Det specifikke ved at spille harmonika

På grund af sin struktur og originale lyd er harmonika et af de mest interessante musikinstrumenter. Det bruges i næsten alle musikalske genrer, fra klassisk til underholdning og jazzmusik. Det fungerer perfekt som et selvstændigt soloinstrument, men det kan også være et ledsageinstrument eller være en integreret del af en større musikalsk komposition.

Solospil på harmonika

Harmonikaen kan indgå i den lille gruppe af selvforsynende instrumenter, altså dem der kan klare fx en særlig begivenhed. For eksempel er det umuligt for eksempel at lytte til et solospil af selv den mest vidunderlige trompetist i en time, fordi det er et typisk ensembleinstrument. For harmonikaens vedkommende kan vi sagtens lytte til en timelang koncert af en god harmonikaspiller. Her i et instrument har vi både en melodi spillet med højre hånd og en rytmesektion spillet med venstre hånd.

Harmonika som akkompagnement instrument

Harmonikaen vil også være perfekt som et akkompagnement instrument, fx for en vokalist, eller som et akkompagnement instrument, der giver en form for baggrund og fylde, fx til en violin. I denne type spil udgør basserne den underlægningsmusik, der udgør en sådan rytmisk-harmonisk kerne, og højre hånd spiller for eksempel en andenstemme eller fungerer også som harmonisk akkompagnatør.

Hvorfor er harmonika et så interessant instrument?

Først og fremmest er dens tonale variation meget interessant. Når det kommer til akustiske instrumenter, kan det med succes tælles blandt de førende i gruppen af ​​instrumenter med en bred vifte af lyde. Det skyldes, at harmonikaen består af flere sådanne elementer, der godt kunne være separate musikinstrumenter. Vi taler om højttalere, som er harmonikaens vigtigste og mest værdifulde komponenter. Hver af disse højttalere er udstyret med siv, der er korrekt indstillet for at opnå den ønskede lyd. Sådanne højttalere i harmonikaen kan være på den melodiske side, altså hvor vi spiller med højre hånd, fx to, tre, fire eller fem, og vi kalder dem almindeligvis kor. Når man køber en harmonika, er det, ud over mængden af ​​bas, ofte den afgørende faktor ved valget af et givet instrument, hvor mange kor man har. Jo flere kor et instrument har, jo rigere er lyden. Takket være registrene styrer vi, hvilke kor luften tvunget gennem bælgen skal nå og stimulere sivene til at lyde. Hvis vi åbner adgangen til to eller flere kor ved at trykke én gang på en tast, eller hvis der er tale om en knapharmonika, får vi en dobbelt, tredobbelt eller firdobbelt lydkarakteristik kun for harmonikaen. Og det er den effekt, vi får ved kun at trykke på én tast eller knap, og vi har fem fingre i højre hånd, så du kan forestille dig, hvor interessant vi kan få en fuld lyd, hvis vi bruger alle fem fingre på samme tid.

Vi spiller med venstre hånd på bassiden, som er bygget sådan, at de lyde, som de selv producerer, udgør et akkompagnement. Bassiden er konstrueret sådan, at basserne i de to første rækker er enkeltbasser, hvilket vi for eksempel kan sammenligne med en basguitars rolle i et musikband, mens de efterfølgende rækker er akkordbasser, dvs. hele akkorden spiller os med et tryk på en knap, f.eks.: dur eller mol og henviser til et musikalsk ensemble, de spiller rollen som sådan en rytmesektion, for eksempel i messingblæsere. Takket være denne løsning kan harmonikaen alene opnå en effekt svarende til rytmesektionen.

Harmonikaen er et enestående instrument, og takket være sin struktur og lyd har den et fantastisk kreativt potentiale, der kan bruges i enhver musikalsk genre. At lære på det er ikke det enkleste, og især i starten kan eleven blive bange ved bassiden, som vi skal bevæge os på i mørket. Men efter at have overvundet de første vanskeligheder, er bassen ikke længere et problem, og selve spillet giver stor tilfredsstillelse.