Lyriske musikværker

Centrum for ethvert lyrisk værk er en persons følelser og oplevelser (for eksempel en forfatter eller en karakter). Selv når et værk beskriver begivenheder og genstande, passerer denne beskrivelse gennem prisme af stemningen hos forfatteren eller den lyriske helt, mens episk og drama implicerer og kræver større objektivitet.

Epos opgave er at beskrive begivenheder, og forfatterens syn er i dette tilfælde en uvildig iagttagers syn. Dramaets forfatter er fuldstændig blottet for sin "egen" stemme; alt, hvad han ønsker at formidle til beskueren (læseren), bør fremgå af værkets ord og handlinger.

Af de tre traditionelt adskilte litteraturtyper – lyrik, epos og drama – er det således lyrik, der er tættest på musikken. Det kræver evnen til at fordybe sig i en verden af ​​et andet menneskes oplevelser, som ofte er abstrakte af natur, men musikken er bedst i stand til at formidle følelser uden at nævne dem. Lyriske musikværker er opdelt i flere typer. Lad os se kort på nogle af dem.

Vokale tekster

En af de mest almindelige genrer af vokaltekster er romantik. En romantik er et værk skrevet til et digt (normalt et kort) af lyrisk karakter. Melodien i en romantik er tæt knyttet til dens tekst og afspejler ikke kun digtets struktur, men også dets individuelle billeder ved hjælp af midler som rytme og intonation. Komponister kombinerer nogle gange deres romancer i hele vokalcyklusser ("Til en fjern elskede" af Beethoven, "Winterreise" og "Den smukke møllers kone" af Schubert og andre).

Kammerinstrumental tekst

Kammerværker er beregnet til at blive opført af en lille gruppe udøvere i små rum og er kendetegnet ved større opmærksomhed på den enkeltes personlighed. Disse funktioner gør kammerinstrumentalmusik meget velegnet til at formidle lyriske billeder. Det lyriske princip i kammermusikken manifesterede sig især stærkt i romantiske komponisters værker ("Sange uden ord" af F. Mendelssohn).

Lyrisk-episk symfoni

En anden type lyrisk musikalsk værk er den lyrisk-episke symfoni, som opstod i østrigsk-tysk musik, og hvis grundlægger anses for at være Schubert (symfoni i C-dur). I denne slags værker kombineres fortællingen om begivenheder med fortællerens følelsesmæssige oplevelser.

Lyrisk-dramatisk symfoni

Tekster i musik kan kombineres ikke kun med episk, men også med drama (for eksempel Mozarts 40. symfoni). Dramaet i sådanne værker fremstår som oven på musikkens iboende lyriske karakter, der transformerer teksterne og bruger dem til deres egne formål. Lyrisk-dramatisk symfonisme blev udviklet af komponister fra den romantiske skole og derefter i Tjajkovskijs arbejde.

Som vi kan se, kan lyriske musikværker antage forskellige former, som hver har sine egne karakteristika og er af interesse for både lyttere og musikforskere.

Se til højre – du kan se, hvor mange mennesker der allerede har sluttet sig til vores gruppe i kontakt – de elsker musik og vil gerne kommunikere. Slut dig også til os! Og også... Lad os lytte til noget fra musikalske tekster... For eksempel en vidunderlig forårsromance af Sergei Rachmaninov.

Sergei Rachmaninov "Spring Waters" - digte af Fyodor Tyutchev