Musikvilkår – V

Vacillamento (it. vachillamento) – fluktuation, skælven, flimren
Vacillando (it. vachillándo), Vacillato (vacilláto) – vibrerende (karakter af opførelse på bueinstrumenter)
Vagamente (it. vagamente), Vago (vago) – 1) uendeligt, vagt, ikke rydde; 2) smuk, yndefuld
Vag (fr. wag) – ubestemt, vag
Uklarhed (vagman) – uendeligt, vagt
værdi (fr. Valer), Valore (it. valore) – lydvarighed
Vals (fr. vals), Valzer (it. valser) – vals
Valse boston (fr. waltz boston) – moderigtig dans fra 20'erne. 20. århundrede
ventil(engelsk ventil) – ventil, ventil, stempel
Ventil trombone (engelsk valve trombone) – trombone med ventiler
Ventil trompet (engelsk ventiltrompet) – rør med ventiler
Ventil (it. valvola) – ventil, ventil
Varierende (it. variando ) _ _
_ _ _ _ _ _
_ _ , Variation, – en (tysk variation -en), Variazione, – dvs (italiensk variation, – og) – variation, –
II Varié (fransk variation) – varieret;luft varieret (er varie) – tema med variationer
Variety (fr. sort) – scenetype, teater
vaudeville (fr. vaudeville) – vaudeville
Vedi retro (lat. vedi retro) – se på bagsiden
Veemente (it. vemente), con veemenza (kon veemenz) – hurtigt, uhæmmet, lidenskabeligt, ivrig
Vehemenz (tysk veemenz) – styrke, skarphed; mit Vehemenz (mit veemenz) – stærkt, skarpt [Mahler. Symfoni nr. 5]
Velato (it. velato) – dæmpet, tilsløret
Fløjlsagtig (it. vellutato), Fløjlsagtig (fr. velute), Fløjl (engelsk fløjl), Fløjlsagtig (welviti) – fløjlsagtig
Veloce (it. veloche), Velocemente (velocemente), con velocita (kon velocitá) – hurtigt, flydende
Ventil (tysk ventil) – ventil, stempel
Ventilhorn (tysk ventilhorn) – horn med ventiler
Ventilkornet (tysk ventilkornet) – kornet -a-stempel
Ventilposaune (tysk ventilpozaune) – ventilbasun
Ventiltrompet (tysk ventiltrompete) – trompet med ventiler
Venusto (it. venusto) – smuk, elegant
forandring (tysk farenderung) – 1) skifte; 2) ændring
Verbotene Fortschreitungen (tysk: förbótene fortshreitungen) – forbuddet mod at følge
Verbreiten
Verbunkos (Verbunkosh) - Ungarsk Folk musik
stil ) – forfatter, kompilator af Kanter (fr. rand), Verghe ( det . rand) – stænger (bruges når man spiller bækken , tromme osv. ) fargressarung) – stigning, udvidelse af Verhallen
(tysk verhallen) – rolig, frys
adfærd (tysk verhalten) – tilbageholdt; mit verhaltenem Ausclruck (mit verhaltenem ausdruk) – med behersket udtryksfuldhed [A. Favter. Symfoni nr. 8]
reduktion (tysk Fairkleinerung) – reduktion [varighed af noter]
Verklingen (tyske Fairklingen) – aftage
Verklingen lassen (Fairklingen Lassen) – lad
Verkürzung (tysk Fairkyurzung) – forkort
forlagsvirksomhed (tysk Fairlág) – 1) udgave; 2) forlag
udvidelse (tysk färlengerung) – forlængelse
Verlöschend (tysk färlöshend) – falmende
aftager (tysk färmindert) – reduceret [interval, akkord]
Til (fransk krig), Til (tysk farz), bagside (italiensk verso) – vers
flytte (tysk farshubung) – venstre pedal; bogstaveligt talt, forskydningen af
Forskellige (tysk faershiden) – anderledes, anderledes
Verschleiert (tysk faerschleiert) – tilsløret
Verschwindend (tysk faershwindend) – forsvinder [Mahler. Symfoni nr. 2]
Vers (eng. vees) – 1) strofe; 2)
synge Versetzungszeichen (tysk faerzetzungszeichen) –
accidentals Verspätung (tysk faershpetung) – tilbageholdelse
Forstærkning (tysk vershterkung) – forstærkning, yderligere instrumenter, f.eks. Hörner-Verstärkung(herner-fershterkung) – yderligere horn
Vertatur (lat. vertátur), grøn (verte) – vend [side]
Lodret fløjte (eng. veetikel fløjte) – langsgående fløjte
Svimlende (it. vertiginózo) – svimmel [Medtner]
Verwandte Tonarten ( it, faerwandte tonarten) – relaterede nøgler Meget
( engelsk variere) – meget
Meget bredt (meget bróudli) – meget bred
Meget frit (Vary friili) – meget frit Bemærk Verzögern (tysk farzegern) – sænk farten, stram
Vezasso (it. vezzozo) – yndefuldt, kærligt
Via (it. via) – væk
Via sordini (via sordini) – fjern
de dæmpede Vibrafono (it. vibrafon), Vibrafon (tysk vibrafon), vibrafon (fr.) vibrafon (slagtøjsinstrument)
Vibrerende (it . vibrándo), Vibrato ( vibráto) – optræde med vibrationer ,
vibrerende Vibration (fransk vibration, engelsk vibration), Vibration (tysk vibration),
Vibrationer (it. vibracione) – vibration
Vicenda (it. vicenda) – forandring, udskiftning, afveksling; en vicenda (og vicenda) – på skift, på skift, på skift
Sejrrig (fr. victorio) – sejrrigt
Vide (lat. vide) – se
Vide – betegnelse. i noter: begyndelsen og slutningen af ​​lovforslaget
Se sekvenser (vide sekuens) – se følgende
Vide (fr. view) – åben, tom streng
Vidula (lat. vidula), Vistel (vistula), vitula (vitula) – starin, bueinstrument; samme som Fidel
Viel (tysk fil) – meget
af Viel Bogen(tysk fil bógen) – med en bred bevægelse af buen
Viel Bogen wechseln (fil bogen wechseln) – skifter ofte buen
Viel Ton (tysk fil ton) – med stor lyd
mange (filet) – mange
Vîèle, vielle (fransk vielle) – viella: 1) middelalderstrengeinstrument; samme som violet ; 2) en lire med et drejehjul
viella (it. viella) – viella (middelalderlig bueinstrument), det samme som violet
Vielle organisering (fr. vielle organise) – en lyre med et drejehjul, strenge og en lille orgelanordning; Haydn skrev 5 koncerter og stykker til hende
Vierfach
delt op(tysk vierhandich) – 4-hånds
Vierklang (tysk vierklang) – syvende akkord
Viertagtig (tysk firtaktich) – tæl 4 slag hver
Viertel (tysk viertel), Viertelnote (viertelnote) – 1/4 node
Viertelschlag (tysk viertelshlag) – urkvarterer
Vierteltonmusik (tysk firteltonmusik) – kvarttonemusik
Vierundsechszigstel (tysk firundzehstsikhstel), Vierundsechszigstelnote (firundzehstsikhstelnote) – 1/64 note
Livlig (fr. vif) – livlig, hurtig, glødende, varm
Kraft (it. vigore) – munterhed , energi; con vigore (med kraft), Energisk(vigorózo) – muntert, energisk
vihuela (spansk: vihuela) – vihuela: 1) et plukket instrument almindeligt i Spanien i det 16. og 17. århundrede; 2) bratsch
Vihuela de brazo (vihuela de bráso) - skulderbratsch (bueinstrument)
Landsbyboer (fransk Vilyazhuá) – landdistrikter, landdistrikter
Carol (Spansk Villancico) – 1) sanggenre i Spanien 15-16 århundreder; 2) type kantate; bogstaveligt talt landsbysangen
Villanella (it. villanella) – villanella (sanggenre i Italien i det 16.-17. århundrede); bogstaveligt talt en landsbysang
Voldtægt (eng. vayel) – bratsch (et gammelt bueinstrument)
Viola (tysk bratsch) – bratsch (bueinstrument), bratsch
Viola(it. bratsch) – 1) bratsch (et gammelt bueinstrument); 2) (it. bratsch, eng. vióule) – bratsch (moderne bueinstrument); 3) et af orglets registre
Viola bastarda (it. viola bastarda) – en slags viola da gamba
Viola da braccio (viola da braccio) – skulderbratsch
Viola da gamba (viola da gamba) – 1) knæbratsch; 2) et af orglets registre
Viola d'amore (viola d'amore) – viol d'amour (bueinstrument, populært i det 18. århundrede)
Viola da spalla (viola da spalla) – skulderbratsch (en slags viola da braccio)
Viola di bardone, Viola di bordone(viola di bardone, viola di bordone) – et bueinstrument svarende til viola da gamba; Haydn skrev en lang række værker for ham; det samme som bardone or baryton
Viola piccola (viola piccola) – lille bratsch
Viola pomposa (viola pomposa) – 5-strenget bueinstrument (brugt af Graun, Telemann)
Overtræder (fr. viol) – bratsch (gammelt bueinstrument)
Viole d'amore (viol d'amour) – viol d'amour (bueinstrument, populær i det 18. århundrede)
Voldsom (fr. bratsch), voldsom (it. violente), con violenza (con violenza) – voldsomt, rasende
Violet (eng. vayelit) – variation. viol d'amour
Violetta (it. Violetta) – navn. violer af små størrelser
Violin (engelsk váyelin), Violin (tysk violin), Violin (italiensk violin) –
Violinabend violin (tysk violináband) – koncertviolinsolist
Violin primi (Italienske violiner accepterer) – 1
Violin violiner secondi (violini secondi) – 2. violiner
Violinmusik (tysk violinmusik) – violinmusik
Violin piccolo (it. violino piccolo) – gammel lille violin
Violin prirno (it. violino primo) – koncertmester for orkestret (1. violinist)
Violinschlüssel (tysk violinschlussel) –
Violon diskant nøgle(fransk cello) – violin
Violon solo (violonsolo) – orkestrets koncertmester (1. violinist)
Violoncell (tysk cello), Cello (fransk cello), violoncello (it. cello, engelsk vayelenchello) – cello
Violoncello piccolo (it. cello piccolo) – gammel. 5-strenget cello (brugt af JS Bach) Violin (
it . violon) – kontrabas
voldtægt Virginal _ _
(it. virgola) – tonernes hale; bogstaveligt talt et komma
Komma (fransk virgule) – melisma i musik fra det 17. og 18. århundrede.
virtuose (tysk virtuoz), Virtuos (fr. virtuoz), Virtuos (it. virtuos, engl. vetyuoz) – virtuos
Virtuosita (it. virtuozita), Virtuositet (germ. virtuozitet), Virtuositet (fr. virtuozite), Virtuositet (engelsk ) . vétyuoziti) – virtuositet, dygtighed
Vista (it. whist) – se, syn; en prima vista (a prima vista) – læst fra et ark; bogstaveligt talt ved første øjekast
Vistamente (it. vistamente), set (visto) – snart, hurtigt
Lives(it. vitae) – bueskrue
Lives (fr. vit), Vitement (vitman) – snart, hurtigt
Vitesse (vites) – hastighed; sans vitesse (san vites) – ikke hurtigt
Vittoriosamente (It. Vittoriozamente) – sejrrig, sejrrig
Victorious (Vittoriozo) – sejrrig, sejrrig
Livlig (It. Vivache), Vivamente (Vivamente), Vivo (Vivo) – hurtigt, livligt; snarere end allegro, men mindre hurtigt end presto
Vivacissimo (vivachissimo) – meget snart
Viva stemme (it. viva vóche) – med høj stemme
Levende (it. vivente), con vivezza (con vivezza),Levende (vivido) – livlig
Vocal (fransk vokal, engelsk vokal), vokal (italiensk vokal) – vokal
Vocalise (franske vokaliseringer), Vocalizzo (italiensk vokal) – vokalisering
Vokal score (Engelsk vokal skóo) – transskription af vokal og symfonisk partitur for klaver og stemmer
Voice (it. voche) – 1) stemme; 2) en del af afstemningen; colla stemme (colla voche) – følg stemmens del; en due voci (a due voci) – for 2 stemmer; en voce sola (a voche sola) – for én stemme
Voce di petto (it. voche di petto) – kisteregister
Voce di testa (voche di testa) – hovedregister
Stemme innata (it. vbche intotonata) – klar stemme
Voce pastosa (voche pastosa) – fleksibel stemme
Stem rauca (voche ráuka) – hæs stemme
Stemmer er lig (Latin voces ekuales) - homogene stemmer (kun mandlige, kvindelige, børn)
Stemmer er ulige (lat. voces inekuales) – heterogene stemmer
Voces musicales (lat. voces musicales) – solmiseringsstavelser (ut, re, mi, fa, sol, la)
Vogelstimme (tysk fógelshtimme) – fuglestemme; wie eine Vogelstimme (vi aine fógelshtimme) – som fuglesang [Mahler. Symfoni nr. 2]
Voglia (it. Volya) – begær; en voglia (og volya) – efter behag; con voglia(kon volya) – lidenskabeligt, lidenskabeligt
Voice (eng. stemme) – stemme
Stemmebånd (stemmeband) – vokaljazzensemble
Stemme af et stort kompas (voice ov great campes) – en bred vifte af stemme
Stemmeledende (eng. stemmeleder) – stemme
førende Voilé (fr. voile) – døv, dæmpet
nabo (fr. voisin) – relateret, relateret [tone]
Voice (fr. vá) – stemme
Voix blanche (vá blanche) - hvid stemme (ingen klangfarve)
Voix de poitrine (vá de puatrin) – kisteregister
Voix de tête (vu de tet) – hovedregister
Voix sombré (vu sombre) – dyster stemme
Voix céleste (vá seleste) – et af orglets registre, bogstaveligt talt, den himmelske stemme
Voix blander (fr. voie blandet) – blandede stemmer
Vokal (tysk vokal) – vokal
Vokalmusik (tysk vokalmusik) – vokalmusik
flyvende (it. Volando) – flyvende, flygtigt, flagrende
Defensive midtbane spillere (volánte) – flyvende, flagrende
Volata (it. voláta); volatina (volatin) – roulade
Vol joyeux (fransk vol joieux) – glædelig flyvning [Skryabin]
Hymne (tysk Volkslid) – Nar. sang
Volkston (tysk folkton) – par. karakter [i kunst]; i Volkston(tysk folkton) – i folkekunstens ånd
Volkstümlich (tysk folketümlich) – folkelig, populær
Folksweise (tysk folkweise) – folkemelodi
voll (tysk fol) – fuld
Voiles Werk (tysk fólles werk) – lyden af ​​"fuldt orgel" (org. tutti)
Voiles volles Zeitmaß (tysk fólles zeitmas) - strengt i tempo og rytme
Volltönig (tysk foltenich) – klangligt
vil (fr. volonte) – 1) vilje; 2) begære, indfald; à volonté (og volonte) – efter behag, som du vil
Volta (it. Volta) – 1) gange; første gang (prima volta) – 1. gang; anden gang (sekund volta) – 2. gang; på grund af spænding(due vólte) – 2 gange; 2) starin, hurtig dans
Tur (it. voltare), volt (voltate) – vende om, vende om
Voltare la pagina (voltare la página) – vend siden
Volti (volta) – vend [side]
Volti subito (volta subito) – vend med det samme
Volteggiando ( it . voltedzhándo), Volteggiato (
volteggiato ) – hurtig, fleksibel, let , engelsk bind) – I) volumen; 2) Volumen Frivillig
(English Volenteri) – gratis kompositioner for soloargel, fremført i den anglikanske kirke
Vellystig (fransk voluptuyo) – med fornøjelse
Volut (It. volute) – krølle af pindekassen
Vom Anfang (tysk fom ánfang) – først
Vom Blatt spielen (tysk . fom blat spielen) – spil fra arket
Von her an (tysk von hir an) – herfra [spil]
Vorausnahme (tysk foráusname) –
Forberede (tysk forbereiten) – forberede, forberede
Vordersatz (tysk forderzats) – 1. sætning i den musikalske periode
forgænger (tysk forfalsker) – 1. stemme i kanon
Vorgetragen (tysk forgetragen) – at udføre; for eksempel,inning
Vorgetragen (innih forgetragen) – optræde oprigtigt
Vorhalt (tysk forhalt) – tilbageholdelse
tidligere (tysk forher), vorhin (forhin) – før, før det; wie vorher (vi forher), wie vorhin (vi forhin) – som før
Sidst (tysk forich) – fhv
Voriges Zeitmaß (foriges tsáytmas) – tidligere tempo
Vorsänger (tysk forzenger) – sang
forslag (tysk forshlag) –
nådeseddel Vorschlagsnote (tysk forschlagsnote) – hjælpenote
forspil (tysk forshpiel) – optakt, indledning
Vortanz(tyske fórtants) – i et par danse – den første, normalt langsomme
foredrag (tysk fórtrag) – opførelse af
Vortragsbezeichnungen (tysk fórtragsbezeichnungen) – tegn på præstation
fremad (tysk fórvaerts) – frem, med
tryk
Vorzeichen (tysk fortsayhen), Vorzeichnung (fortsayhnung) – uheld i nøglen
Vox (lat. vox) – stemme
Vox acuta (vox akuta) – høj stemme
Vox humana (vox humana) .- 1) menneskelig stemme; 2) et af orgelregistrene
Vox angelica (vox angelica) – et af registrene af orgelet, bogstaveligt talt, englestemmen af
Vox virginea(vox virgina) – et af registrene for orgelet, bogstaveligt talt, pigens stemme
se (fr. vuayé) – se [side, bind]
Vue (fr. vu) – se; Ved første øjekast (a premier vue) – [spil] fra et ark; bogstaveligt talt ved første øjekast
Vuota (it. vuota) – tom [instruktion om at spille på en åben streng]
Vuota battuta (vuota battuta) – generel pause; bogstaveligt talt et tomt beat Verklingen lassenbr /bb/bbr /bb/b