Kunsten at producere midi sveller

Er der brug for midi

Evnen til at skabe midi foundations kan ikke kun give en masse personlig tilfredsstillelse, men giver også store muligheder på produktionsmarkedet, fordi der stadig er stor efterspørgsel efter midi foundations i dette format. De bruges af musikere, der serverer særlige begivenheder, karaoke-arrangører, DJ's og endda til uddannelsesformål, lærer at spille. I modsætning til lydbaggrund kræver oprettelse af midi-filer på den ene side kendskab til midi-miljøet, på den anden side er det ganske enkelt og intuitivt. Med muligheden for at bruge alle mulighederne i det program, vi arbejder på, kan vi meget hurtigt bygge et sådant fundament.

Grundlæggende værktøj til at bygge midi-sveller

Grundlaget er selvfølgelig det passende DAW-musikprogram, der vil være egnet til produktion af sådanne baggrunde. De fleste musikproduktionssoftware har en sådan kapacitet i sine værktøjer, men det er ikke alle steder, der er helt bekvemt at bruge. Derfor er det værd at lede efter et program, der ikke kun giver dig en sådan mulighed, men også arbejder med det er frem for alt praktisk.

Blandt sådanne grundlæggende værktøjer, der skal være ombord på vores software, er sequencer, mixer og piano roll-vinduet, og det er den bekvemme betjening af sidstnævnte, der er af særlig betydning i midi-produktion. I klaverrullevinduet foretager vi alle rettelser til det indspillede spor. Det er lidt ligesom at bygge et stykke af blokke, som vi placerer på et gitter, der er rum-tiden for vores stykke. Disse blokke er noterne arrangeret i et mønster, som det er på noten. Det er nok at flytte sådan en blok op eller ned og på den måde rette den forkert spillede tone på den, der skal være korrekt. Her kan du justere notens varighed, dens lydstyrke, panorering og mange andre redigeringselementer. Det er her, vi kan kopiere fragmenter, duplikere dem og loope dem. Derfor vil klaverrullevinduet være det vigtigste værktøj i vores software og bør være sådan et operationelt center under produktionsprocessen. Sequenceren og mixeren er selvfølgelig også meget vigtige og nødvendige værktøjer, der bruges under processen med at skabe backing-tracket, men klaverrullen burde være den mest omfattende med hensyn til funktionalitet og brugerkomfort.

Stadier af oprettelse af en midi foundation

Ofte er den sværeste problemstilling i produktionen selve starten på arbejdet med fundamentet, altså god selvorganisering af arbejdet. Mange mennesker ved ikke, hvor de skal begynde at bygge et midi-fundament. Jeg brugte udtrykket konstruktion især her, fordi det til en vis grad er at forberede et passende skema og tilføje individuelle efterfølgende elementer til det. Afhængigt af om vi ønsker at skabe vores eget originale stykke, eller om vi har til hensigt at skabe en midi-baggrundsmusik af et velkendt stykke musik, pålægger vi os selv denne sværhedsgrad i dets originale arrangement. Det er helt klart nemmere at skabe sine egne sange, for så har vi fuld handlefrihed og vælger de rigtige toner på en måde, der passer os. Hvis vi ikke har specifikke krav til det stykke, vi skaber, kan vi på en måde gøre det ved at føle ved at tilpasse bestemte melodiske og harmoniske elementer til hinanden.

En meget sværere udfordring er at lave en midi-baggrundsmusik af et velkendt stykke musik, og den store udfordring er, hvordan vi vil være konsekvente med den originale version, altså bevare alle de mindste detaljer i arrangementet. I dette tilfælde ville det være en stor hjælp at få de enkelte instrumenters partiturer. Så ville vores arbejde begrænse sig til at taste noder ind i programmet, men desværre normalt for at komme ud over primeren, altså den såkaldte melodilinje og muligvis akkorder, vil vi ikke kunne få det fulde partitur af sådan et stykke. Det skyldes også, at en sådan notation i mange tilfælde simpelthen ikke blev udviklet. Hvis der ikke er nogen noter, er vi dømt til vores hørelse, og jo bedre det er, jo hurtigere vil vores arbejde gå.

Når vi opretter en midi-baggrund baseret på en lydoptagelse, skal vi først og fremmest lytte til et givet stykke meget godt, så vi er i stand til præcist at bestemme strukturen og strukturen af ​​dette spor. Lad os starte med at bestemme instrumenteringen, dvs. hvor mange instrumenter der bruges i optagelsen, fordi dette vil give os mulighed for at bestemme det omtrentlige antal spor, som vores midi-track vil bestå af. Når vi ved, hvor mange instrumenter vi skal vælge fra optagelsen, er det bedst at starte med den vej, der er mest karakteristisk, bedst hørbar og samtidig har en ikke alt for kompliceret struktur. Det kan for eksempel være percussion, som oftest er ens for det meste af stykket med kun nogle elementer, der er forskellige, såsom overgangen mellem bestemte dele af stykket. Derudover tilføjer vi en bas, som også normalt er skematisk. Trommer og bas bliver vores rygrad i sangen, som vi vil tilføje nye numre til. Selvfølgelig behøver vi på dette tidlige tidspunkt ikke at arrangere de detaljerede overgange og andre distinkte elementer af disse instrumenter med det samme med disse rytmesektionsspor. Det er vigtigt, at vi i starten udvikler en grundstruktur som ved trommer: centraltromme, lilletromme og hi-hat, og at antallet af takter og tempo stemmer overens med originalen. De næste detaljerede elementer kan redigeres og tilføjes på et senere tidspunkt i produktionen. Med et sådant skelet af rytmesektionen kan vi i næste fase starte sporet med hovedinstrumentet i et givet stykke og successivt tilføje individuelle elementer af stykket. Efter at have optaget hele eller en del af et givet spor, er det bedst at kvantisere det med det samme for at justere de spillede toner til en bestemt rytmisk værdi.

summering

Hvilket instrument du skal starte produktionen af ​​midi-underlaget med, afhænger naturligvis primært af dig. Det behøver hverken at være trommer eller bas, da alt stadig skal spilles med den metronom, som hver enkelt DAW er udstyret med. Jeg foreslår at starte med den, der fangede dit øre bedst, og hvis duplikering ikke er vanskelig for dig. Det er også tilrådeligt at opdele værkerne i individuelle elementer, de såkaldte mønstre, der ofte følger med DAW-software. Det er værd at bruge en sådan løsning og samtidig arbejde på en sådan software, der tilbyder en sådan mulighed. Meget ofte i et stykke musik gentages givne fragmenter eller endda hele sætninger. I dette tilfælde er alt, hvad vi skal gøre, at kopiere og indsætte, og vi har endnu et dusin barer af vores foundation klar. At skabe baggrundsmusik kan være en meget engagerende og givende aktivitet, der med tiden kan blive til en ægte passion.