Gadulka: beskrivelse af instrumentet, komposition, historie, lyd, bygning, brug

I Balkans traditionelle kultur indtager et strengt buet musikinstrument gudulka en særlig plads. Bulgarske helligdage, folkefester er ikke komplet uden dens harmoniske lyd.

enhed

Den pæreformede krop med strenge er grundlaget for gadulkaens enhed. Den er lavet af træ. Kroppen er slidset og bliver jævnt til en bred hals. Dækslet (forsiden) er kun lavet af fyrrearter. I gamle dage blev et valnøddetræ taget for at lave en gudulka.

Et karakteristisk træk ved designet er fraværet af bånd. Silkesnore er fastgjort til den nederste stift. Deres antal går fra 3 til 10. Der kan være op til 14 yderligere resonans. Pløkkene er placeret i den øverste ovale del.

Under legen kan musikeren fastgøre stiften til bæltet. I forskellige regioner i Bulgarien kan størrelsen og vægten af ​​gadulka variere. De mindste eksemplarer findes i Dobruja-regionen.

Historie

Instrumentets oprindelse er gammel. Det er blevet spillet siden middelalderen. Så behøvede gadulkaen ikke tuning, den blev brugt til solo-optræden. Forfædre til den bulgarske kordofon kunne være den persiske kemancha, europæisk rebec, arabisk rebab. Armudi kemenche har D-formede lydhuller, som en summer. Det russiske folk har også et lignende instrument - fløjten.

Story

Spilleområdet for den bulgarske kordofon er 1,5-2 oktaver. Moderne eksemplarer har et kvante-kvint system (la-mi-la). I soloversionen kan musikeren spille og tune instrumentet efter eget skøn. Resonansstrenge tilføjer en blød, blid lyd til dronen.

En gammel repræsentant for bulgarsk kultur bruges, både i ensembleoptræden og solo. Kordofonen er placeret lodret, under stykket kan musikeren synge og akkompagnere sig selv. Oftest er disse sjove, runddans- eller dansesange.