem stoler redaktøren normalt på sammenligningen af ​​dec. manuskripter af en Op. (hvis der er flere), for at studere præsentationen af ​​beslægtede steder i samme eller anden produktion. givet forfatter. Men selv i disse tilfælde, i sådanne tilføjelser, påvirker redaktørens personlige smag, hans musikalske baggrund, hans tilhørsforhold til en bestemt udøvende skole osv. uundgåeligt. Således nærmer sådan R. sig til en vis grad transskription.

Fælles og såkaldte. udfører R., to-rye udføres normalt af større udøvende kunstnere, desuden. notationsprægningsegenskab. fortolkning af produktion og anvendes til denne tekniske. tricks. Sådanne R. er af ikke ringe betydning i pædagogisk og pædagogisk. øve sig. Som konc. og pædagogiske aktiviteter af en fremragende udøvende kunstner, samt transskriptioner tilhørende ham, i tilfælde af at kombinere performer og komponist i én person – og hans egen. op. for deres instrument bidrager R. til dannelsen af ​​en bestemt optræden omkring det. skoler. Udførelse af røntgenbilleder gør det muligt, inden for visse grænser, objektivt at bedømme præstationen af ​​fremragende musikere fra fortiden, hvis aktiviteter fandt sted før opfindelsen af ​​lydoptagelsesudstyr.

Det er væsentligt, at ikke alle redaktører skriver tilføjelser. betegnelser på en sådan måde, at de let kan skelnes fra forfatterens (med småt, i firkantede parenteser osv.). I mange publikationer kan der ikke skelnes mellem forfatter- og redaktionelle betegnelser. I de tilfælde hvor redaktionelle betegnelser af denne art viser sig at være vilkårlige, forbundet med den subjektive fortolkning af værket, befinder den udøvende sig selv i en vanskelig position – han følger disse betegnelser som forfatterens, hvilket fører til gengivelse af redaktørens fortolkning og begrænser kunstnerens eget initiativ. I den forbindelse opstod en særlig slags R., som sætter sin kerne. opgaven med at rense forfatterens tekst fra uberettigede redaktionelle lag.

Udtrykket "R." gælder for visse former for behandling i forbindelse med skiftende væsner. sider af musikken Blandt dem er de såkaldte. lysnede R., hvilket giver en forenklet version af selve musikteksten. R. kaldes undertiden også bearbejdning af store wok.-instr. produktioner, hvor instrumenteringen undergår ændringer. Eksempler er versionerne af MP Mussorgskys operaer Boris Godunov og Khovanshchina, fremført af NA Rimsky-Korsakov, samt den nye instrumentering af disse operaer, ejet af DD Shostakovich.