Koncertsale |

Koncertsale er lokaler beregnet til offentlig fremførelse af musik. produkter, passende udstyret og opfylder visse akustiske krav. og arkitektoniske krav. Forekomst Til. — naturligt resultat istorich. musikudvikling. kultur i kon. 17 – beg. 18-tallet Hvis i den foregående periode centrene isp. musik var kirker, paladser, sogne. t-ry, aristokratisk. saloner tilgængelige for ophældning begrænset. kreds af mennesker, så efterhånden som borgerskabet udvikler sig. samfundskonc. publikum begyndte at udvide sig betydeligt, der var konc. organisationer, der organiserede regelmæssige optrædener af grupper og solister i købmændenes lokaler. og håndværkslaug, haller på hoteller og restauranter samt i opera-teatrenes lokaler. Den første specialiserede K. z. blev bygget i 1690 i London af Concerts of Vocal and Instrumental Music Society. Gennem det 18. århundrede K. z. opstod i Frankrig, Holland, Tyskland og en række andre europæiske lande; firmaer, forlag, muser deltog i deres konstruktion. about-va og andre organisationer. Konstruktionen af ​​K. z. i det 19. århundrede som en konsekvens af den generelle demokratiseringsproces af muser. liv, samt fremkomsten af ​​store faste orkestre. Dette førte til en stigning i hallernes størrelse og kapacitet (op til 1,5-2 tusinde mennesker). Samtidig udviklet arkitektonisk og akustisk. normer svarende til byggeri. teknik fra den periode.

I det 20. århundrede fortsætter intensiv konstruktion af K. z. Specialister bliver opdraget. lokaler til kammerkoncerter er ved at blive restaureret og genindrettet til koncertsale. gamle paladser og slotte, i nogle tilfælde som K. z. kirker bruges. bygning. Sammen med dette skabes store K. z. (3 tusinde eller flere steder), hvor de seneste resultater inden for akustik anvendes. teknologi. Overgangen fra den kvadratiske form af de første kortslutninger bliver karakteristisk. til rektangulær eller oval, med en scene, klart adskilt fra publikum. rækker. I afdelingssagerne er scenen placeret i midten af ​​salen. Størrelser af moderne K. z. er forskellige: kammersale (op til 500 pladser) er beregnet til Ch. arr. til optræden af ​​solister, til sonateaftener og små instr. og wok. ensembler; store sale (fra 500 pladser eller mere) – til symfoniske forestillinger. orkestre, kor, sang og koreografi. grupper, samt førende solister. Der er også såkaldte. sommerkoncertsale bygget under åben himmel i form af amfiteatre med ”shell”-scene eller med pladser til tilskuere under let hængslet tag. Lignende haller bliver bygget bh i resortområder og forstæder i store byer. Forskellige K. z. besidder alle moderne kulturelle centre i verden. De fleste af salene tilhører filharmonien, musik. om dig, konservatorier, prof. foreninger. Til den bedste zarub. K.z. tilhøre K. z. Society of Friends of Music (Wien), House of Arts. Smetana (Prag), Ateneum (Bukarest), Bulgarien (Sofia), Festival Hall og Albert Hall (London), Lincoln Center, Carnegie Hall (New York), Concertgebouw (Amsterdam), West Berlin Philharmonic, Gavo, Pleyel (Paris), Koncerthuset (Stockholm) mv.

Den første K.z. tjente i Rusland i det 18. århundrede. teater. sale, musikhaller klubber, uddannelsesinstitutioner (Smolny og Ekaterininsky institutter, Kunstakademiet i Skt. Petersborg, Moskva Universitet osv.), fra det 19. århundrede. også lokalerne for de adelige forsamlinger i Sankt Petersborg, Moskva og andre byer, hvor der jævnligt blev givet betalte koncerter. I 2. sal. 19-tallets store udestuer blev bygget. i Petersborg. og Mosk. udestuer, og senere en række særlige lokaler i andre byer. Efter stor okt. socialist. revolutioner i K. z. de adelige forsamlingers lokaler blev omdannet (K. z. Leningrad. Philharmonic Society, Søjlesalen i Fagforeningernes Hus i Moskva, NV Lysenko Philharmonic Hall i Kiev osv.). Sammen med opførelsen af ​​ny K. z. specialist. udnævnelser (i Jerevan, Tallinn, Minsk og andre byer) under K. z. en række gamle lokaler, der tidligere havde været brugt til andre formål, blev renoveret (Engelhardt-salen - senere den lille sal opkaldt efter MI Glinka fra Leningrad Philharmonic Society, Kremls koncertsal i Gorky, salen i Dome-katedralen i Riga, og andre). Specialist. K.z. findes i alle hovedstæderne i Unionens republikker og store kulturcentre. Ved 60 – tidligt. 70'erne praksis med at bygge den såkaldte. kombinerede koncertsale, kendetegnet ved deres øgede kapacitet (fra 3 til 6 personer) og tilpasset både til koncerter og til andre massebegivenheder - kongresser, teaterforestillinger og filmdemonstrationer (Kremlin Palace of Congresses i Moskva, biograf og koncertsale) Oktyabrsky ” i Leningrad, ”oktober” i Moskva, ”Ukraine” i Kharkov osv.). Stor K. z. bygges på store hoteller ("Sovjet" i Moskva osv.). K.z. i USSR har de mange uch. institutioner, virksomheder, samfund. organisationer (herunder All-Union House of Composers i Moskva), arbejder-, land- og studenterpaladser og kulturhuse og klubber. K.z. af sommertypen blev bygget i feriebyerne Sochi, Jurmala, Palanga og andre. i USSR: Store og små haller i Moskva. udestue dem. PI Tchaikovsky, Column Hall of the House of Unions, Concert Hall opkaldt efter PI Tchaikovsky, State Concert Hall "Russia" i Moskva, de store og små sale i Leningrad. udestue dem. NA Rimsky-Korsakov, Lille Sal. MI Glinka Leningrad. Filharmonikerne, K. z. Aserbajdsjans konservatorium (Baku), K. z. "Estonia" (Estisk Statsfilharmonik i Tallinn), K. z. Georgian State Philharmonic i Tbilisi, K. z. filharmoniske samfund i Kazan, K. z. orgel og kammermusik i Kutaisi, K. z. t-ra "Vanemuine" i Tartu, K. z. Kulturpaladset "Ukraine" i Kiev, K. z. Palace dem. VI Lenin i Alma-Ata m.fl.

Referencer: Semenova IN, Stupel AM, Lille Sal opkaldt efter MI Glinka; Andronikov IL, The Great Hall of the Philharmonic er et af de bedste steder på jorden, begge i samlingen: Leningrad State. Order of the Red Banner of Labour Philharmonic, M., 1972; Moscow Philharmonic (samlet af L. Grigoriev, J. Platek), M., 1973, s. 219-22.

MM Yakovlev