Tonerne og den femte cirkel

Næppe nogen musiker, især en instrumentalist, kan lide at dykke ned i musikteorien. De fleste foretrækker at koncentrere sig om de typisk praktiske aspekter, altså koncentrere sig om instrumentet. Men at kende nogle af reglerne kan vise sig at være meget nyttigt i praksis. Det drejer sig blandt andet om kendskabet til slægtskabssystemet mellem de enkelte skalaer, som egentlig handler om evnen til hurtigt at afkode tonearten og evnen til at transponere, som bygger på det såkaldte princip om femte cirkel.

Musikalsk tone

Hvert stykke musik har en bestemt toneart, som består af specifikke toner, der er tildelt en dur eller mol skala. Vi kan allerede bestemme tonearten for et givet stykke efter at have set på noderne for første gang. Det er defineret af nøgletegn og akkorder eller lyde, der begynder og afslutter værket. De harmoniske relationer i tonearten mellem hovedskalaens trin og de mol er også vigtige. Vi bør se på disse to faktorer sammen og ikke kun blive påvirket af nøgletegnene eller selve åbningsakkorden. Hver dur-skala har en beslægtet mol-toneart med det samme antal fortegn ved siden af ​​nøglen, og derfor er den første og sædvanligvis den sidste akkord i værket, som udgør den tonale akkord, et sådant støtteelement som tonearten.

Acord tonalny – Tonika

Det er med denne akkord, vi oftest starter og afslutter et stykke musik. Navnet på skalaen og stykkets toneart er afledt af navnet på den toniske note. Tonikaakkorden er bygget på skalaens første grad og hører, udover subdominanten, som er på fjerde grad, og dominanten, som er på femte grad af en given skala, til de tre vigtigste akkorder, der udgør harmonisk treklang, som samtidig udgør værkets harmoniske grundlag.

Relaterede toner – parallel

Det er et af grundelementerne i dur-mol-systemet, som definerer forholdet mellem bestemte dur- og moltonarter, som har det samme antal kromatiske mærker af kors eller flade ved siden af ​​tonearten. Dette er en af ​​grundene til, at man, når man skal dechifrere tonearten i et stykke, også bør se på den åbningsakkorde, der starter et givet stykke musik, fordi ikke kun antallet af fortegn ved tonearten bestemmer tonearten, men også tonearten. lyd. På den anden side er den nemmeste måde at finde en relateret toneart med det samme antal fortegn ved at spille en mol-terts ned fra den tonale tone, det vil sige tonikken, der ligger på første trin. I tonearten C-dur vil en mol-terts ned fra tonen C være tonen A, og vi har en mol-skala i A-mol. Begge disse områder har intet tegn på nøglen. I G-dur en mol tredjedel ned vil dette være E, og vi har en mol-skala i E-mol. Begge disse områder har et kryds hver. Når vi vil skabe en toneart relateret til en mol skala, laver vi kronologisk en mol terts opad, fx i C-mol og Es-dur.

Relaterede identiske toner

Disse tangenter har et forskelligt antal fortegn på tangenterne, og fællestræk er en tonisk lyd, fx i A-dur og A-mol.

Princippet om den femte cirkel

Formålet med det femte hjul er at lette og organisere skalaerne efter de indkommende kromatiske tegn, og det er et ordensforhold. Vi laver den femte op fra tonicen og i hver efterfølgende skala tilføjes et ekstra kromatisk mærke. De starter med C-dur skalaen, som ikke har nogen toneart, vi laver kvinten op fra tonika eller tone C og vi har en G-dur skala med et kryds, så en kvint op og vi har D-dur med to kryds osv. osv. For skalaerne For muldvarpe ændrer vores femte cirkel sin bevægelsesretning til den modsatte og bliver til en firkantet cirkel, fordi vi bevæger os ned ad en fjerde. Og så, fra A-mol-skalaen og lyden og den fjerde og ned, bliver det E-mol-skalaen med et tegn, derefter B-mol-skalaen med to tegn osv. osv.

summering

At kende det femte hjul gør det meget lettere at opbygge rækkefølgen af ​​individuelle skalaer, og det gør det dermed lettere for os at transponere brikker til den næste toneart. Det bruges også i den praktiske indlæring af skalaer, arpeggioer og akkorder. Det er nyttigt til at finde funktionelle forhold mellem akkorder i en bestemt toneart. I løbet af kort tid vil du indse, at denne teoretiske viden forbedrer vores arbejde væsentligt i praksis. For eksempel letter det i høj grad at improvisere, fordi vi ved, hvilke lyde vi kan bruge, og hvilke der skal undgås.