Syvende akkord |

En syvende akkord er en firtonet, i hvis grundform lydene er arrangeret i terts, det vil sige en treklang med en terts tilføjet ovenpå. Et karakteristisk træk ved syvende akkord er syvende intervallet mellem akkordens ekstreme lyde, som sammen med treklangen, som er en del af syvende akkord, bestemmer dens udseende.

Der skelnes mellem følgende syvende akkorder: en dur treklang, bestående af en dur treklang med en stor septiade, en lille dur – fra en dur treklang med en lille septime, en lille mol – fra en mol treklang med en lille septiade, en lille indledende – fra en formindsket treklang med en lille syvende, en formindsket indledende – fra en reduceret treklang med formindsket syvende; syvende akkorder med en forstærket kvint – en dur mol, bestående af en mol treklang med en dur septime, og en syvende akkord af en forstærket treklang med en dur septiade. De mest almindelige syvende akkorder er: dominant septim akkord (lille dur), betegnet med V⁷ eller D⁷, er bygget på V Art. dur og harmonisk. mindre; lille indledning (m. VII⁷) – om den VII Art. naturlig hovedfag; reduceret indledende (d. VII⁷) – om VII Art. harmonisk dur og harmonisk. mindre; subdominant S. – på II århundrede. naturlig dur (lille mol, mm II⁷ eller II⁷), på II Art. harmonisk dur og begge typer af mol (lille med en reduceret treklang, eller lille indledende S. – mv II⁷). Den syvende akkord har tre appeller: den første er kvint-sex akkorden (^6/5) med en terts tone i den lavere stemme, den anden er en terzkvartakkord (^3/4) med en femte tone i den lavere stemme, er den tredje en anden akkord (²) med en syvende i den lavere stemme. De mest almindeligt anvendte er dominanterne af septim akkord og kvintsextachord af subdominant af syvende akkord (II⁷). Se Chord, Chord inversion.

VA Vakhromeev