Lær at spille på keyboardet – Anbringelse af noder på en notestav og notation til højre hånd

I det foregående afsnit diskuterede vi positionen af ​​C-tonen på tastaturet. I dette vil vi dog koncentrere os om notationen og tonernes placering inden for entalsoktaven. Vi vil skrive lyden C på den første nederste, der tilføjes.

Vær opmærksom på G-nøgle, som altid er placeret i begyndelsen af ​​hver stav. Denne toneart tilhører gruppen af ​​G-nøgler og markerer positionen af ​​g1-noten på den anden linje, hvorfra skrivningen af ​​dette grafiske tegn også begynder. G-nøglen bruges til musikalsk notation af noder, blandt andet til højre hånd på keyboards som keyboard og klaver.

Lige ved siden af ​​ses sedlen D, som er placeret på staven under første linje. Husk at linjerne altid tælles nedefra, og mellem linjerne er der såkaldte flap.

Den næste tone ved siden af ​​er E, som er placeret på den første linje af noten.

Følgende lyde under de hvide tangenter er: F, G, A, H. For den korrekte oktavnotation bruges notationen for en enkelt oktav: c1, d1, e1, f1, g1, a1, h1.

Den næste lyd efter h1 vil være den lyd, der hører til den næste oktav, altså c2. Denne oktav kaldes en dobbeltoktav.

Samtidig vil tonerne fra C1 til C2 udgøre den første grundskala i C-dur, som ikke har nogen toneart.

Musiknotation for venstre hånd

For venstre hånd er notation for keyboardinstrumenter lavet i basnøgle. Denne nøgle tilhører gruppen af ​​nøgler, og den er markeret på fjerde linje med lyden f. Forskellen i notation mellem diskantnøglen og basnøglen udgør et interval på en tredjedel.

En stor oktav

Oktav lille

Kors og flade

Et kryds er et kromatisk mærke, der øger en given lyd med en halv tone op. Det betyder, at hvis den er placeret ved siden af ​​en tone, spiller vi den tone en halv tone højere.

For eksempel giver en skarp tone f f skarp

Bemol, på den anden side, er et kromatisk tegn, der sænker en given tone med halvdelen af ​​dens tone. Det betyder, at hvis vi for eksempel har en flad placeret foran e-tonen, skal vi spille e-tonen.

For eksempel: lyden e, når den er sænket, giver es

Rytmiske værdier

Et andet vigtigt element i musikalsk notation er de rytmiske værdier. I begyndelsen vil vi beskæftige os med disse grundlæggende regulære musikalske værdier. De vil blive præsenteret kronologisk, begyndende fra den længste til de kortere og kortere. Hele tonen er den længstvarende rytmiske værdi. Det varer hele takten i 4/4 tid, og vi tæller det 1 og 2 og 3 og 4 og (en og to og tre og fire og). Den næstlængste rytmiske værdi er en halv tone, som er halvdelen af ​​længden af ​​hele noden, og vi tæller den: 1 og 2 og (en og to og). Den næste rytmiske værdi er en kvart tone, som vi tæller: 1 i (en gang og) og en otte halvt mindre end den. Der er selvfølgelig endnu mindre rytmiske værdier som sekstendedele, toogtredive og fireogtres. Som du kan se, er alle disse rytmiske værdier delelige med to, og de kaldes regulære mål. På et senere tidspunkt i indlæringen vil du støde på uregelmæssige tiltag som for eksempel trioler eller sextoler.

Det skal også huskes, at hver rytmisk værdi af en node har sit modstykke i en pause eller, mere enkelt, stilhed på et givet sted. Og her har vi også en hel-node, halv-note, crotchet, ottende eller seksten-note hvile.

Hvis du beskriver det på en anden måde, vil hele noden passe til for eksempel fire skridt eller otte ottendedelsnoter eller to halve toner.

Hver af de rytmiske værdier af en node eller pause kan også forlænges med halvdelen af ​​dens værdi. I nodeskrift gøres dette ved at tilføje en prik til højre for noden. Og hvis vi f.eks. sætter en prik ved siden af ​​et halvt point, holder den så længe som tre kvart noder. For i hver standard halvnode har vi to kvart noder, så hvis vi forlænger den med halvdelen af ​​værdien, har vi en ekstra kvart node, og der kommer i alt tre kvart noder ud.

En meter

Tidssignaturen er placeret i begyndelsen af ​​hvert musikstykke og fortæller os, hvilken musikstil stykket er. De mest populære taktartværdier er 4/4, 3/4 og 2/4. På 4/4 tid er der de mest komponerede stykker, og denne metriske gruppe dækker de mest musikalske stilarter: lige fra latinamerikanske danse over rock and roll til klassisk musik. 3/4 meteren er alle valse, mazurkaer og kujawiaks, mens 2/4 meteren er en populær prik.

Det øverste ciffer i taktartens fortegn betyder, hvor mange værdier der skal indgå i det givne mål, og det nederste fortæller os, hvad disse værdier skal være. Så i eksemplet med 4/4 taktarten får vi informationen om, at takten skal indeholde værdier, der svarer til fjerde kvartals tone eller tilsvarende, fx otte ottendedels toner eller to halve toner.

summering

I begyndelsen kan dette nodeblad virke som en slags sort magi, så det er værd at opdele denne læring i individuelle stadier. Først og fremmest lærer du notationen i diskantnøglen, hovedsageligt i ental og dobbeltsidet oktaver. Det er på disse to oktaver, at højre hånd vil operere mest. At mestre de rytmiske værdier bør ikke være et for stort problem, da denne opdeling er meget naturlig for to. Vi kan opdele hver større værdi i to mindre lige halvdele.