Klassisk musik |

klassisk musik (fra lat. classicus – eksemplarisk) – musik. værker af højeste kunst. krav, der kombinerer dybde, indhold, ideologisk betydning med perfektion af form. I denne forstand er begrebet "K. m." ikke begrænset til.-l. historiske rammer – det kan tilskrives både produkter skabt i en fjern fortid og moderne. essays. Men "tidens prøve" bør også tages i betragtning: historisk. erfaringen viser, at når man vurderer musikken. prod. samtidige begik ofte fejl. Værker, der ikke besad høj kunst. meritter, vundet popularitet, fordi de besvarede en eller anden anmodning fra deres æra. Og omvendt, pl. værker, der ikke modtog anerkendelse i løbet af deres forfatteres levetid, blev med tiden vurderet som klassiske og kom ind i verdensmusikkens "gyldne fond". kunst. Konceptet "K. m." ikke begrænset og k.-l. nat. rammer. Værker klassificeret som K. m. modtage anerkendelse ikke i ét land, men i mange andre. lande. Konceptet "K. m." rettelig anvendt paa alt Arbejdet af hver af de største Komponister til alle Tider og Folk, osn. en del af hvis værker opfylder ovenstående krav. I et tilfælde er begrebet "K. m." den fortolkes også som historisk specifik – i forhold til J. Haydns, WA​Mozarts og L. Beethovens arbejde; deres arbejde blev kaldt Wienermusikalske klassikere, Wienerklassikerskolen. Forstået i denne betydning er udtrykket "K. m." betegner også en vis historisk specifik musikstil, en bestemt kunst, en tendens (svarende til det beslægtede begreb klassicisme med hensyn til ordforråd, som dog er bredere og mere omfattende i betydningen). I alle andre tilfælde er udtrykket "K. m." betyder ikke k.-l. bestemt stil eller retning. Således er kompositioner af JS Bach og GF Handel ("gamle klassikere") samt værker af romantiske komponister F. Schubert, R. Schumann, F. Chopin og andre også klassificeret som klassisk musik.