Halv kadence |

Halv kadence, halv kadence, halv kadence, – et kadencestudie af harmonier, der slutter ikke med en tonika, men med en dominant (eller subdominant); som om det funktionelle kredsløb ikke er afsluttet til slutningen (se kadence 1). Titlen "P. til." indikerer ufuldstændighed. handlinger iboende i denne type kadence. De mest almindelige typer af klassisk P. til.: IV, IV-V, VI-V, II-V; i P. til. nogle sidedominanter, ændrede harmonier kan også indgå.

Af og til er der også en plagal P. k. med et stop ved S (WA ​​Mozart, B-dur-kvartet, K.-V. 589, menuet, takt 4); samt P. til. på side D (L. Beethoven, II del af violinkoncerten: i P. til. – side D på åbningstonen). P.s prøve til.:

J. Haydn. 94. symfoni, sats II.

harmonisk P. til. går historisk forud for medianen (mediante; også metrum, pausa, mediatio) – mediankadencen i psalmodien. former for gregorianske melodier (til-rum besvares til sidst med en fuld kadence).

I nogle wok. former for middelalderen og renæssancen P. to. (en slags mediankadence) vises under navnet. apertum (navnet på mediankadencen; fransk ouvert), et par dertil sluttes. (fuld) kadence klausum:

G. de Macho. "Ingen burde tænke sådan."

Udtrykket apertum nævnes af J. de Groheo (ca. 1300), E. de Murino (ca. 1400).

I det 20. århundredes musik under indflydelse af den nye harmoniske. begreber af P. til. kan danne harmonier ikke kun diatoniske, men også blandet dur-mol og kromatisk. systemer:

SS Prokofiev. "Tanker", op. 62 nr 2.

(P. til. slutter ved tritonetrin, der hører til det kromatiske. harmonisystem.) Se også den frygiske kadenza.

Referencer: se under art. Kadence

Yu. N. Kholopov