Erich Leinsdorf |

Erich Leinsdorf

Leinsdorf er fra Østrig. I Wien studerede han musik – først under vejledning af sin mor, og siden på Musikakademiet (1931-1933); han afsluttede sin uddannelse i Salzburg, hvor han i fire år var assistent for Bruno Walter og Arturo Toscanini. Og på trods af alt dette blev navnet Leinsdorf først kendt i Europa i midten af ​​tresserne, da han ledede Boston Symphony Orchestra og blev kaldt af kritikere og udgivere i USA "musiker fra 1963."

Mellem studieårene og opnåelsen af ​​verdensanerkendelse ligger en lang periode med Leinsdorfs arbejde, en umærkelig, men stadig bevægelse fremad. Han blev inviteret til Amerika på initiativ af den berømte sangerinde Lotta Lehman, som arbejdede med ham i Salzburg, og blev i dette land. Hans første skridt var lovende - Leinsdorf fik sin debut i New York i januar 1938, hvor han dirigerede Valkyrien. Derefter skrev New York Times kritiker Noel Strauss: "På trods af sine 26 år ledede den nye dirigent orkestret med sikker hånd og gjorde i det hele taget et positivt indtryk. Selvom der ikke var noget slående i hans arbejde, viste han en solid musikalitet, og hans talent lover meget.

Omkring to år senere, efter Bodanzkys død, blev Leinsdorf i virkeligheden chefdirigent for Metropolitan Operas tyske repertoire og forblev der indtil 1943. Til at begynde med tog mange kunstnere imod ham med fjendtlighed: hans måde at dirigere var for for divergent, hans ønske om streng overholdelse af forfatterens tekst med Bodanzkas traditioner, hvilket tillod betydelige afvigelser fra præstationstraditionerne, hvilket fremskyndede tempoet og nedskæringer. Men efterhånden lykkedes det Leinsdorf at vinde orkestrets og solisternes prestige og respekt. Allerede dengang forudsagde indsigtsfulde kritikere, og frem for alt D. Yuen, en lys fremtid for ham, idet de fandt i kunstnerens talent og væremåde meget til fælles med hans store lærer; nogle kaldte ham endda "den unge Toscanini".

I 1943 blev dirigenten inviteret til at lede Cleveland Orchestra, men havde ikke tid til at akklimatisere sig der, da han blev indkaldt til hæren, hvor han gjorde tjeneste i halvandet år. Derefter slog han sig ned i otte år som chefdirigent i Rochester, hvor han med jævne mellemrum turnerede forskellige byer i USA. Så i nogen tid ledede han New York City Opera, dirigerede forestillinger på Metropolitan Opera. På trods af hele hans solide ry var det få, der kunne have forudsagt den efterfølgende meteoriske stigning. Men efter at Charles Munsch meddelte, at han forlod Boston Orchestra, besluttede direktoratet at invitere Leinsdorf, som dette orkester allerede havde optrådt med én gang. Og hun tog ikke fejl – de efterfølgende år med Leinsdorfs arbejde i Boston berigede både dirigenten og holdet. Under Leinsdorf udvidede orkestret sit repertoire, stort set begrænset under Münsche til fransk musik og enkelte klassiske stykker. Orkesterets allerede eksemplariske disciplin er vokset. Leinsdorfs talrige europæiske turnéer i de senere år, herunder optrædener ved Prags forår i 1966, har bekræftet, at dirigenten nu er på højden af ​​sit talent.

Leinsdorfs kreative billede kombinerede harmonisk de bedste træk ved den romantiske wienerskole, som han lærte af Bruno Walter, det brede spændvidde og evnen til at arbejde med orkestret til koncerter og i teatret, som Toscanini gav videre til ham, og endelig oplevelsen opnået gennem årenes arbejde i USA. Hvad angår bredden af ​​kunstnerens repertoire tilbøjeligheder, kan dette bedømmes ud fra hans optagelser. Blandt dem er mange operaer og symfonisk musik. Blandt de første fortjener at blive navngivet "Don Giovanni" og "The Marriage of Figaro" af Mozart, "Cio-Cio-san", "Tosca", "Turandot", "La Boheme" af Puccini, "Lucia di Lammermoor" af Donizetti, "Barberen fra Sevilla" af Rossini, "Macbeth" af Verdi, "Valkyrie" af Wagner, "Ariadne auf Naxos" af Strauss ... En virkelig imponerende liste! Symfonisk musik er ikke mindre rig og varieret: blandt pladerne indspillet af Leinsdorf finder vi Mahlers første og femte symfoni, Beethovens og Brahms' tredjedele, Prokofievs femte, Mozarts Jupiter, Mendelssohns En skærsommernatsdrøm, En heltes liv Richard Strauss, excerpt. Bergs Wozzeck. Og blandt instrumentalkoncerterne indspillet af Leinsdorf i samarbejde med store mestre er den anden klaverkoncert af Brahms med Richter.

L. Grigoriev, J. Platek, 1969