Harmonika trivia. Forskellige varianter af chorden.

Ikke kun harmonikaen

Det er nogle gange svært for den almindelige iagttager, der ikke er relateret til musik, at forstå de forskellige typer harmonika og instrumenter af en lignende struktur, der tilhører denne musikalske familie. Det meste af samfundet bruger en meget forenklet opdeling i knap- og keyboardharmonikaer, og kalder dem oftest harmonier. Og alligevel har vi en hel række af harmonikainstrumenter, såsom: Bayan, Bandoneon eller Concertina. Trods deres visuelle lighed og lyd er de helt forskellige instrumenter, hvad angår systemer og spilleteknik. På samme måde som guitar, violin og cello har hvert af disse instrumenter strenge, men hver enkelt spiller forskelligt og bruger forskellige teknikker.

Hvad er forskellene mellem de forskellige instrumenter?

Harmonika det er et instrument, hvormed akkorder kan udvindes, og dette er en af ​​de vigtigste egenskaber, der adskiller den fra en bandoneon eller harmonika. Der er mindst et dusin basgenererende systemer, men den mest almindelige standard er en stradella basmanual. Selvom vi her også kan finde nogle variationer, fx i rækken af ​​basisbasser, behøver det ikke nødvendigvis at være i anden række, kun fx i tredje. Med dette arrangement vil anden række have større terts-basser, dvs. inden for en større tredjedel fra basisrækken, og første række vil have mindre tredjedele, de såkaldte i en afstand af en mindre tredjedel fra rækkefølgen af ​​grundbasen. . Selvfølgelig har stradell-standarden, den mest almindelige, et basarrangement, hvor vi i anden række har basisbasser og i første række har tredje oktavbasser. De resterende rækker er typiske akkorder: i tredje række dur, fjerde mol, femte syvende og formindsket i sjette række. Vi kan også finde harmonikaer med ekstra rækker, den såkaldte baryton eller med en converter, altså en switch, der ændrer akkordbassen til en melodisk manual. Som du kan se i tilfældet med harmonika, har vi et dusin løsninger, og når det kommer til bassiden, kan registrene korrekt indstille konfigurationen af ​​en given akkord. Hvad angår højre hånd, er der også her forskellige systemer, og udover den grundlæggende standardopdeling i et tastatur og et knapsystem, har sidstnævnte også sine egne variationer. I Polen er den mest almindelige knapstandard fra den såkaldte med en B-stang, men du kan møde en knap med den såkaldte med en C-hals, som er meget populær i Skandinavien.

bandoneon i stedet er det en variation af en knapharmoni med de mest almindelige 88 eller flere knapper. Den har en rektangulær struktur og forveksles ofte med en harmonika. Det er et ret svært instrument at lære, da hver knap producerer en anden lyd til at strække og en anden til at lukke bælgen. Dette gør at mestre og assimilere skemaet for dette instrument ikke den nemmeste opgave. Uden tvivl var Astor Piazzolla den mest genkendelige bandoneonist.

Koncertina karakteriseret ved en sekskantet struktur og var prototypen på bandoneonen. Der er to grundlæggende versioner af dette instrument: engelsk og tysk. Det engelske system er enkelt-stemme på begge sider og væver tonerne af skalaen mellem de to visere, hvilket giver mulighed for hurtige melodier. Det tyske system er på den anden side bisonorisk, takket være hvilket det udvider antallet af stemmer betydeligt.

De går ned det er dog en variation af harmonikaen af ​​russisk oprindelse med et tre-, fire- eller femrækket arrangement af knapper på den melodiske side. Med hensyn til det visuelle og spilletekniske adskiller den sig ikke meget fra den almindelige knapharmonika med konverter, men vi kan finde andre designløsninger i den. Disse Bajans fra øverste hylde er kendetegnet ved smukke dybe orgellyde.

Harmoni

Alle de ovenfor beskrevne instrumenter kan i daglig tale kaldes harmoni, selvom dette navn i virkeligheden er reserveret i musikverdenen til en bestemt gruppe instrumenter fra denne familie. Blandt andet i folkemusikken de såkaldte harmonier, som også havde deres variationer alt efter oprindelsesregion. På det polske landskab kunne man møde de såkaldte polske harmonier, hvis struktur var modelleret efter kombinationen af ​​strukturelle elementer af harmoni og harmonier. De havde en manual og en fodbælge. Takket være brugen af ​​fodbælge blev den manuelle bælge næsten fuldstændig aflastet og blev kun brugt til at fremhæve individuelle toner. På den melodiske side kunne der være knapper eller tangenter, og også i forskellige variationer, fx to eller tre rækker. Hvis vi så på individuelle regioner i Polen og Europa, kan vi i hvert hjørne finde nogle interessante, innovative tekniske løsninger, der karakteriserer forskellige typer harmoni.

summering

Familien af ​​blæseinstrumenter baseret på lige-gennem-rør til at blæse er meget stor. Visuelt vil vi selvfølgelig bemærke nogle forskelle mellem de enkelte instrumenter, men den største forskel ligger uden tvivl i selve spilleteknikken. Hvert af disse instrumenter har sin egen struktur, og de spiller derfor forskelligt. Fællestrækket er dog utvivlsomt, at alle disse instrumenter kan lyde fantastisk og bringe en masse glæde for både publikum og udøveren.