Flagolet |
Musikbetingelser

Flagolet |

Ordbogskategorier
termer og begreber, musikinstrumenter

Flagolet (Fransk flageolet, forkortet fra gammelfransk flageol – fløjte; engelsk flageolet, italiensk flagioletto, tysk Flageolett).

1) Messingmusik. værktøj. En slægt af blok-flate af lille størrelse. Forløberen for piccoloen. Apparatet er tæt på fløjten. Designet af den franske mester V. Juvigny i Paris ca. 1581. Den havde et næbformet hoved og en fløjteanordning, 4 huller på forsiden og 2 på bagsiden af ​​røret med en cylindrisk. kanal. Byg i F eller i G, sjældnere i As, område d1 – c3 (eis1 – d3) i notation; i gyldig lydende – højere ved undecima, duodecima eller terdecima. Lyden er stille, blid, ringende. Anvendt Ch. arr. at udføre dans. musik inden for amatørmusikproduktion; ofte dekoreret med indlæg. I det 17. århundrede var det især almindeligt i England. Under titlen "flauto piccolo", "flauto", "piffero" blev den brugt af JS Bach (kantater nr. 96, ca. 1740 og nr. 103, ca. 1735), GF Handel (opera "Rinaldo", 1711 , oratoriet Acis og Galatea, 1708), KV Gluck (operaen Et uforudset møde, eller pilgrimmene fra Mekka, 1764) og WA Mozart (sangspillet Bortførelsen fra Seraglio, 1782). I kon. 18-tallet fremkom et forbedret F. med 6 huller på forsiden af ​​røret og et på bagsiden, også med ventiler – op til 6, sædvanligvis med to (den ene for es1, den anden for gis3); ved 18-årsskiftet – tidligt. 19-tallet i symf. og operaorkestre blev den brugt af mange. komponister. I London i 1800-20 lavede håndværkerne W. Bainbridge og Wood og såkaldte. dobbelt (nogle gange tredobbelt) f. med et almindeligt næbformet hoved af elfenben eller pæretræ. Der var såkaldte. avian P. – fransk et instrument til undervisning af sangfugle.

2) Orgelets fløjteregister (2′ og 1′) og harmonium er en lys, gennemtrængende diskantstemme.

Referencer: Levin S., Blæseinstrumenter i musikkulturens historie, M., 1973, s. 24, 64, 78, 130; Mersenne M., Harmonie universelle, P., 1636, id. (faksimile red.), introd. par Fr. Lesure, t. 1-3, P., 1963; Gevaert P., Traité générale d'instrumentation, Gand, 1863 og yderligere – Nouveau traité d'instrumentation, P.-Brux., 1866 (Russisk oversættelse – Nyt instrumenteringskursus, M., 1901, 1885, s. 1892-1913) .

AA Rozenberg

Giv en kommentar