Typer af akkorder

Akkorder kan opdeles i grupper efter forskellige kriterier. Af antallet af trin, der er inkluderet i deres lydsammensætning, af den måde, de lyder på (blødt eller skarpt). Tilstedeværelsen af ​​tritoneintervallet i konsonansen er ansvarlig for lydens skarphed. Der er også akkorder med og uden tilføjelser. Lad os derefter gennemgå hver gruppe lidt.

Lad os først tale om, hvilke akkorder der kan skelnes efter antallet af trin, de består af. Akkorder er normalt bygget i terts. Hvis vi tager tonerne på skalaen efter hinanden (disse vil være tertser), så får vi forskellige akkorder. Den mindst mulige akkord er en treklang (tre toner af skalaen taget efter hinanden). Dernæst får vi en syvende akkord (en akkord bestående af fire lyde). Det kaldes en septim-akkord, fordi de ekstreme lyde i den danner et septim-interval. Dernæst fortsætter vi med at tilføje en tone ad gangen, og vi får henholdsvis: ikke-akkord, undecimal akkord, tercidecimal akkord.

Der er nogle muligheder for at bygge store akkorder. G9-akkorden har for eksempel fem toner, men nogle gange vil vi bare tilføje en 9. til treklangen. I dette tilfælde, hvis nogen lavere lyde springes over, vil akkorden blive udpeget som add9. Det vil sige, at notationen Gadd9 vil betyde, at du skal tage G-dur treklangen og tilføje 9. grad til den. Den syvende fase i dette tilfælde vil være fraværende.

Akkorder kan også opdeles i dur, mol, dominant, formindsket og semi-formindsket. De sidste tre listede akkorder kan bruges i flæng, da de kan have næsten samme lydsammensætning og tritoneinterval, som kræver opløsning.

Det er godt at bevæge sig gennem en dominant septim-akkord og en formindsket til en anden toneart. Derudover bruges det halvt formindskede ofte i forbindelse med dominanten i en mol.

Det viser sig, at dur- og molakkorder er bløde i lyden og ikke kræver opløsning, resten er spændte.

Akkorder kan også opdeles i diatoniske og ændrede. Diatoniske akkorder kan konstrueres i en dur eller mol skala, der ikke er modificeret ved ændring. Ændrede akkorder opnås, når visse grader i nogle diatoniske akkorder hæves eller sænkes i overensstemmelse med reglerne for ændring.

Ved at bruge alteration kan vi således få akkorder, der tilsyneladende slet ikke hører til den aktuelle toneart. For eksempel kan du i tonearten C-dur ende med en formindsket D-skarp akkord.