Det Sixtinske Kapel (Cappella Sistina) |

Sixtinske Kapel

Det Sixtinske Kapel er fællesnavnet for det pavelige kapel i Vatikanpaladset i Rom. Det skete på vegne af pave Sixtus IV (1471-84), hvorunder bygningen af ​​kapellet blev bygget (tegnet af arkitekten Giovanni de Dolci; dekoreret med fresker af fremtrædende mestre – P. Perugino, B. Pinturicchio, S. Botticelli , Piero di Cosimo, C. Rosselli, L. Signorelli, B. della Gatta, Michelangelo Buonarroti).

Det sixtinske kapels historie går tilbage til det 6.-7. århundrede. ne, da sangskolen ved det pavelige hof blev født i Rom. Sangerskolen blev endelig dannet i 604 under pave Gregor I. I middelalderen fortsatte traditionen med korsang ved hoffet med at udvikle sig, men først i slutningen af ​​det 14. århundrede. kapellet tog form som en selvstændig institution – det pavelige (Vatikan) kapel. I det 15. århundrede bestod kapellet af 14-24 sangere af italiensk og fransk-flamsk oprindelse. Under opførelsen af ​​kapelbygningen reorganiserede og styrkede Sixtus IV Det Sixtinske Kapel, som nåede sit højdepunkt under Julius II. Antallet af medlemmer af kapellet i 16-tallet. øget til 30 (charteret tillod at acceptere nye medlemmer efter passende tests). Sangere, der tjente 25 år, forblev i Det Sixtinske Kapel som æresmedlemmer. Fra 1588 blev kastrater inviteret til at udføre sopranpartier.

I flere århundreder var Det Sixtinske Kapel et af de førende hellige kor i Italien; de største komponister fra renæssancen arbejdede her, herunder G. Dufay, Josquin Despres.

Det Sixtinske Kapel var berømt som en eksemplarisk udøver af gregorianske sange (se gregoriansk sang), vogteren af ​​traditionerne for klassisk vokal polyfoni. I det 19. århundrede oplevede Det Sixtinske Kapel en nedgangsperiode, men senere styrkede pave Pius X's reformer igen koret og hævede dets kunstneriske niveau.

I dag har Det Sixtinske Kapel mere end 30 sangere, som i sjældne tilfælde deltager i sekulære koncerter.

MM Yakovlev