Kavatina |

ital. cavatina, vil reducere. fra cavata – cavata, fra cavare – til udvinding

1) I 18-tallet. – kort solo-lyrik. et stykke i en opera eller et oratorium, normalt kontemplativ-tænksom karakter. Det opstod fra det tidlige 18. århundredes kavata forbundet med recitativ. Den adskilte sig fra arien i større enkelhed, sanglignende melodi, meget begrænset brug af koloratur og tekstgentagelser, samt beskedenhed i skala. Normalt bestod den af ​​et vers med en lille instrumental indledning (f.eks. to kavatiner fra J. Haydns oratorium "Årtiden").

2) I 1. sal. 19-tallet – en primadonnas exit-arie eller en premiere (f.eks. Antonidas cavatina i operaen Ivan Susanin, Lyudmilas cavatina i operaen Ruslan og Lyudmila).

3) I 2. sal. Cavatina fra det 19. århundrede nærmer sig værkerne fra denne genre, skabt i det 18. århundrede, og adskiller sig fra dem i større konstruktionsfrihed og større skala.

4) Ind imellem blev navnet “cavatina” anvendt på små instrumentalstykker af melodisk karakter (f.eks. Adagio molto espressivo fra Beethovens B-dur strygekvartet op. 130).

AO Hrynevych