Louis Durey |

Louis Durey

I 1910-14 studerede han i Paris hos L. Saint-Rekier (harmoni, kontrapunkt, fuga). Han var medlem af "Seks"-gruppen. Medlem af det franske kommunistparti siden 1936. Siden 1938 Generalsekretær for National Musical Federation, siden 1951 dets præsident. I 1939-45 var han aktivt medlem af modstandsbevægelsen (ledte undergrundsorganisationen "National Committee of Musicians", som var en del af National Resistance Front). De korkompositioner, han skabte i disse år ("Frihedskæmpernes sang", "På en dues vinger" osv.) var populære blandt de franske partisaner. Siden 1945 en af ​​arrangørerne af den franske sammenslutning af progressive musikere. Medlem af den franske fredskomité. Siden 1950 har han været fast musikkritiker af avisen L'Humanite.

I begyndelsen af ​​sin kreative aktivitet blev han påvirket af A. Schoenberg, derefter af K. Debussy, E. Satie og IF Stravinsky; sammen med andre medlemmer af "Seks" ledte han efter "konstruktiv enkelhed i kunsten" [strenge. kvartet (1917), sangcyklus "Images a Crusoe", tekst af Saint-John Perca, 1918), strygere. trio (1919), 2 stykker for klaver. i 4 hænder - "Bells" og "Snow"]. Senere fungerer han som tilhænger af demokratisering af musikalsk kreativitet, skabte en række populære sange og kantater om socio-politiske emner, hvor han refererer til poesi af BB Mayakovsky, H. Hikmet og andre. Zhaneken, samt om folkesangen.

Cit.: Opera – Chance (L'occasion, baseret på komedien Mérimée, 1928); kantater om den næste B. Mayakovsky (alle 1949) – Krig og fred (La guerre et la paix), Lang march (La longue marche), Fred til millioner (Paix aux hommes par millions); for orc. – Ile-de-France ouverture (1955), konk. fantasi for ulve og orker. (1947); kammer-instr. ensembler – 2 strenge. trio, 3 strenge. kvartet, concertino (for klaver, blæseinstrumenter, kontrabas og pauker, 1969), Obsession (Obsession, for blæseinstrumenter, harpe, kontrabas og percussion, 1970); for fp. — 3 sonatiner, stykker; romancer og sange baseret på digte af ED de Forge Parny, G. Apollinaire, J. Cocteau, H. Hikmet, L. Hughes, G. Lorca, Xo Shi Ming, P. Tagore, epigrammer af Theocritus og 3 digte. Petronia (1918); kor med orkester og c fp.; musik til drama. t-pa og biograf. Lit. cit.: Musik og musikere fra Frankrig, "CM", 1952, nr. 8; Popular Musical Federation of France, "CM", 1957, nr. 6.