Specifik musik |
Specifik musik (Fransk musique concrite) – lydkompositioner skabt ved optagelse på bånddec. naturlige eller kunstige lyde, deres transformation, blanding og redigering. Moderne Teknikken med magnetisk optagelse af lyd gør det nemt at transformere lyde (for eksempel ved at fremskynde og bremse båndets bevægelse, samt at flytte det i den modsatte retning), blande dem (ved samtidig at optage flere forskellige optagelser på bånd) og monter dem i vilkårlig rækkefølge. I K. m. bruges i et vist omfang menneskelyde. stemmer og musik. værktøj, dog materiale til byggevarer. K. m. er alle former for støj, der opstår i livets proces. K. m. – en af de modernistiske trends i det moderne. zarub. musik. Tilhængere af K. m. begrunde deres metode til at komponere musik med, at brugen af kun de såkaldte. musiklyde angiveligt begrænser komponisten, som komponisten har ret til at bruge til at skabe sit værk. nogen lyde. De anser K. m. som en stor nyskabelse på musikområdet. art-va, der er i stand til at erstatte og erstatte de tidligere typer musik. Faktisk udvider produktionen Composite-materialer, som bryder med systemet med pitch-organisering, ikke, men begrænser til det yderste mulighederne for at udtrykke en bestemt kunst. indhold. En veludviklet teknik til at skabe CM (herunder brug af specielle apparater til at "redigere" og mikse lyde - det såkaldte "phonogen" med et keyboard, en båndoptager med 3 diske osv.) er kun af kendt værdi for brug som "støjdesign" af forestillinger, enkelte episoder af film mv.
"Opfinderen" af K. m., dens mest fremtrædende repræsentant og propagandist, er franskmændene. akustisk ingeniør P. Schaeffer, der gav denne retning og dens navn. Hans første "beton" værker går tilbage til 1948: undersøgelsen "Turniquet" ("Ütude aux tourniquets"), "Railway Study" ("Ütude aux chemins de fer") og andre skuespil, som i 1948 blev transmitteret af Franz. radio under det generelle navn. "Støjkoncert" I 1949 sluttede P. Henri sig til Schaeffer; sammen skabte de "Symphony for one person" ("Symphonie pour un homme seul"). I 1951 under Franz. radio blev der organiseret en eksperimentel "Group of Studies in the Field of Concrete Music", som også omfattede komponister - P. Boulez, P. Henri, O. Messiaen, A. Jolivet, F. Arthuis og andre (nogle af dem skabt separat værker af K. m.). Selvom den nye trend ikke kun fik tilhængere, men også modstandere, oversteg den hurtigt den nationale. rammer. Ikke kun franskmænd begyndte at komme til Paris, men også udlændinge. komponister, der adopterede oplevelsen af at skabe klassisk musik. I 1958, under Schaeffers formandskab, blev det første internationale årti af eksperimentel musik afholdt. Samtidig definerede Schaeffer igen i detaljer opgaverne for sin gruppe, som fra den tid blev kendt som "Group of Musical Research under Franz. radio og tv”. Gruppen nyder støtte fra UNESCOs internationale musikråd. Franz. bladet "La revue musicale" om K. m.s problemer. tre særlige. numre (1957, 1959, 1960).
Referencer: Musikvidenskabelige spørgsmål. Årbog, bd. 2, 1955, M., 1956, s. 476-477; Shneerson G., About music alive and dead, M., 1964, s. 311-318; hans, fransk musik fra det XX århundrede, M., 1970, s. 366; Schaeffer P., A la recherche d une musique concrite, P., 1952; Scriabine Marina, Pierre Boulez et la musique concrite, "RM", 1952, nr. 215; Baruch GW, Var Musique konkret?, Melos, Jahrg. XX, 1953; Keller W., Elektronische Musik und Musique concrite, “Merkur”, Jahrg. IX, H. 9, 1955; Roullin J., Musique concrite…, i: Klangstruktur der Musik, hrsg. von Fr. Winckel, B., 1955, S. 109-132; Oplev musicale. Musiques concrite electronique extoque, "La Revue musicale", P., 1959, nr. 244; Vers une musique experimentale, ibid., R., 1957, nr. 236 (Numéro special); Casini C, L impiego nella colonna sonora délia musica elettronica e della concreta, i: Musica e film, Roma, 1959, s. 179-93; Schaeffer P., Musique concrite et connaissance de l objet musical, "Revue Belge de Musicologie", XIII, 1959; Erfaringer. Paris. juni. 1959. Par le groupe de recherches musicales de la Radiodiffusion-Télévision française..., "La Revue musicale", P., 1960, nr. 247; Judd F. C, Elektronisk musik og musique concrite, L., 1961; Schaeffer P., Traité des objets musicaux, P., 1966.
GM Schneerson
