Musikvilkår – L

L', La, Lo (it. le, la, le); L', Le, La (fr. le, le, la) – den ental bestemte artikel
L'istesso tempo (it. listesso tempo), lo stesso tempo (lo stesso tempo) – samme tempo
La (it., fr. la, eng. la) – lyd la
La main droite en valeur sur la main gauche (fr. la main droite en valeur sur la maine gauche) – fremhæv højre hånd mere end venstre
La mélodie bien marquée (fr. la melodi bien marque ) – det er godt at fremhæve melodien
Labialpfeifen (tysk labialpfeifen), Labialstimmen (labialshtimmen) – labial piber af orglet
Lächelnd (tysk lochelnd) – grinende [Beethoven. "Kys"]
Lacrima(lat., it. lacrima), Lagrima (it. lagrima) – en tåre; con lagrima (con lagrima), Lagrimevole (lagrimevole), Lagrimoso (lagrimoso) - sørgmodig, trist, fuld af tårer
Lacrimosa dør ilia (latin lacrimosa dies illa) - "Tårefuld dag" - åbningsordene i en af ​​delene af
Placering requiem (tysk lage) – 1) position (position af venstre hånd, når man spiller bueinstrumenter); 2) arrangement af akkorder
Lagno (it. lanyo) – klage, sorg
Lagnevole (banevold) – klagende
Lai (fr. le), Lå (eng. lei) – le (sanggenre fra midten af ​​århundredet)
Laie (tysk laye) – kunstelsker
Laienmusiker (layenmusiker) – amatørmusiker
Laienkunst (layenkunst) – amatør
præstation Laissant (fr. lessan) – forlader, forlader
orlov (lesse) – forlade, forlade, give
Dråbe (fr. lesse tombe) – en af ​​måderne at producere lyd på en tamburin; bogstaveligt talt kaste
Laissez vibrer (fransk lesse vibre) – 1) spille klaver med højre pedal; 2) lad vibrationen af ​​strengene blive på harpen
Beklagelig (it. beklagelig), Lamentoso (lamentoso) – klagende
Klagesang (fr. lamantasion), Lamen tazione (it. lamentatsione), Beklage (lamento) – græder, stønner, klager, hulker
Landmand (Tysk Landler) – Østrigsk nar. dans; det samme som Dreher
Long (tysk lang) – lang
Lang gestrichen (lang gestrichen), Lang gezogen (lang hetzogen) – føre med hele buen
Langflöte (tysk langflöte) – langsgående fløjte
Langhallend (tysk langhallend) – langlydende
langsomt (tysk . langzam) – langsomt
Langsamer werdend (langzamer verden) – bremse
Languendo (it. languendo), avec langueur (fr. avek langer), kon Languidezza (it. con languidetstsa), Languido (languido), Languissant (fr. langissan), Langurous(eng. lengeres) – sløvt, som udmattet
sløvhed (fr. langer), Languidezza (it. languidezza), sygdom (eng. lenge) – languor, sløvhed
lang (lat. larga) – den højeste varighed i mensural notation; bogstaveligt talt bredt
Largemente (it. largemente), con larghezza (con largezza) – bred, trukket
ud af Larghezza (largezza) – breddegraden
af Largando (it. largando) – udvider sig, bremser; det samme som allargando og slargando
Large (fr. larzh), Forstørrelse (larzheman) – bred
Large (eng. laaj) – stor, stor
Stor sidetromle(laaj sidetromme) – overdimensioneret lilletromme
larghetto (it. largetto) – noget hurtigere end largo, men langsommere end andante, i operaer fra det 18. århundrede. nogle gange brugt til at betegne yndefuldhed
Largo (it. largo) – bredt, langsomt; et af tempoerne i de langsomme dele af sonatecyklerne
Largo assai (largo assai), Largo di molto (largo di molto) – meget bred
Stort spil (largo un poco) – lidt bredere
Larigot (fr. larigo) – en af ​​de
Larmoyant orgelregistre (fr . larmoyan) – grædende, klagende
den (fr. la), Lassé (lyasset) – træt
At forlade (it. lashare) – forlade, forlade, give slip
Lasciar vibrator (lashar vibrare) – 1) spille klaver med højre pedal; 2) på harpen, lad vibration af strengene
Langsomt (Ungarsk Lashan) – 1., langsom del af chardashen
Efterlad (tysk Lassen) – forlade
Lastra (italiensk lastra) – lastra (slagtøjsinstrument)
Lute (Spansk Laud) – lut (gammelt plukket strengeinstrument)
Lauda (lat. Lauda), Roser (laudes) – Midten – århundrede. rosende sang
Laufen (tysk Lauf) – passage, roulade; bogstaveligt talt løbe
Lyd (Tysk Laut) – lyd
Lyd – højt, højt
Lute (Tysk Laute) – lut (et gammelt strengeplukket instrument)
Le chant bien en dehors(fransk le champ bien an deor), Le chant bien marqué (le champ bien marque) – det er godt at fremhæve melodien
Le chant tres expressif ( Fransk
le champ trez expressif) – spil melodien meget udtryksfuldt trez akyuze) – understreger tegningen (rytmisk)
Le dessin un peu en dehors (fr. Le dessen en pe en deor) – en let fremhævelse af tegningen [Debussy. "Den fortabte søn"]
Le dobbelt plus udlånt (fransk le double plus liang) – dobbelt så langsom som
Le le rêve prend forme (fransk le rêve pran former) – drømmen går i opfyldelse [Scriabin. Sonata nr. 6]
Le son le plus haut de (instrument (fransk le son le plus o del enstryuman) – instrumentets højeste lyd [Penderetsky]
Bly(engelsk liid) – dekret. i partier om musernes ledende karakter. uddrag (jazz, udtryk); bogstaveligt talt føre
Leader (eng. liide) – 1) koncertmester for orkestret og en separat gruppe instrumenter; 2) en pianist lærer partier med sangere; 3) dirigent; bogstaveligt talt førende
Ledende note (engelsk liidin - note ) – lavere indledende tone (VII stup.)
Lebendig (tysk lebendich) – livlig, livlig
Lebhaft (tysk lebhaft) – livlig
Lebhafte Achtel (lebhafte akhtel) – livligt tempo, tæl ottendedele
Lebhafte Halben (lebhafte halben) – tempoet er livligt, overvej det halve
Lebhaft, aber nicht zu sehr (tysk lebhaft, aber nicht zu zer) – snart, men ikke for
Lecon(fr. Lektion) – 1) lektion; 2) brik til træning
Leere Saite (tysk leere zayte) – åben streng
legato (it. legato) – legato: 1) forbundet spil (på alle instrumenter); 2) på bøjede - en gruppe lyde udtrukket i en retning af buebevægelse; Bogstaveligt talt forbundet
Legatobogen (tysk legatobogen) – liga
Legatura (It. Legatura) – ligatur, liga; det samme som ligatur
Legend (engelsk legende), Legende (fransk legende), Legende (tysk legende) – legende
Legendarisk (fransk legende), Legendær (tysk legende), Legendary (Engelsk legendarisk) – legendarisk, i legendens tegn
lys(fransk leger), En anelse (lezherman) – let, afslappet
Légèrement détaché sans sikkeresse (fr. legerman detashe san seshres) – let rykket, uden tørhed [Debussy]
Leggenda (it. legende) – legende
leggendario (legendario) – legendarisk
Lethed (it. ledzharetstsa) – lethed; let (con leggerezza); lys (leggero), Leggiero ( luftvåben ) - let
Leggiadro ( det . legzhadro ) – elegant, yndefuld, elegant
nodestativ (it. leggio) – nodestativ, konsol 1) stævnens skaft;
col legno (colleno) – [leg] med en buestang; 2) træ, æske (slagtøjsinstrument)
Leich (tysk Leich) – le (midt århundredes sanggenre)
let (tysk Leicht) – let, let, let
Leichter Taktteil (tysk Leichter takteil) – et svagt taktslag
Leichtfertig (tysk Leichtfertig) – useriøst [R. Strauss. "Glædelige tricks af Till Eilenspiegel"]
Leichtlich und mit Grazie vorgetragen (tysk Leichtlich und mit grazie forgegragen) – opfør let og yndefuldt [Beethoven. "Blomstercirkel"]
Lidenskabelig (tysk Leidenshaftshkh) – lidenskabeligt, lidenskabeligt
lyre (Tysk Lyer) – lyre
stille og roligt (tysk Layse) – stille, blidt
Leitmotiv(tysk ledemotiv) – ledemotiv
Leitton (tysk leitton) – lavere åbningstone (VII stup.)
lene (det. Lene), med lenezza (con lenezza) – blød, stille, blid
Lenezza (lenezza) – blødhed, ømhed
langsom (fransk lan), Forår (lant), Fastelavn (lantman) – langsomt, tegnet
ud Lentando (it. lentando) – bremse
Lent dans une sonorité harmonieuse et lointaine (fr. liang danjun sonorite armonieuse e luenten) – langsomt, harmonisk og gerne langvejs fra [Debussy. "Refleksioner i vandet"]
Lenteur (Fransk Lanter), Lentezza (It. Lentezza) – langsomhed, langsomhed; avec lenteur(fransk avek lanter), con lentezza (it. con lentezza) – langsomt
langsom (it. lento) – langsomt, svagt, stille
Lento assai (lento assai), Lento di molto (lento di molto) – meget langsomt
L'épouvante surgit, elle se mêle à la danse délirante (fransk lepuvant surzhi, el se mel a la dane delirante) – rædsel er født, det gennemsyrer den vanvittige dans [Skryabin. Sonata nr. 6]
Mindre (Engelsk skov) – mindre, mindre
Lektie (Engelsk mindre) – genre af stykker til cembalo (18-tallet)
Lestezza (it. lestezza) – hurtighed, fingerfærdighed; con lestezza (con lestezza), Lesto (lesto) – hurtigt, flydende, behændigt
Letterale(It. letterale), Bogstaveligt talt (letteralmente) – bogstaveligt, bogstaveligt
Letzt (tysk letzt) ​​- den sidste
Levare (It. Levare) – fjerne, tage ud
Levare le sordine (levare le sordine) – fjerne
de stumme Levé, Lever, Levez (fr . leve) – 1) hæve dirigentstafetten til dekret. svagt slag; 2) fjerne
Liaison (fr. lezon) – liga; bogstaveligt talt forbindelsen
Befri mig (lat. libera me) – “Befri mig” – indledende ord i en af ​​delene af requiem
Frit (it. liberamente), Libero (libero) – frit, frit, efter eget skøn; et tempo libero (a tempo libero) – i frit tempo
Liber scriptus (lat. liber scriptus) – “Skreven bog” – indledende ord i en af ​​delene af rekviemet
Libertà (it. liberta), Frihed (fr. liberte) – frihed, frihed; con libertà (it. con liberta) – frit
Libitum (lat. libitum) – ønsket; ad libitum (helvede libitum) – efter behag, efter eget skøn
gratis (fr. libre), Frit (libreman) – frit, frit
libretto (it. libretto, eng. libretou) – libretto
Book (it. libro) – bog, bind
Licens (fransk lisance), Licens (italiensk lav tsa) – frihed; med licens(con lichen) – i ro og mag
Bundet (fr. lie) – sammen, forbundet (legato)
Liebeglühend (tysk libegluend) – brændende af kærlighed [R. Strauss]
Liebesflöte (tysk: libéflöte) - en type stjerne, fløjte (kærlighedsfløjte)
Liebesfuß (tysk: libesfus) – pæreformet klokke (brugt i det engelske horn og nogle instrumenter fra det 18. århundrede)
Liebesgeige (tysk: libeygeige) – viol d'amour
Liebeshoboe (tysk: libeshobbe), Liebesoboe (libesoboe) – oboe d'amour
Liebesklarinette (tysk: libesklarinette) – klarinet d'amour
Lied (tysk: bly) – sang, romantik
Liederabend (tysk: leaderabend) – sangaften
sang bog(tysk leaderbuch) – 1) sangbog; 2) en salmebog
Lieder ohne Worte (tysk leder one vorte) – sange uden ord
Liedersammlung (tysk leder zammlung) – en samling af sange
Liederspiel (tysk lederspiel) – vaudeville
Liedertafel (tysk leadertafel) – et selskab af elskere af korsang i Tyskland
Liederzyklus (Tysk ledertsiklus) – sangcyklus
Liedform (tysk Lidform) – sangform
Lyve over for (italiensk Lieto) – sjov, glad
Mild (italiensk Lieve) – nemt
Lievezza (Livezza) – lethed
Elevator (engelsk elevator) – lang glissando i opadgående retning, før du tager lyd (jazzbetegnelse); Bogstaveligt talt stige
liga(italiensk liga), Ligatur (tyske ligaturer), Ligatura (italiensk – ligatur), ligatur (Franske ligaturer, engelsk Ligachue) – ligatur, liga
Ligeret (italiensk ligato) – observerer ligaerne
Lys (engelsk lys) – let, let
Lignes additionnelles (fransk suder adisonnel), Lignes supplementaires (suder supplemanter) – vil supplere, linjer [over og under staven]
Ltd (English Lilt) – en munter, livlig sang
Klart (engelsk klar), Limpid (fr lenpid), Klar (it. limpido) – gennemsigtig, klar
Linea (it. linea), Linie (tysk linje) – linje
Lineare Satzweise (tysk lineare zatzweise) – linearitet
Lingualpfeifen (tysk lingualpfeifen) – rørstemmer i orglet
Liniensystem (tyske linjesystemer) –
Til linket stav (tysk link) – venstre
Linke Hand oben (link hånd óben) – [spil] venstre hånd på toppen
Lip (engelsk læbe) –
Læbetrille (læbetrille) – 1) læbetrille; 2) innationalt unøjagtig trille (i jazz)
lire (it. Lira) – lyre; 1) en familie af bueinstrumenter (15.-18. århundrede); 2) et sæt metalplader (slagtøjsinstrument)
Lira da braccio (italiensk lira da braccio) – håndlyre (bueinstrument 15-18 århundreder)
Lira da gamba(it. lira da gamba) – fodlyre (bueinstrument fra det 15.-18. århundrede)
Lira organizzata (it. lira organizata) – lire med et roterende hjul, strenge og en lille orgelanordning; Haydn skrev 5 koncerter og spiller for hende
Lira tedesca (italiensk lira tedesca) - Tysk lira (med et roterende hjul)
Lirico (italiensk lyrik) – lyrisk, musikalsk
Lirone (italiensk lirone) – buet kontrabasinstrument (15-18 århundreder f.Kr.) )
Glat (it. lisho) – bare
Lytter (eng. lisne) – lytter
Litanien (lat. litania) – litani (sang fra den katolske tjeneste)
Litofon (tysk – gr. litofon) – slaginstrument lavet af sten
Liturgi(græsk – latinsk liturgi), Liturgi (franske liturgier), Liturgi (tyske liturgier) – liturgi
Lituus (lat. Lituus) – trompet af de gamle romere
Liuto (italiensk liuto) – lut (et gammelt strengeplukket instrument)
Livlig (eng. livlig) – livlig, livlig, sjov
Livre (fr. livre) – bog, bind
Brochure (fr. livre) – libretto
Lobgesang (tysk lobgesang) – rosende sang
Loco (lat. loco) – [spil] som der står skrevet ; det samme som luogo locura (spansk locura) – galskab; sindssygt (con locura) – som i galskab [de Falla. "Kærlighed er en troldkvinde"]
Langt (fransk Luen),Fjern (luenten) – langt, fjernt, fjernt, fjernt, væk; langvejs fra (de luen) – langvejs fra
Lang (fr., eng. lon) – lang, lang
lang (lat. longa) – 2. største varighed i mensural notation
Langt efterår (eng. lon foul) – type glissando (jazz , term)
Lang vej (eng. longway) – en slags countrydans
Lontano (it. lontano) – 1) fjern, fjern; 2) bag kulisserne; tuono lontano (tubno lontano) – fjern torden [Verdi. "Othello"]
Diamant (fransk losange) – en rombeformet tone af menstruationsnotationen
Højt (engelsk laud) – højt, klangfuldt
tung (fransk Lur), avec lourdeur(avek lurder), Lourdement (lurdman) – hårdt
Loure (fr. lokke) – 1) portamento (ved instrumentet); 2) kraftigt, understreger taktens 1. slag
loure (fr. lur) – lur: 1) gammel fransk. et musikinstrument såsom en sækkepibe; 2) Fransk dans 17.-18. århundrede
Lav (engelsk lav) – lav, lav [bemærk]
Sænk (loue) – lavere [lyd]
sænket (lavet) – lavere [tempereret tone]
Luce (it. Luche) – 1) lys; 2) navnet på instrumentet, der ændrer farven på hallen; udtænkt (men ikke designet) af Scriabin og inkluderet i partituret of
Prometheus
Luftpause (Tysk Luftpause) – tilbageslag-pause; bogstaveligt talt luftpause
Lugubre (it. lugubre) – trist, dyster
Lullaby (eng. lalabai) – vuggevise
lysende (fr. lumine), lyse (it. luminoso) – lyst, lyst
lysstyrke (it. luminozita) – udstråling; con luminosita (it. con luminosita) – skinnende [ Skrjabin. Sonate nr. 5 ]
Længde (it. lungetsza) – længde; con tutta la lunghezza dell' arco (it. con tutta la lunghezza del arco) – [leg] med hele buen
Lungo (it. lungo) – lang, lang
Lunga pause (it. lunga pause) – lang pause
sted(it. lyugo) – [spil] som det er skrevet
Lusingando (it. lyuzingando), Lusinghier® (lusingiero) – smigrende, insinuerende
Sjov (Tysk Lustig) – sjovt, sjovt
Lustigkeit (lustichkait) – munterhed
Lut (engelsk lut), Luth (fr. lut) – lut (starin, plukket strengeinstrument)
Luttuoso (it. lyuttuoso) – trist, sørgelig, sørgelig
Lux aeterna (lat. lux eterna) – “Evigt lys” – indledende ord i en af ​​delene af
Lydische Quarte requiem (Tysk Lidish Quarte) – Lydian Quarte
Lydius (lat. Lydius) – Lydian mode
Lyra(græsk – lat. Lira) – lira; 1) antikt plukket instrument; 2) folkeinstrument
Lyra mendicorum (lira mandicorum) – de fattiges lire
Lyra pagana (lira pagana) – bondelira
Lyra rustica (lira rustica) – landsbylira
Lyre (fransk lire, engelsk lud) – lire
Lyric (engelsk lyrik), Lyrisk (fransk tekstforfatter), Lyrisch (tysk lyrisk) – 1) lyrisk; 2) musikalsk