Musikvilkår – S

Sackbut (engelsk sakbat) – trombone
Sackpfeife (tysk zakpfeife) – sækkepibe
Sagement (fransk vismand) – smart, klog
sketche (Spansk sainete) – en kort forestilling med musik
Saite (tysk zayte) – snor
Saitenhalter (tysk zaitenhalter ) – underhals (til bueinstrumenter)
Strygeinstrumenter (tysk zayteninstrumente) – strengeinstrumenter
Salicional (fransk Salional), Salizional (tysk Salicional) – orgelets åbne skamlæber
Salmo (It. Salmo) –
Salmodia salme (salmodia) –
salonorkester psalmody (tysk salonorkester) – salonorkester
Salonstück (tysk salonshtuk) – salonstykke
Spring (it. saltando), Saltato (saltato) – et strejf af bueinstrumenter (lyde udvindes ved at kaste en bue på en streng, der hopper det nødvendige antal gange)
Saltarello (it. saltarello) – Italiensk dans
Salterello (it. salterello) – "jumper" (del af cembalomekanismen)
Psalter (it. salterio) – 1) psalterium, et gammelt strengplukket instrument; 2) psalter
Salterio tedesco (it. salterio tedesco) – bækkener
hoppe (it. salto) – hoppe [i stemmevejledning]
Samba (Portugisisk samba) – Latinamerikansk dans
Sambuca(græsk sambuca) – et gammelt strengeinstrument
Sammelværk (tysk sammelwerk) – en samling af
Sämtlich (tysk zemtlich) – alle
Sämtliche Werke (zemtliche werke) – komplette værker
Sanctus (lat. Sanctus) – “Hellig” – begyndelsen på en af ​​delene messer og requiem
Blød (tysk zanft) – blidt, blidt
Sob (fransk sanglo) – gammel, måde at synge på; bogstaveligt talt hulkende
Sans (fr. san) – uden
Sans arpéger (fr. san arpezhe) – uden arpeggiering
Sans lourdeur (fr. san lurder) – uden at belaste
Uden prøveløsladelse (fr. san password) – uden ord
Sans pédale (fr. san pedal ) – uden
Uden trykpedal(fr. san presse) – skynd dig ikke, skynd dig ikke
Sans raideur (fr. san reder), Sans rigueur (san riger) – rytmisk fleksibel
Uden surtin (fr. san sourdin) – uden stum
Uden klang (fr. san timbre) – [lille tromme] uden strygere
Uden træner (fr. san trene) – strække ikke
Jeg ved (sapo) – slagtøjsinstrument af latinamerikansk oprindelse
Saqueboute (fr. sackbut), Saquebute (sackbute) – et gammelt messingblæseinstrument (såsom en vippepibe eller trombone)
sarabande (It., spansk sarabande) – sarabande (dans)
sardana (Spansk sardana) – catalansk dans
Sarrusofono(det. Sarrusofon), Sarrusophon (tysk sarusofon), Sarrusofon (fransk sarusofon, engelsk sarusofon) –
Sarrusofon kontrabas (fransk Sarrusophone kontrabas) – kontrabas Sarrusophone (brugt af Saint-Saens, F. Schmitt)
Saxofon (it. sassophono) – saxofon
sadel (tysk: zattel) – møtrik til strengeinstrumenter
Satellitknopf (tysk: sattelknopf) – knap til bueinstrumenter
Satz (tysk: zatz) – 1) komposition; 2) stil; 3) del af en cyklisk sammensætning; 4) periode; 5) del i sonata allegro (hoved og side); 6) en gruppe instrumenter i varietéorkestret
Satzlehre (tysk: zatslere) – læren om musik. kompositioner
_(fr. co) – hoppe [i stemmevejledning]
Sautereau (fr. soteró) – "jumper" (del af cembalomekanismen)
Sautillé (fr. sautille) – slag af bueinstrumenter (let spiccato)
Wild (fr. sauvage) – vildt
Saxhorn (tysk saxhorn) – saxhorn (familie af messinginstrumenter)
saxofon (tysk saxofon), Saxofon (fransk saxofon, engelsk saxofon) – saxofon (familie af messinginstrumenter) Saxotromba (it. saxotromba), Saxtrompet (tysk saxtrompete ) – blæseinstrument i messing
Scagnello (it. skanello) – stå for bueinstrumenter; det samme som ponticello
Scala (lat., it. rock),Scale (engelsk skala) – skala, skala
Scala naturale (italiensk rock naturale) – naturlig skala
Scalden (Tysk skalden) - skalder (gamle sangere og digtere fra Skandinavien, Irland)
Scat (engelsk scat) – sang efter stavelser (i jazz)
Scemando (it. shemando) – svækkelse, reducerende
Scemare (shemare) – svække, reducere, reducere
scene (it. shena), Scene (eng. siin), Scene (fr. sen) – 1) scene; 2) optræden [i et skuespil, opera]; 3) dekoration; 4) skuespil af
Scenario (it. shenario, eng. sinario), Scenarie (fr. senarib) – skrift
Schäferlied (tysk sheferlid) – hyrdesang
Schäferspiel (schäferspiel) – pastoral
Schalkhaft (tysk Schalkhaft) – pikarisk, legende [Schumann. Børnealbum. siciliansk]
Lyd (tysk sjal) – lyden
af Schallen (Shallen) – lyden
af Schallend (Shallend) – klangfuldt, højt
Schallbecher (tysk Schallbacher), Schallstück (Shallstück), Schallrichter (Shalltrichter) – blæseinstrumentets klokke
Schalltrichter in die Höhe (Schalltrichter in di höhe), Schailtrichter auf (Shalltrichter auf) – hæve
Schallöcheren klokke (tysk Schallöher) – 1) resonanshuller til bueinstrumenter; 2) "sokler" til plukkede instrumenter
rekord (tysk skalplatte) – grammofonplade
lydbølger (tysk shallvellen) – lydbølger
Schalmei (tysk sjal) – 1) fløjte; 2) den generelle betegnelse for blæseinstrumenter med stok; 3) et af orglets registre
skarpt (tysk tørklæde) – 1) skarpt, skarpt
Scharf abgerissen (tørklæde abgerissen) – brat afskåret [Mahler. Symfoni nr. 1]
Scharf gestoßen (geshtossen tørklæde) – skarp staccato, som ved ryk; 2) et af kroppens registre; det samme som acuta
Schattenhaft (tysk Schattenhaft) – som i skyggen, i skumringen [R. Strauss. "Glædelige tricks af Till Eilenspiegel"]
Schauernd (tysk Schauernd) – gysende [Mahler. "Jordens sang"]
Schaurig(tysk shaurich) – frygteligt
Schauspielmusik (tysk shauspilmusik) – scene. musik
Schelle (tysk Schelle) – klokke Schellen (Schellen) – klokker
Schellentrommel (tysk
Schellentrommel ) – tamburin
Schelmisch (tysk shelmish) – pikaresk [R. Strauss. "Glædelige tricks af Till Eilenspiegel"]
joke (tysk Scherz) – joke
Scherzend (Shertzend) – sjov
scherzando (It. Scarzando), Scherzevole (Schertsevole), Scherzosamente (Scherzozamente), Scherzoso (Scherzoso) – legende, legende
Scherzo (It. scherzo) – scherzo; bogstaveligt talt,
en Schiettammente joke(It. schiettamente), con schiettezza (med schiettezza), Schietto (schietto) – simpelthen, oprigtigt
Schizo (It. skitstso) –
Schlaflied skitse (tysk shlyaflid) – vuggevise
Malletter (tysk Schlögel) – hammer for slaginstrument; mit Schlägel (mit Schlögel) – [leg] med en piskeris
Schlägel mit Kopf aus hartem Filz (tysk Schlägel mit Kopf aus hartem Filz) – en piskeris med et hårdt filthoved
slå (tysk Schlagen) – ur, bogstaveligt talt ramt; halbe Noten Schlagen (halbe noten schlagen) – urhalvtoner
Schlager (tysk schlager) – modesang
bat(tysk Schlöger), Percussion instrumenter (shlaginstrumente) – percussion instrumenter
trommer (tysk Schlagzeug) – en gruppe slagtøjsinstrumenter
Schlechte Zeit (tyske Schlechte Zeit) – et svagt beat af
Schleichend beat (tysk Schleihand), Schleppend (schleppend) – opstramning
kværn ( Schleifer) – fane (kolbe med 2 eller flere lyde)
simpel (tysk Schlicht) – enkelt, bare
Schlitztrommel (tysk Schlitztrommel) – trækasse (slagtøjsinstrument)
Schlummerlied (tysk Schlummerlid) – vuggevise
Nok (tysk. gateway) – 1) konklusion; 2) kadence
Nøgle (tysk Schlussel) – nøgle
Schlußsatz (tysk Schlusesatz), Schlußteil (Schlussstyle) – finale, sidste del
Schlußstrich (Tysk Schlussshtrich) – den sidste scene fra stykket
Schmachtend (tysk Schmakhtend) – i sløvhed
Schmeichelnd (tysk Schmeichelnd) – insinuerende, smigrende
Schmetternd (tysk. Schmetternd) – højlydt
regning (tysk Schnabel) – et mundstykke på træblæsere
Schnabelflöte (tysk Schnabelflete) – en type langsgående fløjte
Schnarre (tysk Schnarre) - en skralde (slagtøjsinstrument)
Schnarrwerk (tysk Schnarrwerk) – rørstemmer i
Schnecke orgel (tysk shnekke) – en krølle af en pløkkekasse
hurtigt (tysk schnel) – snart, hurtigt
hurtigere (schneller) – snarere hurtigere
Schnelle Halben (tysk schnelle halben) – hurtigt tempo, halv tælling (værker af tyske forfattere fra det 20. århundrede)
hurtigere (tysk schneller) – mordent med den øverste hjælpetone
Schola cantorum (lat. Schola cantorum) – 1) i middelalderen. navn katolsk kor og sangskole; 2) en musikalsk uddannelsesinstitution i Paris, grundlagt i slutningen af ​​det 19. århundrede.
skotsk (tysk Schottish) – scott. dans
Genert (tysk Schühtern) – frygtsomt
Schusterfleck (tysk Shusterflack) – gentagen gentagelse af motivet på forskellige trin; bogstaveligt talt patch
Svag (tyske sømme) – svagt
Schwammschlägel (tysk Schwammschlägel) – blød hammer; mit Schwammschlägel (mit schwammschlögel) – [leg] med en blød hammer
Schwankend (tysk Schwankand) – tøvende, tøvende
Schwärmend (tysk Schwarmand) – drømmende, entusiastisk
Schwärmer (tysk Schwarmer) – starin, et udtryk, der betegner den hurtige gentagelse af de samme toner
Schwebend (tysk Schweband) – svæve jævnt
Schwellton (tysk Schwellton) – lyd
fræsning Schwellwerk (tysk Schwellwerk) – sideklaviatur på orglet
schwer (tysk Schwehr) – hårdt
Schwerer Taktteil (tysk Schwerer taktayl) – stærkt beat
klodset(tysk Schwerfallich) – hård, klodset
Schwermütig (tysk Schwermütich) – trist, dyster, melankolsk
vibration (tysk Schwingung) – udsving
Momentum (tysk Schwung) – flugt, impuls; mit grossem Schwung (mit grossem schwung), Schwungvoll (schwungfol) – med en stærk impuls
Glimrende (fransk sentiyan), Glitrende (it. shintillante) – funklende, glitrende, funklende
Scioltamente (it. soltamente), con scioltezza (con soltezza), Løs (sholto) – roligt, frit, fleksibelt
Scopetta (it. scopetta) – panik; colla scopetta(colla scopetta) – [leg] med en panik
Scordato (it. skordato) – afstemt, dissonant Scordatura ( it
. skordata
) – midlertidig omstrukturering af en streng
instrument jævnt, flydende, glidende skotsk whisky (engelsk skotsk); Skotsk (it. skottseze) – ecosise Skrue (eng. skru) – skrue af stævnen Rul (eng. skróul) – krølle af pløkkeboksen Sdegno (it. zdenyo) – vrede, indignation; con sdegno (med zdeno) Sdegnosamente (zdegnozamente), Sdegnoso
(zdegnoso) – vredt
Sdrucciolando (it. zrucciolando), Sdrucciolato (zdruchcholato) – glide [langs strengene eller tangenterne]
Se (it. se) – 1) dig selv, dig selv; 2) hvis, hvis
Se bisogna (it. se buffalo) – efter behov
Se stedet (it. se piache) – hvis du vil, efter behag
sec (fr. sek), Tør (it. sekko) – tør, ryk, skarp
Sec et musclé (fransk sæk e muskel) – brat og modstandsdygtigt [Milhaud]
Sechzehntel (tysk zehzentel), Sechzehntelnote (zehzentelnote) – 1/16 ( Bemærk)
Anden (engelsk secend), Anden (it. seconda),seconde (fransk anden), Secunda (lat. anden) – anden
Seconda volta (it. anden volt) – for 2. gang
Anden-dessus (fr. sekondesu) – 2. sopran
Andet (it. secondo) – 2.; i noder, for klaver i 4 hænder betegner den nederste del
Andet partito (it. secondo partito) – 2. stemme
Secondo rivolto (it. secondo rivolto) – 1) quartsextakkord; 2) tertz-quart
akkord Secouer l'instrument (fransk sekue l'enstryuman) – ryst [tamburin] [Stravinsky. "Persille"]
Sektion (engelsk session) – sektion, en gruppe instrumenter i jazz
Soul (tysk Seele) – 1) sjæl; 2) skat (til bueinstrumenter)
Seelenvoll (tysk Zeelenfol) – med sans for
velsignelse (It. Segno) – et tegn; da capo al segno (da capo al segno) – fra begyndelsen til tegnet; sino al segno (sino al segno) – før tegnet
Segno di silenzio (it. segno di silencio) – et tegn på stilhed, pause
Han følger (it. segue), Seguendo (seguendo), følg (seguire) – fortsæt (fortsætter), som før
Følge (it. seguente) – den næste
Seguidilla (Spansk segidilla) – Spansk. dans og sang
Sehnsucht (tysk zenzuht) – lidenskabelig begær, sløvhed
Sehnsüchtig (zenzyukht), Sehnsuchtvoll(zenzuhtfol) – i sløvhed
meget (tysk zer) – meget, meget
side (tysk zayte) – side, side
Seitenbewegung (tysk zaitenbewegung) – indirekte stemme
førende Seitenzatz (tysk zaitenzatz) – sideparti
af Seitenthema (tysk zaitem) – sidetema
Seizième de soupir (fransk sesam de soupir) – 1/64 pause
Sekundakkord (tysk anden akkord) – anden akkord
sekund (tysk anden) – anden
S'eloignant (fransk s'eluanyan) – flytter væk
Vild (it. selvajo) – vildt, nogenlunde
Semi (Latin, It. Semi) – et præfiks, der angiver halvdelen
af Semibiscroma(it. semibiskroma) – 1/64 note
semibreve (it. semibreve, eng. semibreve) – en hel tone
Semibrevis (lat. semibrevis) – den 4. længste varighed af menstruationsnotationen
Semicroma (it. semikroma) – 1/16 note; det samme som doppia
Croma Semidiapente (lat. semidiapente) – reduceret femte
af Semiditas (lat. semiditas) – i mensural notation, halvdelen af ​​tonernes varighed
semifusa (lat. semifuza ) – 8. største varighed af mensural notation
Semiminima – 1) 1/4 seddel; 2) 6. største varighed i mensural notation
semi-quaver (eng. semikueyve) – 1/16 note
Semiseria(it. semiseria) – "halvseriøs"; operaseria med inklusion af komiske scener
Semiton (fransk Semiton), Halvtone (engelsk halvtone), Semitonium (Latin Semitonium), Semitono (It. Semitono) – halvtone
semplice (It. Samplice), ganske enkelt (Semplicemente), con semplicità ( con samplechita) – ganske enkelt, naturligt
Semper (it. sempre) – altid, hele tiden, konstant
Følsom (det. følsomt), Sensibilmente (sensibilmente), følsomme (fr. sansible) – rørende, med en fantastisk følelse
Sanselig (fr. sansuel) – sensuel, vellystig
Sentiment (fransk stemning, engelsk stemning) – følelse
Sentimental (fransk centimantal, tysk sentimental, engelsk sentimental), Sentimentaie (italiensk sentimentale) – sentimental
Følelse (italiensk sentimental) – følelse; con sentimento (con sentimento) – med en følelse Sentitamente
( det . sentitamente), Sentito ( sentito ) – oprigtigt ,
hjerteligt Senza interruzione (it. senza interrutione) – uden afbrydelse Senza pedal (it. senza pedale) – uden pedal
Senza rallentare, né fermarsi (it. senza rallentare, ne farmarsi) – uden at sætte farten ned, uden at stoppe
Senza replika (it. senza replica) – uden at gentage
Senza rigore di tempo (it. senza rigore di tempo) – følger ikke strengt rytmen og tempoet
Senza sordini, senza sordino (it. senza sordini, senza sordino) – 1) uden stumme; 2) uden venstre pedal på klaveret; Denne indikation af Beethoven i del I af Sonate nr. 14 skyldes, ifølge A. Schindler, den svage klang fra datidens klaver; når man fremfører en sonate på klaver af senere design, forsvinder denne indikation. Ifølge G. Riemann og A. Goldenweiser betyder Beethovens indikation. spiller uden dæmpere, altså med højre
Senza tempopedal(it. Sentsa tempo) – improvisationsmæssigt, uden at observere det angivne tempo og rytme; bogstaveligt talt uden tempo [Sheet]
Senza timbro (it. Senza timbro) – [lille. tromme] uden strenge
Separément (fransk eepareman) – hver for sig
Septakkord (tysk eeptakkord), Septimenakkord (eeptimenakkord) – Septet syvende akkord
(engelsk eepte t), Septett (tysk septet) –
Syvende septet (fransk eetem), syvende (Latin Septima), Septime (tysk septime) –
Septim Septimole (It., engelsk Septimble), Septimole (Tysk Septimble) – Septol
Septole (Tysk Eeptole), Septolet(fransk setole) – septol
Septuor (fransk setuór) – septet
Septuplet (engelsk septuplet) – septol
Sequence (engelsk sikuens), Sekvens (franske sekaner), Sequentia (latinsk sekventsia), rækkefølge (tyske sekvenser), sekvens (It. Sekuenza) –
Serenade sekvens (tysk serenade), Serenade (Engelsk Serinade), Serenade (Fransk Serenade), Serenata (It. Serenata) –
Sereno serenade (It. Sereno) – klar, let, rolig
Series (it. serie), Series (fr. seri), Series (eng. sieriz) – en serie
Seriel musik (engelsk seriemusik), serie musik (tysk serielle musik) – seriel musik
Alvorlig (fransk serie) – seriøs
jeg grinede (Det. Serio), Serioso (Serioso) – alvorlig; helt seriøst (sul serio) – seriøst
Slange (fransk serpan, engelsk sepant), Slange (tysk slange), Serpentone (it. serpentone) – slange (et gammelt træblæserinstrument.)
Serrando (it. serrando), Serrant ( fr. Serran) – accelererer
Drivhus (serre) – accelereret
Serrez (serre) – accelerere
Sesquiáltera(lat. sesquialtera) – "halvanden": 1) femte; 2) i mensural notation 3 minima, lig med varighed 2
Sjette (It. Sesta) –
Sesta napoletana sexta (It. Sesta Napoletana) – napolitansk sjette
Sestet (engelsk sestet), Sestetto (It. Sestetto) –
Sestina sekstet (It. sestin) – sextol
Syvende (it. ettima) – septima
Settimino (it. settimino) – septet
Lokal område (eng. setin) – musik på en poetisk tekst
Kun (fr. sel) – kun én
seulement (selman) – kun, kun
Syvende (eng. eevente) – syvende syvende
akkord(syvende kode) – syvende akkord
Severamente (it. severamente), Alvorlig (alvorligt), con severità (con severita) – strengt, seriøst
fredag (lat. seksta), Sexte (germ. sexte) –
sext Sextakkord (tysk sextakkord) –
Sekstet (engelsk sekstet), Sextett (tysk sekstet) – sekstet Sextole (tysk sekstol ), Sextolet (fransk sextol, engelsk sextolit) – Sextuor seksuor (fransk sextuór) – sekstet Sextuplet (engelsk sekstuplet) – sextol Sfogato (it. sfogato) – fri, luftig Sfoggiando
(it. sfojando), sfoggiatamente (sfoggiatamente) – strålende, storslået
Sforzando (it. sforzando), sforzato (sforzato) – en pludselig betoning af enhver lyd eller akkord
Sforzo (it. sforzo) – indsats; con sforzo ( con sforzo), sforzosamente (sforzozamente), Sforzoso ( sforzoso) – stærkt
Sfrenatamente (it . sfrenatamente), Sfrenato (
sfrenato ) – uhæmmet, uhæmmet Sfuggire (it. sfudzhire) – forsvind, glid væk Sfumante (it. sfumante) – forsvinder Sfumatura
(it. sfumatura) – skygge, nuance
Ryste (engelsk shake) – 1) triller; 2) stærk vibrato på en lang tone; 3) Dansens navn; bogstaveligt talt ryste
Sham (engelsk sham) – 1) fløjte; 2) et af orgelregistrene
Shanty (eng. shanti) – kor sømandssang
skarp (eng. shaap) – 1) skarp, brat; 2) skarp
skalmeje (eng. shóom) – bombarda (et gammelt træblæserinstrument)
Flytte (eng. shift) – ændring af position på strenge- og rockerblæseinstrumenter
Shimmy (eng. shimmy) – 20'ernes salonbalsaldans. 20. århundrede
Kort (engelsk skud) – kort
shout (engelsk shout) – råb, skrig, udråb (i jazz)
Shuffle (engelsk shuffle) – prikket. rytme at akkompagnere. jazz
Si (it., fr., eng. si) – lyden af ​​si
Si leva il sordino (it. si leva il sordino) – fjern mute
Si replika (it. si replica) – gentag
Si segue (it. si segue) – fortsæt
Si tace (it. si tache) – vær stille
Si følger (it. si volta), Si volte (si vólte) – vend [side]
Sich enfernend (tysk zih entfernand) – flytte væk
Sich näshernd (tysk zih neernd) – nærmer sig
Sich verlierend (tysk zih fairrand) – forsvinder
Sich Zeit lassen (tysk zih zeit lassen) – skynd dig ikke [Mahler. Symfoni nr. 4]
Siciliana (italiensk Siciliana), Siciliano (Siciliansk), Sicilienne (fransk Sisilien) – siciliansk (gammel, italiensk dans)
Sidetromle (engelsk sidetromme) – lilletromme
Sidetromme uden snare (sidetromme whizout enee) – lille tromle uden strenge
Sidetromme med lilletromme (sidetromme uydz enee) – lilletromme med strenge
Sidemænd (eng. sidemen) – jazzmusikere, der ikke spiller solo; bogstaveligt talt folk fra kanten
Fløjte (fr. siffle) – fløjte, hvæs
fløjte (siffle) – fløjte, fløjte
Syn (engelsk side) – se, se; spille musik ved synet (spil musik ved syne) – spil fra
Skilteark(engelsk tegn) – et tegn; til skiltet (tu de sign) – før tegnet
Signa ekstern (lat. Signa externa) – tegn på mensural notation, sat i begyndelsen af ​​stykket i tonearten og definerer skalaen
Signa intern (lat. Signa interna) – ændring af skalaen uden fortegn (i skala, notationer)
Bugle (tysk signalhorn) – signalhorn
Underskrift (latinsk signatur), signaturer (German Signaturen) – digitale betegnelser og tilfældigheder i generalbasen
underskrift (engelsk eigniche) – tegn i nøglen
Signe (fransk blå) – tegn; jusqu'au signe (jusk o blå) – før tegn
Signes accidentales(Fransk blå axidantal.) – tegn på ændring
Signum (lat. signum) – tegn på mensural notation
Signum augmentationis (lat. signum augmentatsionis) – et tegn på mensural notation, der indikerer genoprettelse af den sædvanlige varighed af en note
Signum diminutionis (lat. signum diminutsionis) – et tegn på mensural notation , der angiver et fald i normale længder, noter
Signum divisionis (latin signum divisionis) – i mensural notation, et punkt, der adskilte små varigheder
Signum repetitionis (latin signum repetitsionis) – et tegn på gentagelse
Silence (fransk stilhed) – pause, stilhed
Lyddæmper (English silence ) – mute
Stilhed (It. Silencio) – stilhed, stilhed
Sillet (fr. Siye) – tærskel for strengeinstrumenter
Silofono (it. silofono) – xylofon
Silorimba (it. silorimba) – xylorimba (en slags xylofon)
Lignelse (it. simile) – lignende; lige som før
Simpelt (fr. senpl, eng. simple) – simpel
Synd fint (it. sin al fine) – til slutningen
Sin'al segno (it. sin al segno) – til tegnet
Oprigtig (fr. sensor ), ærlig (it. sinchero) – oprigtigt, ægte
Sincope (it. synkope) – synkopering
Sine (lat. sin) – uden
Symfoni (it. sinfonia) – 1) symfoni; 2) introduktion,
Sinfonisk ouverture(sinphonico) – symfonisk
Sinfonie (tysk sinfoni) – 1) symfoni
Sinfonieorchester (sinfoniorchester) – symfonisk orkester.
Symphonietta ( det.
sinfonie'tta
) – siphonietta digt
Syng (eng. sin) – at synge
Singer (synd) – sanger, sanger
Singakademie (ger. zingakademi) – korakademi
Singbar (ger. zingbar), Singend (zingend) – melodisk
Singhiozzando (it. singyezzando) – hulkende, hulkende
Enkelt tone(engelsk enkelt tone) – monofonisk improvisation af en pianist eller guitarist i jazz (uden akkordakkompagnement); bogstaveligt talt en separat note
syngespil (Tysk Singspiel) – Singspiel (tysk komisk opera)
Singstimme (tysk Singshtimme) – sangstemmen af
venstre (It. Sinistra) – venstre [hånd]; colla sinistra (kólla sinistra), Sinistra mano (sinistra mano) – med venstre hånd
sinn (tysk zin) – betydning, betydning
Sinnend (zinnend) – tænker
Sinnig (zinnih) – eftertænksomt
Sino alia fint (it. sino alla fine) – før ende
Sino, synd (it. sino, sin) – før (præposition)
Sin'al segno(sin al segno) – før tegnet
Sino al segno (sino al segno) – før tegnet
System (it. system) – stav
Systema deltager (it. system participato) – temperament
sistrum (lat. sistrum) – ældgammelt slaginstrument
Seks-fem akkorder (eng. six five code) – quintsextakkord
Sixtus (fr. sekst) –
sixte Sixte napolitaine (sixt napoliten) – napolitansk sjette
Sjette (eng. sjette) – sexta
Skala (tysk rock) – gamma
Skitse (eng. skitse) – 1) skitse; 2) sketch (teater, genre)
skitse (Tysk Skizze) – skitse
Skočna (Tjekkisk Skóchna) – Tjekkisk folkedans
Slap af (engelsk slaken) – svække, sænke farten
Slapning (slekenin) – svækkelse
Slancio (it. zlancho) – 1) impuls, aspiration; 2) løbe, springe; kon Slancio (kon zlancho) – hurtigt
slap stick (eng. slap-stick) – svøbe (slagtøjsinstrument)
Slargando (it. zlargando) – bremse; det samme som allargando og largando
Slegato (it. slegato) – staccato; bogstaveligt talt, usammenhængende
Kaneklokker (engelske slædeklokker) – klokker; det samme som jingle-bells
Slentando (it. zlentando) – sænke farten
Slentare (zlentare) – sæt farten ned
Skub (engelsk slide) – 1) backstage; 2) glissando
Slide trombone(eng. slide trombone) – trombone uden ventiler
Slide trompet ( eng. glidetrompet) – trompet med vinger
Spaltetromle ( eng. spaltetromme) – trækasse (slagtøjsinstrument) Langsommere (slóue) – langsommere Langsom takt (engelsk slow beat) – et langsomt tempo i danse såsom rock and roll; bogstaveligt langsomt slag Langsom blues (eng. slow blues) – slow blues Langsomt spring (eng. slow bounce) – langsomt, med en forsinkelse af hvert beat (i jazz) langsom ræv (eng. slow fox) – slow foxtrot Slow-rock (eng . slow bounce) slow rock) – langsom rock and roll Slumre sang
(eng. slambe dream) – vuggesang
nedværdigelse (eng. slee) – liga
Small (eng. pitch) – lille, lille
Lille sidetromle (eng. pitch side-drum) – lille tromle af reduceret størrelse
Smania – spænding, angst, lidenskab
Smanioso (zmaniózo) – febrilsk, ængstelig, rastløst
Smøre (engelsk smie) – en jazzteknik, performance, hvor lyden er taget fra “indgangen”; bogstaveligt talt smøre
Sminuendo (it. zminuendo) – svækkelse, beroligende; det samme som diminuendo
Glat (eng.
smuus ) - glat,
roligt
Smorzare (zmortsare) – mute Smorzate ( zmorzate
) – muffel Smorzo (
it . zmortso) – moderator, mute, dæmper snellita (kon znellita), Snello (znello) – let, fingernem, adræt So (tysk zo) – så, gerne Så schwach wie möglich (tysk for sømme vi meglich) – så stille som muligt Soave (det. soave), Soavemente (soavemente) – blidt, blidt Sobriamente (it. sobriamente), con sobrietà
(med ædru), ædru (sobrio) – moderat, behersket
Firma (it. samfund), selskab (fr. societe) – samfund
Société koral (societe coral) – korsamfund
Société musicale (societe musical) – musik. samfund
Soffocando (it. soffokando) – [som om] kvælende [Medtner]
Soft (eng. blød) – blidt, stille, blødt
emne (it. sodzhetto) – 1) indhold, plot; 2) temaet for fugaen; 3) begyndelse. stemme i kanonen
Sognando (it. sonyando) – drømmende, som i en drøm
Sol (it., fr., eng. sol) – lyd sol
Sola (it. sol) – en, solist
Eneste (sol) – solister
Højtidelig (engelsk solem), Solemnis (lat. Solemnis), højtidelig (it. solenne) – højtidelig
Solennità (it. solenita) – højtidelighed, med solennità (con solemnita) – højtideligt
Sol-fa (engelsk sol fa), Musikteori (fransk solfezh), solfeggio (It. solfeggio), solfeggio (tysk solfeggio) - solfeggio (traditionel udtale af solfeggio)
Solfeggiare (It. solfegjare), Solfier (fransk solfie) –
solfege Solist (tysk solist), Solista (it. solist), Solist (fr. solist), Solist(engelsk soulouist) – solist
af Solitamente (it. solitamente), Alene (solito) normalt uden særlige. teknikker
Sollecitando (it. sollecitando) – hastigt, hastende, accelererende
sollecito (sollecito) – hurtigt, hurtigt, hastigt
Solmisatio (Lat. solmizazio ), Solmisation ( fr . solmisering), Solmisering (eng. solmization) – solmization Single (it. solo) – en, solist Soli (salt) - Solo guitarsolister
(engelsk soulou gitaa) – solo guitar, elektromelodisk. guitar i populærmusik
Soloklavter (tysk soloklavier), Solo orgel (engelsk sóulou ógen) – orglets sideklaviatur
Solosänger (tysk solozenger) – solist-sanger
Solospiller (tysk soloshpiler) – solist-instrumentalist
Kun (italiensk soltanto) – kun
mørk (fr. sombre) – dyster, dyster, mørk
Sombré (sombre) – tåget, overskyet; for eksempel, voix sombré (voix sombre) – den dystre stemme
af Somiere (it. sommere), Sengefjeder (fr. somme) – windlada (luftfordelingskammer i orglet)
sum(it. somma) – den højeste, størst
Sommo (sómmo) – den højeste, størst; for eksempel, con somma passione (con somma passionne) – med den største passion [Sheet]
Dens (fr. drøm) – lyden af
Dens (sp. drøm) – 1) genren folkemusik. dansesange, spredt i Cuba; 2) i landene i lat. Amerika appl. til betegnelse forskellige former for sang og dans. musik
Søn bouché (fr. son bushe) – lukket lyd [på hornet]
Søn samtidig (fr. son concomitan) – overtone
Søn d'écho (fr. son d'eco) – en lyd som et ekko (modtagelse af at spille på hornet)
Søn étouffé (fransk drømme-etufe) – dæmpet lyd
Søn fil (fransk søvnfilet) – malet lyd
Søn naturel(fr. son naturel) – naturlig lyd
Søn harmonisk (fr. son armonic) – overtone, harmonisk tone
Søn partiel (fr søn parsiel), søn résultant (søn rezultan) – overtone
Sonabile (it. sonabile), Sonante (sonante) – klangligt
Rangler (it. sonali) – klokker
Sonare (it. sonare) – lyde, spille; det samme som suonare
Sonare a libro aperto (sonare a libro aperto), Sonare alia mente (sonare alla mente) at spille fra arket
Sonata (it. sonata, eng. senat) – sonate
Sonata til kamera (it. sonata da camera) – kammersonate
Sonata da chiesa(sonate da chiesa) – kirkesonate
Sonata a tre (sonate a tre) – triosonate
Sonate (fransk sonate), Sonate (tysk sonate) – sonate
Sonatenform (tysk sonatenform), Sonatensatzform (sonatenzatzform) – sonateform
Sonatine (it. sonatina, eng. senat), sonatine (fr. sonatin), sonatine ( kim. sonatine) – sonatine Sonatore (it. sonatore) – en performer på et musikinstrument, i modsætning til sangeren (cantore) Soneria di satrape (it. soneria di campane) – klokker Sonevole (it. sonevole) – klangfuld, klangfuld Sang
(Engelsk drøm) – sang, sang, romantik
Sangfuld (sonful) – melodisk
Soniferous (engelsk soniferes) – klangfuld, klangfuld
Ring (fransk sonne) – spille et musikinstrument (anvendes i øjeblikket hovedsageligt når man spiller piber og klokker)
klokke (fransk sonnery) – klokken ringer
Sonnet (fransk sonet, engelsk sonit), Sonetto (It. sonnetto) – sonnet
Sonnetter (fransk sonnet) – klokker, klokker
Sonoramente (It. Sonoramente), med sonorità (med sonorita), Sonoro (sonbro) – klangfuld, klangfuld
Sonorità (sonorita) – sonoritet
Lyd(fransk sonor) – klangfuld, klangfuld
Sonore sans dureté (sonor san dureté) – klangligt uden stivhed [Debussy]
lyd (fransk sonorit) - klang, klang
Sonorité très kuvert (sonorite trez enveloppe) – i en tilsløret lyd [Messiaen]
Sonorøst (engelsk senores) – klangfuld, klangfuld
Sonus (lat. sonus) – lyd
Sopra (it. sopra) – over, over, på, over (overstemme); i klaverspil en indikation af, at hhv. hånden skal være højere end den anden; kom sopra (kóme sopra) – [spil] som før
Sopran (tysk sopran), Soprano (italiensk sopran, fransk sopran, engelsk sepranou) – sopran
Sopran trombone(eng. sepranou trombón) – sopran, diskantbasun
Sopranschlüssel (tysk sopranschlüssel) – sopran toneart
Sopratonica (it. sopratonic) – II stupaer, fret (øverste åbningstone)
Sopra una corda (it. sopra una corda) – på én streng (tryk på venstre klaverpedal)
Sordamente (it. sordamente), con sordità (con sordita), Døv (sordo) – døv
Sordina (it. sordina), døv (sordino) – mute
Sordini (sordini) – stum; con sordini (con sordini) – med stumme; senza sordini (senza sordini) – uden stumme; via Sordini(via sordini) – fjern lydløserne; mettere sordini (mettere sordini) – sætte på
den stumme Sordine (tysk sordine), Sordine (engelsk soodin) –
dæmper Sordinen auf (it, sordin auf) – sætte på
de stumme Sordinen ab (sordin ab) – fjerne
de stumme Sortita (it. sortita) – indledende, udgangsarie
Sospirando (it. sospirando), Sospiroso (sospiro) – sukkende
Sospiro (sospiro) – en kort, overfladisk pause; bogstaveligt talt, suk
Understøttet (it. sostenuto) – 1) tilbageholdent; 2) opretholdelse af lyden af
Sotto (it. Sotto) – under, ned
Sotto-dominant(it. sotto dominante) – subdominant
Sotto-mediante (it. sotto mediante) – nedre mediant (VI stup.)
Sotto stemme (it. sotto vóche) – i en undertone
Soudain (fr. suden) – pludselig, pludselig
Soudain très doux et joyeux (fransk suden tre du e joieux) – pludselig meget ømt og glad [Scriabin. "Prometheus"]
SoUffle mystérieux (fransk souffle mystérieux) – et mystisk åndedrag [Scriabin. Sonata nr. 6]
Bælge (fransk soufflé) – pelse til at blæse luft (i orglet)
Ønske (fransk Sue) – begær; à souhait (en sagsøge) – vilkårligt
Soul jazz (engelsk souljazz) – en af ​​jazzens, kunstens stilarter; hård bop sort; bogstaveligt sjælfuld jazz
Lyd (engelsk lyd) – lyd, lyd
Soundboard (engelsk sdund bóod), Sparringspartner (soundin bóod) – 1) vindfret; 2) et resonansdæk ved klaveret; 3) det øverste dæk af strengeinstrumenter
Lyd film (engelsk lydfilm) – lydfilm
Lydhul (engelsk lyd hóol) – 1) resonanshuller til bueinstrumenter; 2) "sokler" til plukkede instrumenter
Lyd indlæg (engelsk lydpost) – skat (til bueinstrumenter)
Suk (fransk supir) – 1/4 pause
Fleksibel (fransk supl) – fleksibel, blød
Døv (fransk sur) – døv, dæmpet
Surdement (surdeman) – dæmpet
Surd et en s'éloignant (fransk sur e en s'elyuanyan) – dæmpet, som om han bevægede sig væk [Debussy. "Masker"]
mute (fransk mute) – mute
Surdiner (mute) – mute; avec surtiner (avec sourdins) – med dæmpere; uden survin (san sourdin) – uden sourdins; på et klaver uden venstre pedal; otez les sourdines (otez les sourdins) – fjern mutes; mettez les sourdines (
sætte le sourdines) – læg på mute – lavere mediant (VI-trin)
Understøttet (Fransk poutine) – forbeholdent
Souvenir (fransk souvenir) – minde
Spagnuolo (italiensk spanuolo) – spansk; alia spagnuola (alla spanuola) – på spansk. i ånden af
spænding (tysk spannung) – spænding
Spartire (it. spartire) – komponer partituret
Spartito (it. sparto), Spartitura (spartitura) – score
Plads (lat. spatium), Spazio (it. spazio) – afstanden mellem to linjer i staven
børste (it. spazzola) – panik; colla spazzola (colla spazzola) – [leg] med et piskeris
Speditamente (it. spaditamente),con speditezza (med spaditezza), Spedito (spedito) – hurtigt,
kvik Spesso (it. spaso) – ofte, hyppig, tyk
Spezzato (it. spezzato) – afbrudt
Spianato (it. spyanato) – simpelthen, naturligt, uden
stærk affektation ( it. spickato) – et slag for bueinstrumenter; lyden udvindes ved bevægelsen af ​​en let hoppende bue; bogstaveligt talt ryk
Spil (tysk spir) – leg
Afspil (spir) – leg
Spielend (spireland) – legende
Spielleiter (Tysk Spielleiter) – musiker, bugler, minstrel, trommeslager
Spielmann (tysk Spielman) – omrejsende musiker fra middelalderen; flertalstalSpilleute (spild)
spillebord (tysk spieltish) – optrædende konsol i orglet
Spigliato (it. spilyato) – afslappet, adræt, behændigt
Spike (English spike) – vægt på store buede instrumenter
Spild (engelsk save cut) – fortsæt, falmende glissando nedstrøms; bogstaveligt talt smuldre (jazz, term)
Spinet (engelsk spinet), Spinett (tysk spinet), Spinetta (It. spinetta) – spinet (gammelt tastaturinstrument)
Spinnerlied (tysk spinnerlid) – sang bag spindehjulet
Ånd (It. Spirito) – ånd, sind, følelse; med spiritus (med spirito), Spiritosamente(spiritozamente), Spiritoso (spiritoso), Spirituoso (spirituoso) – med entusiasme, inderlighed, inspireret
Spiritual (English spiritual) – en religiøs sang fra Nordamerika. sorte
Spirituel (it. spirituale) – spirituel
Åndelig (fr. spirituel) – 1) spirituel; 2) vittig
Spirituel og diskret (fransk spirituel e discret) – med humor og tilbageholdenhed [Debussy. "General Lavin, excentrisk"]
peak (Tysk Spitz) – enden af ​​buen; an der Spitze – leg med enden af ​​buen
Spitzharfe (tysk Spitzharfe) – arpanetta
Spitzig (Tysk Spitz) – skarp, skarp
Splendid (glædeligt engelsk),Pragt (Fransk Splendid) – storslået, genialt
Splendidamente (It. Splendidamente), con splendidezza (con splendidetstsa), Smukke (splendido) – strålende, storslået
Plettet (tysk shpotlid) – en komisk sang
Sprekend (tysk sprehand) – som det siger [Beethoven. "Skuffelse"]
Sprechgesang (tysk sprehgesang) – deklamatorisk sang
Springbogen (tysk springbogen), Springender Bogen (springender bogen), Fjedrende bue (English springin bow) – [play] jumping bow
Springtanz (tysk springtanz) – dans med spring
Squadro di ferro(it. squadro di ferro) – støbejernsramme ved klaveret
Firkantet dans (engelsk skuee dane) – Amer. nar. dans
Squiffer (eng. skuyfe) – concertino (6-sidet mundharmonika)
Squillante (it. squillante) – klangfuld, klangfuld
Ring (squillo) – lyd, ringende
Stabat mater dolorosa (lat. stabat mater dolorosa) – katolsk sang "Der var en sørgende mor"
Stabil (det. stabilt) – støt
Stabspil (tysk hovedkvarter) – xylofon
staccato (it. staccato) – 1) [spil] brat; 2) på bueinstrumenter udvindes lyden ved let at skubbe buen, mens den bevæges i én retning
spids(tysk shtakhel) – vægt på store bueinstrumenter
årstid (it. stadzhone) – sæson (opera, koncert)
Stahlspiel (tysk stahlspiel) – Stammakkord metallofon
( Tysk strain akkord) – akkord i hovedformen (med hovedtonen i bassen)
Stammton (tysk strainton) – hovedtonen; det samme som Grundton stanco (it. værktøjsmaskine) – træt, træt
standard (eng. standed) – standard; i jazz., let musik, hvis betegnelse for sangtemaet ofte bruges
Standardplads (English standed pitch) – normalt afstemt tone
Ständchen (tysk standhen) – serenade
Ständchenartig (tysk standhenartich) – i serenades natur
Strange (tysk bar) – stævnskaft
Stanghetta (It. Stangetta) – bar linje
Stærk (tysk Shtark) – stærk, stærk, kraftfuld
Starr (tysk stjerne) – stædigt, vedholdende, stædigt
Starter langsomt, men gradvist animerende (eng. staatin slowley bat gradueli animeytin) – start langsomt, men kom gradvist til live [Britten]
I stedet for (tysk stat) – i stedet
af Stave, personale (engelsk stav, staf) –
stav Steg (tysk stav) – 1) stå for bueinstrumenter ; am Steg (am steg) – [leg] på standen; 2) Steg ved klaveret
Stegreifausführung (tysk Stegreifausführung) –
Steigernd improvisation(tysk steigernd) – tiltagende, styrkende, voksende
øge (steigerung) – tiltagende, styrkende
Steinspiel (tysk steinspiel) – slaginstrument lavet af sten
skrue (tysk shtelschraube) – bovskrue
Stentando (it. stentando), Stentato (stentato) – hårdt
Trin (engelsk step) – step, pa (i dans)
Steso (it. steso) – strakt
Samme (it. stesso) – det samme, det samme
Stets (tysk shtete) – uvægerligt, hele tiden
søgeord (tysk shtihvort) – en kopi af
Stick (engelsk pind) – 1) buens skaft; 2) dirigentstav; 3) pind til slagtøjsinstrumenter
Stil(tysk ro), stil (italiensk stil), Stilo (stylo) – stil
Stimmbogen (tysk shtimmbogen) – krone af messinginstrumenter
stemme (tysk shtimme) – 1) stemme; 2) skat af bueinstrumenter; 3) et af orgelregistrene
Stimmführer (tysk Stimmführer) – kordirigent
stemme ledende (tysk Stimmführung) – stemmeføring
stemmegaffel (tysk Shtimmgabel) –
Stimmaksel stemmegaffel (tysk Shtimmhaft) – klangfuld
Stimmschlüssel (tysk Shtimmshlyussel) – en nøgle til at stemme instrumentet
Stimmstock (tysk shtimmstock) – skat af Stimmton bukkede
instrumenter(tysk shtimmton) – normalt afstemt tone
Stimmumfang (tysk shtimumfang) – stemmerækkevidde
Stirnmung (tysk shtimmung) – 1) indstilling; 2) humør
Stimmungsbilleder (shtimungsbilder) – billeder af stemninger
Stimmzug (tysk Shtimmzug) –
backstage Stinguendo (it. stinguendo) – falmende
Stiracchiato (it. stiracchiato) – med amplifikation; bogstaveligt talt strakt
Stirando (it. stirando) – udstrækning
stolthed (tysk Stolz) – stolt
Trampe (engelsk stomp) – 1) Afro-Amer. dans; 2) jazz, måden at udføre med brug af ostinato rytmiske formler i melodien
Stonere (it. stonare) – at detonere; falsk
Stonazione (stonazione) – detonation, falskhed
Stands (engelsk stop) – 1) ventil, ventil; 2) fret for plukkede instrumenter
Stoppato (it. stopto), Stoppet (eng. stoppet) – luk [hornklokke for at dæmpe lyden med din hånd]
Standsning (eng. stop) – ændring af tonehøjden på et strenge- og blæseinstrument ved at trykke på strengene eller
stopper ventil (engelsk fod) – orgelregister: 1) en gruppe af piber er defineret, rækkevidde og det samme, klang; 2) en mekanisk enhed, der giver dig mulighed for at tænde for forskellige grupper af rør .
Stoptid (engelsk stoptid) – en indikation af fraværet af et rytmisk akkomp. i jazz; bogstaveligt talt stoppede tiden
Stormfuld (eng. stoomi) – voldsomt
Straff (tysk fint) – strengt taget
Straff im Tempo (fine dem tempo) - strengt i tempo, uden afvigelser
Lige mute (engelsk straight mute) – straight mute til messinginstrument
Strappando (it. strappando), Strappato (strappato) – brat
Strascicando (it. strashikando), Strascinando (strashinando) – dvælende, strækker sig
Strathspey (engelsk stratspey) – hurtig shotl. dans
Ekstravagant (it. stravagante) – bizar, ekstravagant
Stravaganza (stravaganza) – særhed, ekstravagance
Gadeband(engelsk gadeband) – instrumentale ensembler af det nordamerikanske. sorte leger på gaden
Gade-orgel (eng. stritogen) – gurdy-gurdy; bogstaveligt talt gadeorgel
Streichinstrumente (tysk: Streihinstrumente) – bueinstrumenter med strenge
Streichorchester (tysk: Streiorkester) – strygerork.
Streichquartett (tysk shtreyhkvartet) – strygekvartet
Streng (tysk streng) – strengt taget
Streng im Takt (streng im tact) – strengt i rytmen
Streng i Tempo (streng im tempo) – strengt taget i tempo
Strenger Satz (tysk strenger Zatz) – streng stil
Streng wie ein Kondukt(tysk streng vi ain conduct) – strengt taget i karakter af et begravelsesoptog [Mahler. Symfoni nr. 51]
Streng im Zeitmaß (tysk streng im zeitmas) – strengt i tempo
Strepito (it. strepito) – larm, brøl, con strepito (kon strepito), Fantastiske (strapitoso) – larmende, højlydt
Tæt (it. stretta) – stretta, bogstaveligt talt, komprimering: 1) at udføre et tema i en fuga, når det stadig fortsætter med en anden stemme; 2) afslutter, en del af arbejdet, udført i et accelereret tempo
strædet (it. stretto) – accelereret
Dash (tysk slagtilfælde), Strichart (slag) – slagtilfælde
Strich für Strich(slag pelsslag) – hver lyd spilles uafhængigt af buens bevægelse; det samme som détaché
Streng (fransk streng) – præcis, streng
Strengt (stricteman) – præcis, strengt
Stridendo (It. stridendo), Strident (fransk stridan) – skarp, gennemtrængende
String (engelsk streng) – 1) streng : 2) strenginstrument
Strygebånd (strygebånd) – stryger ork.
strenget (streng) – strenget
instrumenter Strygeinstrumenter (strengeinstrument) – strengeinstrumenter
Strygebas (eng. string bas) – kontrabas (i jazz)
Strygebræt (eng. string-bóod) – underhals [til bueinstrumenter]
Stringendo(it. stringendo) – accelererende
Strygekvartet (eng. strygekuotet) – strygekvartet
Strisciando (it. strishando) – glidende; det samme som glissando
Strisciando con l'arco in tutta la sua lunghezza (it. strishando con larco in tutta la sua lunghezza) – føre med hele buen
Strofe (it. strofe), Strofe (strofe) – strofe, kuplet
Strotnento (it. stromento), Værktøj (strumento) – instrument; flertalstal Strumenti, Strumenti Stærk (
Engelsk systemer ) - stærkt, beslutsomt

(tysk strofenlid) – kupletsang
Strutnentale (It. Strumentale) – instrumental
Strumentatura (It. Strumentatura), Instrumentering (Strumentazione) – instrumentering
Srumento a corda (It. Strumento a cord) – strengeinstrument
Strumento ad arco (It. Strumento helvede arco) – bueinstrument
Strumento en percussione (it. strumento a percussione) – slaginstrument
Strumento en pizza (it. strumento a pizzico) – plukket instrument
Strumento da fiato (it. strumento da fiato) – blæseinstrument
Strumento da fiato di legno ( it strumento da fiato di legno ) er et træblæserinstrument.
Stuck(tysk stykke) – stykke
Undersøgelse (tysk studie), studie (italiensk studie), Studere (Engelsk studie) – etude, øvelse
fase (tysk stufe) – trin i tilstanden
Stumm (tysk stump) – tavs
Stumm niederdrücken (shtum niederdryuken) – tryk stille på [tasten]
Sturntisch (tysk Shtyurmish) – hurtigt, hurtigt
falder (tysk Shtyurze) – blæseinstrumentets klokke
stil (fransk stil, engelsk stil) – stil
Stil galant (fransk stil Galan) – galant stil (18-tallet)
Stil frit (Fransk stil libre) – fri polyfonisk stil. Stil løgn breve
(fr. stilløgn) – en type polyfonisk. Breve
Stil rigoureux (rigure-stil) – en streng polyfonisk stil. bogstaver
Su (it. su) – på, over, ved, til, ind
Blød (fr. suav) – behagelig, blid; avec suavité (avec syuavite) – dejlig, blid
Under (latinsk sub) – under
Subbaß (tysk subbas) – et af orgelregistrene
Undertone (engelsk undertone) – spiller saxofon [dæmpet lyd]
Subdominant (engelsk) subdominant), Subdominante (tysk underdominant) – underdominant
Submit (fransk subdominant) – pludselig
Subitement (subitement) – pludselig
Subito(it. subito) – pludselig, pludselig
Emne (engelsk subjikt); Emne (tysk fag) – 1) emne; 2) temaet for fugaen; 3) begyndelse. stemme i kanonen
Subkontrabastuba (tysk subcontrabastuba) – messinginstrument
Subkontroktave (tysk subcontroctave) – subcontroctave
Sublime (it. sublim, fr. sublim), con sublimità (it. con sublimita) – højt, majestætisk
Submediant (engelsk submidient) – lavere mediant (VI-stup.)
Subsemitonium modi (lat. Subsemitonium modi) – indledende tone
Generationsskifte (fransk succession) – sekvens
Pludselig (engelsk plantet) – pludselig, pludselig
På den(it. sulli) – præposition su i forb. med def. den maskuline flertalsartikel – på, over, ved, til, ind
sui (it. Sui) – præpositionen su i konn. med def. den maskuline flertalsartikel – på, over, ved, til, ind
Suite (fransk suite, engelsk jakkesæt), Suite (Tysk suite) – suite
Følg (fransk suive) – følg; f.eks Suivez le klaver (syuive le drunk) – følg klaveret
del Suivez le solo (syuive le solo) – følg solisten
Emne (fr. syuzhe) – 1) tema; 2) temaet for fugaen; 3) begyndelse. stemme i kanonen
på (it. sul) – præpositionen su i forb. med def. den maskuline entalsartikel – på, over, ved, til, i; fx sul a [spil] på la strengen
På (it. sul) – præposition su i forb. med def. artikel maskulin, feminin ental – på, over, ved, til, i
Sul serie (it. sul serio) – seriøst
On (it. sulla) – præposition su i forb. med def. den enestående feminine artikel – på, over, ved, til, ind
Sulla corda … (it. sulla corda) – [spil] på strengen …
på (it. sulle) – præposition su i forb. med def. den feminine flertalsartikel – på, over, ved, til, ind
på (It. Sullo) – præpositionen su i konn. med def. den enestående maskuline artikel – på, over, ved, til, ind
Hans (it. suo) – egen, egen
Spil (it. suonare) – lyde, spille; samme som sonare
Lyd(It. Suono) –
Suono alt lyd (It. Suono Alto) – høj tone
Suono armonico (It. Suono armonico) – overtone
Suono grav (It. Suono grav) – lav tone
Suono reale (It. Suono reale) – normalt lydinstrument (uden mute , Osv.)
Superdominant ( eng.
suverænt ) – dominerende til den dominerende .) Supplement (fransk suppleman , engelsk leverandør), Supplemento (italiensk supplemento) – tilføjelse, Leverandør ansøgning (fransk supliant),
Supplichevole (It. Supplichevole) – tiggeri
Om (fransk sur) – på
Sur la Corde… (sur la corde) – [spil] på strengen …
meste (fransk Surt) – især hovedsageligt
Susdominante (fr. su dominant) – nedre mediant (VI stup.)
suspension (fr. suspension, eng. suspendering) – tilbageholdelse af
Suspirium (lat. suspirium) – en kort pause (i tidlig psalmodi og mensural musik)
Sussurando (it. sussurando) – i en hvisken, som bladenes raslen
Sustonique (fransk sutonisk) – øvre indledende tone (II trin)
Svaporando(it. zvaporando), svaporato (zvaporato) – svække lyden, så den ikke kan høres; bogstaveligt talt fordamper
Svegliando (it. zvelyando) – vågner, muntert, frisk
Sveltezza (it. zveltezza) – livlighed, raskhed
Svelto (zvelto) – livlig, rask, afslappet
Svolazzando (it. zvolaztsando) – flagrende [blad]
Svolgimento (it. zvoldzhimento ) – udvikling af
Sød (engelsk jakkesæt) – opfør blødt
Sød musik (dragtmusik) – “sød musik”, kaldet. følelse. salonmusik fra det 20. århundrede. i USA
Svulme (eng. Swell) – et sidetastatur til
Swing orgel(eng. swine) – 1) “swing”, leg med rytmisk. opbygning, førende eller halter, når du tager noter, skifter accenter osv.; 2) jazzstil; 3) et gennemsnitligt tempo gunstigt for brugen af ​​den såkaldte. rytmisk opbygning; bogstaveligt talt swing, swing
Swing musik (engelsk suin musik) – en af ​​jazztyperne, musik
Symphonia (græsk symfoni) – konsonans, konsonans
Symfonisk (engelsk symfonisk) – symfonisk
Symfonisk musik (symfonisk musik) – symfoni. musik, symfoniværk
Symfoni (fransk sanfoni), Symfoni (tysk symfoni) – symfoni
Symfonisk (fransk senfonik), Symfonisk (tysk symfoni) – symfonisk
Symfonisk Dichtung(tysk symfonishe dichtung) – symfoni. digt
Symfonisk jazz
( tysk symphonischer jazz) – symfoni
jazz orkester
Syncopatio ( lat .
syncopatio ) - synkopiering , læren om dens brug – Pans fløjte Systema deltagelse (lat. system participatum) – temperament Szenarium (tysk scriptarium) – scenarie scene (tysk scene) – 1) scene; 2) et fænomen i et teaterstykke b (sonorite trez anvelepe) – i en tilsløret lyd [Messian] bbbr / (engelsk suin) – 1)