Parallelle nøgler |
Musikbetingelser

Parallelle nøgler |

Ordbogskategorier
termer og begreber

Parallelle nøgler – i det diatoniske system af dur og mol, et par tonearter med modsat hældning, med samme sammensætning af hoved. trin (de samme tegn ved nøglen); tonic treklanger af P. t. omfatte en fælles større tredjedel. Varer af t. er i det tætteste forhold til hinanden. På grundlag af det fælles i gradueringssammensætningen er P. t. kan kombineres til en parallel-variabel tilstand (se Variabel tilstand). Udviklingen af ​​harmoni på 2. sal. Det 19. og 20. århundrede udvidede systemet med tonale forbindelser baseret på princippet om P. t. Frigørelse af særlige diatoniske. bånd (doriske, frygiske osv.) fik nogle forskere til at overveje P. t. C ionisk og e frygisk, C ionisk og d dorisk. Ved at undersøge DD Sjostakovitsj's modes med sænkede trin ser Dolzhansky (i 2. klaversonate) forholdet mellem P. t. mellem h-mol (med sænkede II, IV og VIII trin:

Parallelle nøgler |

og Es-dur (med forhøjede II og IV trin:

Parallelle nøgler |

sådanne forbindelser er imidlertid private, individualiserede. Karakter. Forholdet mellem P.t. i kombineret dur-mol og kromatisk. systemerne bliver mere komplekse. Så til det eponyme C-dur-mol P. t. der vil være både a-mol (eller A-dur-mol) og Es-dur (henholdsvis Es-dur-mol). Derfor tendensen til dannelsen af ​​lavtermiske kædesystemer med rotations-t.

Referencer: Dolzhansky AN, På det modale grundlag af Shostakovichs kompositioner, "SM", 1947, nr. 4, i samlingen: Træk af D. Shostakovichs stil, M., 1962; Sposobin IV, Elementær musikteori, M. – L., 1951, 1973; Kholopova VN, Om teorien om Erno Lendvai, i: Problems of Musical Science, vol. 1, M., 1972; Lendvai E., Einführung in die Formen- und Harmonienwelt Bartuk, i: Béla Bartuk. Weg und Werk. Schriften und Briefe, Bdpst, 1957.

Yu. H. Kholopov

Giv en kommentar