Hvor mange tangenter har et klaver?

I denne korte artikel vil jeg forsøge at besvare ofte stillede spørgsmål om klaverets tekniske egenskaber og struktur. Du vil lære, hvor mange tangenter et klaver har, hvorfor pedaler er nødvendige og meget mere. Jeg vil bruge et spørgsmål og svar format. Der venter dig en overraskelse til sidst. Så….

Spørgsmål:

Svar: Klaverkeyboardet består af 88 tangenter, hvoraf 52 er hvide og 36 sorte. Nogle ældre instrumenter har 85 tangenter.

Spørgsmål:

Svar: Standardmål på klaveret: 1480x1160x580 mm, det vil sige 148 cm i længden, 116 cm i højden og 58 cm i dybden (eller bredden). Selvfølgelig har ikke alle klavermodeller sådanne dimensioner: de nøjagtige data kan findes i passet til en specifik model. Med disse samme gennemsnitlige størrelser skal du huske på en mulig forskel på ±5 cm i længde og højde. Hvad angår det andet spørgsmål, kan et klaver ikke passe ind i en passagerelevator; det kan kun transporteres i en godselevator.

Spørgsmål:

Svar: Almindelig klaver vægt cirka 200±5 kg. Værktøj tungere end 205 kg er normalt sjældent, men det er ret almindeligt at finde et værktøj, der vejer mindre end 200 kg – 180-190 kg.

Spørgsmål:

Svar: Et nodestativ er et stativ til noder, der er fastgjort til klaverets cover på et klaver eller dækker klaverbanken. Hvad der skal bruges et nodestativ til, tror jeg, står nu klart.

Spørgsmål:

Svar: Klaverpedaler er nødvendige for at gøre spillet mere udtryksfuldt. Når du trykker på pedalerne, ændres farven på lyden. Når den højre pedal bruges, frigøres klaverstrengene for dæmpere, lyden beriges med overtoner og stopper ikke med at lyde, selvom man slipper tangenten. Når du trykker på venstre pedal, bliver lyden mere stille og smallere.

Spørgsmål:

Svar: Intet. Et klaver er en type klaver. En anden type klaver er flyglet. Klaveret er således ikke et specifikt instrument, men kun et fællesnavn for to ens keyboardinstrumenter.

Spørgsmål:

Svar: Det er umuligt entydigt at bestemme klaverets plads i en sådan klassificering af musikinstrumenter. I henhold til spillemetoderne kan klaveret klassificeres som en percussion- og plukkestrengsgruppe (nogle gange spiller pianister direkte på strengene), alt efter lydkilden – til akkordofoner (strenge) og percussion-idiofoner (selvlydende instrumenter). hvis kroppen f.eks. bliver ramt under leg).

Det viser sig, at klaveret i den klassiske scenekunsttradition skal tolkes som en slagtøjskordofon. Der er dog ingen, der klassificerer pianister som hverken trommeslagere eller strygere, så jeg tror, ​​det er muligt at klassificere klaveret som en særskilt klassifikationskategori.

Før du forlader denne side, foreslår jeg, at du lytter til et klavermesterværk udført af en genial pianist fra vor tid -.

Sergei Rachmaninov – Præludium i g-mol